Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Vallensbæk Kommunes beslutning om fremme af kystbeskyttelsesprojekt i Køge Bugt Strandpark

Sagen omhandler en klage over Vallensbæk Kommunes afgørelse af 25. oktober 2024, hvor kommunen besluttede at fremme en kystbeskyttelsessag vedrørende forhøjelse af digerne i Køge Bugt Strandpark. Beslutningen blev truffet i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 2 a, stk. 1, og omfattede en underretning af de berørte ejendomsejere i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 2 a, stk. 3.

Baggrunden for kystbeskyttelsesprojektet

Vallensbæk Kommune har i samarbejde med nabokommunerne Brøndby, Ishøj og Greve udarbejdet et forslag til et samlet kystbeskyttelsesprojekt, da projektområdet strækker sig på tværs af kommunegrænserne. Formålet med projektet er at øge beskyttelsesniveauet for at sikre borgere i området mod oversvømmelse. Konkret indebærer projektet en forhøjelse af de eksisterende klitdiger fra 3,0 meter til 3,5 meter. Hertil lægges et bølgetillæg på 0,5 meter på de ydre diger, hvilket resulterer i en samlet konstruktionshøjde på 4 meter.

Klagers synspunkter og argumenter

En borger i området, som er adressat for afgørelsen, påklagede kommunens beslutning den 5. november 2024. Klageren anførte primært følgende punkter som grundlag for klagen:

• Manglende borgerinddragelse: Processen frem mod valget af kystbeskyttelsesløsning er foregået i et lukket forløb uden tilstrækkelig inddragelse af de lokale borgere.
• Alternative løsninger: Der findes flere andre tekniske løsninger på udfordringerne i området, som borgerne burde være blevet præsenteret for.
• Demokratisk underskud: Klageren mener, at kommunen bør pålægges at gennemføre en præsentation af alle løsningsmuligheder, således at disse kan debatteres, og borgerne kan træffe en beslutning ved flertalsafstemning.

Klageren fastholdt efterfølgende i december 2024, at afgørelsen efter dennes opfattelse burde kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Nævnets vurdering af klageadgangen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sin vurdering fokuseret på de formelle rammer for klageadgang i kystbeskyttelsessager. Nævnet henviser til, at det direkte af lovgivningen følger, hvilke afgørelser der kan efterprøves administrativt.

I henhold til Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 2 er der fastsat en eksplicit begrænsning af klageadgangen. Bestemmelsen fastslår, at afgørelser truffet efter lovens § 2 a, stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Nævnet konstaterer, at Vallensbæk Kommunes afgørelse om at fremme sagen netop er en sådan afgørelse, som lovgiver har ønsket at undtage fra administrativ rekurs.