Stadfæstelse af bortfald af økologisk arealtilskud og krav om tilbagebetaling grundet manglende udbetalingsanmodning

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at der er tale om en erhvervsrettet støtteordning under Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1, hvor ansøgeren har en skærpet agtpågivenhedspligt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse. Nævnet finder, at tilsagnet om økologisk arealtilskud skal bortfalde i medfør af Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 39, stk. 1, nr. 4, da det er ubestridt, at der ikke er anmodet om udbetaling for 2024 i fællesskemaet.

Nævnet understreger, at det er en grundlæggende betingelse for ordningen, at der anmodes om udbetaling hvert år. Manglende opmærksomhed på fejl i skemaet eller det forhold, at landbrugeren fortsat er økologisk certificeret, kan ikke fritage for konsekvenserne af de manglende markeringer. Nævnet henviser til EU-Domstolens praksis i Sag C-684/13, hvorefter:

"... det påhviler støtteansøgeren at udvise særlig agtpågivenhed ved indgivelse af støtteansøgningen og at gøre sig bekendt med støttebetingelserne, herunder ansøgningsfrister- og procedurer."

Da tilsagnet er bortfaldet, er der ligeledes hjemmel til at kræve tilbagebetaling af 16.511,40 kr. efter Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 39, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 og er endelig jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Landbrugsstyrelsen traf den 30. januar 2018 afgørelse om delvist bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling af 16.091,87 kr. for perioden 2013-2016. Dette skyldtes, at landbrugeren havde underanmeldt tilsagnet med 7,11 ha (6,90 ha fra mark nr. 24-0 og 0,21 ha fra mark nr. 24-2) og ikke havde erklæret opfyldelse af betingelserne for disse arealer inden den 1. august 2017, som krævet i Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug § 18, stk. 1, nr. 7.

Landbrugeren klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at mark nr. 24-0 var drevet økologisk i 2017 og fremgik af fællesskemaet under de nye marknumre. Klageren mente, at der var tale om en misforståelse og anmodede om at beholde tilsagnet og få tilbagebetalingskravet bortfaldet. Desuden gjorde klageren gældende, at han ikke havde modtaget et høringsbrev fra Landbrugsstyrelsen forud for afgørelsen.

Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klageren som tilsagnshaver selv var ansvarlig for korrekt indberetning af tilsagnsarealer. Styrelsen anførte desuden, at klageren var bekendt med oplysningerne i fællesskemaet, og at der derfor ikke var pligt til partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1 modsætningsvist.