Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer afslag på aktindsigt i dokumenter om støjmålinger ved Odense Letbane

Vedkommende myndighed skal i sager om aktindsigt i miljøoplysninger foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.

Nævnets vurdering af de specifikke dokumenter

Nævnet opdelte sin vurdering i tre hovedområder:

1. Navne og kontaktoplysninger: Nævnet fandt ikke, at generel risiko for headhunting kunne begrunde hemmeligholdelse. Odense Letbane blev derfor pålagt at udlevere e-mails i en form, hvor medarbejdernavne fremgår.
2. Korrespondance med modparten i voldgiftssagen: Nævnet afviste, at korrespondance mellem Odense Letbane og [Virksomhed 2] kunne undtages af hensyn til voldgiftssagen, da [Virksomhed 2] som modpart i sagen allerede var bekendt med indholdet.
3. Interne drøftelser med rådgiver: Nævnet stadfæstede derimod afslaget på aktindsigt i de e-mails, der udelukkende var udvekslet mellem Odense Letbane og selskabets rådgiver, [Virksomhed 1]. Disse dokumenter indeholdt strategiske overvejelser om kontraktoverholdelse, som var centrale for voldgiftssagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Odense Letbane P/S’ afgørelse delvist. Nævnet pålægger selskabet at give fuld aktindsigt i korrespondance og dokumenter udvekslet med [Virksomhed 2], herunder foreløbige testrapporter og alle medarbejdernavne. Nævnet stadfæster dog afslaget for så vidt angår de interne drøftelser mellem Odense Letbane og rådgiveren [Virksomhed 1] om validering af testrapporter, da disse oplysninger er nødvendige at beskytte af hensyn til den verserende voldgiftssag.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede afgørelsen den 9. marts 2021. Klager anførte, at VFS ikke kunne meddele afslag med henvisning til Offentlighedsloven § 27, nr. 4, da VFS ikke er en offentlig myndighed. Klager bestred også anvendelsen af Offentlighedsloven § 9, stk. 2, idet anmodningerne blot var gentagelser af ubesvarede henvendelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) vurderede, at Vordingborg Forsyningsservice A/S er omfattet af Miljøoplysningsloven § 1, stk. 2, da selskabet varetager offentlige funktioner i relation til miljøet (spildevandstransport og -rensning) og er underlagt offentlig kontrol som et 100 % kommunalt ejet selskab. Nævnet fastslog, at de anmodede dokumenter indeholder miljøoplysninger, jf. Miljøoplysningsloven § 3, da de omhandler omkostnings- og ansvarsfordeling i forbindelse med Banedanmarks nedramning af pæle nær en vandledning, hvilket udgør foranstaltninger, der kan påvirke miljøelementer, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 1, Miljøoplysningsloven § 3, nr. 2, og Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3.

MFKN bemærkede, at aktindsigt i miljøoplysninger som udgangspunkt behandles efter den dagældende 1985-offentlighedslov, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 6, stk. 2. Den dagældende 1985-offentlighedslov indeholder ikke en ressourceregel svarende til Offentlighedsloven § 9, stk. 2, hvorfor afslag på dette grundlag ikke kunne meddeles.

Nævnet gennemgik de undtagne dokumenter og fandt, at korrespondance mellem VFS's advokat og Banedanmark, samt VFS's egen korrespondance med Banedanmark, ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Offentlighedsloven § 10, stk. 1, nr. 4, da der ikke var tale om brevveksling mellem en myndighed og dennes sagkyndige. Korrespondance mellem VFS og selskabets advokat var dog som udgangspunkt omfattet af denne bestemmelse, da den indeholdt overvejelser om en potentiel retssag.

MFKN vurderede dog, at enkelte oplysninger i dokumenterne var faktuelle, f.eks. om en lednings dimension og placering af et vandværk, som skulle ekstraheres, jf. Offentlighedsloven § 11, stk. 1.

Endelig foretog MFKN en konkret afvejning af interesserne, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Nævnet fandt, at klagers og offentlighedens interesse i at få kendskab til de undtagne dokumenter vejede tungere end VFS's interesse i at afslå udlevering, da VFS ikke tilstrækkeligt havde redegjort for konkrete hensyn til selskabets retsstilling, der kunne begrunde et afslag. Hensynet til at undtage korrespondancen forekom mindre tungtvejende i lyset af indholdet af de øvrige udleverede dokumenter.