Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Lejre Kommune vedrørende Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse af 13. december 2023. Sagen omhandler et forslag om delvis ophævelse af fredningen af arealer ved Lyndby Strand ved Hornsherredvej i Lejre Kommune, som blev rejst af Lejre Kommune den 19. juni 2023. Kommunen ønskede fredningen ophævet på syv beboelsesejendomme, der samlet udgør 4,27 ha, da fredningens formål om at bevare udsigten fra landevejen efter kommunens opfattelse ikke længere var opretholdt. Fredningen blev oprindeligt vedtaget ved Overfredningsnævnets kendelse af 21. august 1947 med det formål at bevare udsigten fra Hornsherredvej ud over Lejre Vig. Allerede på fredningstidspunktet var der opført bebyggelse på flere af ejendommene, og der var givet dispensationer til yderligere byggeri. Overfredningsnævnet havde dog indsat konkrete vilkår for bebyggelse og beplantning for at sikre udsigtskiler. I 1986 bemærkede Overfredningsnævnet, at udsigten var begrænset på grund af bebyggelse og høj beplantning, og fredningsnævnet har siden da givet flere dispensationer til byggeri. I 2022 traf fredningsnævnet afgørelse om at etablere udsigtskiler ved fældning, beskæring og opstamning af beplantning på de syv ejendomme for at genoprette udsigten. Disse afgørelser blev truffet med dissens. Lejre Kommune argumenterede for, at fredningen var uhensigtsmæssig og havde mistet sit formål på grund af områdets udvikling og manglende tilsyn. Kommunen fremhævede, at bebyggelsen på ejendommene strider mod fredningens formål, og at den ønskede fældning og beskæring af beplantning for at skabe udsigtskiler ville have negative konsekvenser for biodiversiteten og dyrelivet. Desuden anførte kommunen, at trafikstøjen fra Hornsherredvej nødvendiggjorde lydafskærmning, og at en delvis ophævelse ikke ville skabe uheldig præcedens, da området adskiller sig fra den sydlige del af fredningen, hvor udsigten stadig er intakt. Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening udtalte sig imod forslaget om delvis ophævelse af fredningen. De henviste til, at fredninger kun yderst sjældent kan ophæves, typisk kun ved tungtvejende samfundsmæssige hensyn eller hvis fredningen har mistet sit indhold. De argumenterede for, at manglende overholdelse af en fredning ikke bør belønnes med ophævelse, og at en sådan afgørelse ville skabe en uheldig præcedens, der ville svække fredningsinstituttet generelt. De påpegede, at fredningsnævnet med afgørelserne fra 2022 tydeligt havde markeret, at fredningen skulle respekteres, og at udsigtskiler stadig kunne opnås. Ejere af de berørte ejendomme støttede kommunens forslag og fremhævede trafikstøj som et alvorligt problem, der krævede afskærmning, og at udsigtskilerne ikke var tilstrækkelige eller trafiksikre. De anførte, at hensyn til sundhed og trafiksikkerhed udgjorde tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der berettigede en ophævelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i den læge afdeling og foretog en besigtigelse af fredningsområdet den 23. april 2024. Sagen er behandlet efter Naturbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, jf. , og klagen er indgivet i henhold til , jf. stk. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse eller offentliggørelse, jf. .
Fredningsnævnet for Østsjælland traf den 13. december 2023 afgørelse om ikke at gennemføre den foreslåede delvise ophævelse af fredningen af Lyndby Strand ved Hornsherredvej. Afgørelsen blev truffet med dissens.
Flertallet, bestående af fredningsnævnets formand og et nævnsmedlem udpeget af Miljøstyrelsen, fandt, at der ikke var dokumenteret tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der gjorde det påkrævet at ophæve fredningen. De anerkendte, at fredningen gennem en årrække var blevet misligholdt, men mente, at fredningsnævnet i dispensationssager havde taget hensyn til både ejernes interesser og fredningens formål ved at skabe udsigtskiler. Flertallet konkluderede, at fredningen ikke havde mistet sin betydning, og at det ville skabe en uheldig præcedens, hvis manglende overholdelse af en fredning kunne føre til dens ophævelse. De bemærkede, at Overfredningsnævnet allerede i 1947, trods tilladelser til bebyggelse, fandt det væsentligt at frede udsigten og indsatte konkrete vilkår for bebyggelse og beplantning.
Mindretallet, bestående af et medlem udpeget af kommunen, mente, at fredningen var uhensigtsmæssig og havde mistet sit formål på grund af områdets udvikling og manglende regulering af beplantning og bebyggelse siden 1986. Mindretallet anførte, at manglende konsekvens fra skiftende fredningsnævn havde ført til usikkerhed for beboerne, og at en total affredning af de syv parceller ikke ville skabe præcedens. De fremhævede desuden, at fældning af træer og buske for at skabe udsigtskiler ville have negative konsekvenser for naturen og biodiversiteten, og at de trafikale forhold på Hornsherredvej gjorde udsigtskilerne irrelevante og trafiksikkerhedsmæssigt farlige.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse af 13. december 2023 om ikke at ophæve dele af fredningen af arealer ved Lyndby Strand ved Hornsherredvej i Lejre Kommune. Et flertal i nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at gennemføre forslaget om ophævelse. Flertallet lagde vægt på, at fredningen ikke havde mistet sin betydning, selvom formålet var udvandet på grund af svigtende tilsyn og lovliggørelse af udsigtshindrende bygninger. De fremhævede, at der stadig var udsigtskiler, som ville blive flere og større, når fredningsnævnets afgørelser om lovliggørende dispensation blev fulgt. Nævnet fandt heller ikke, at der forelå tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der kunne begrunde en ophævelse. De henviste til den restriktive praksis på området og hensynet til at undgå uønsket præcedens i sager om ophævelse af fredninger. Et mindretal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at fredningen på det pågældende areal reelt havde mistet sin betydning på grund af den omfattende bebyggelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede endvidere, at de trafikale forhold på Hornsherredvej ikke udgjorde tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der kunne begrunde en ophævelse af fredningen, da trafikale hensyn ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 1 og bør reguleres efter anden relevant lovgivning.
Nævnenes Hus
Nævnenes HusSagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes ansøgning om dispensation til etablering af et midlertidigt grusfortov inden for et fredet område. Projektarealet er beliggende i det centrale Lyngby, umiddelbart syd for Cirkuspladsen, og er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2002 om fredning af den grønne landskabskile mellem Ermelunden og Lyngby Sø (Ermelundkilefredningen).
Fredningens formål er at bevare fæstningskanalen som fortidsminde, bevare den grønne landskabskile som levested og spredningskorridor for vildt plante- og dyreliv samt bevare og forbedre landskabskilens rekreative funktioner. Ifølge fredningsbestemmelserne skal arealerne bevares i deres nuværende tilstand, og terrænændringer er ikke tilladt, medmindre der meddeles dispensation.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Landsretten har kendt fredningen af Stevns Klint gyldig og omstøder dermed byrettens tidligere dom, der erklærede fredningen ugyldig.
Lyngby-Taarbæk Kommune ansøgte om etablering af et midlertidigt grusfortov langs nordsiden af A1. Baggrunden var en plan om at fredeliggøre A3, hvilket ville medføre en tredobling af trafikken på A1 (fra 2.800 til ca. 8.000 biler i døgnet) samt flere cyklister og fodgængere. Kommunen vurderede, at den øgede trafik krævede en bredere vejprofil for at sikre tilstrækkelig kapacitet og trafiksikkerhed. Det eksisterende fortov skulle inddrages til cykelsti, og et nyt midlertidigt grusfortov skulle flyttes ind på det grønne fredede areal nord for vejen, hvilket ville øge vejprofilen med maksimalt en meter. Projektet blev anset for en midlertidig løsning, med et ønske om etablering af et permanent fortov senere.
Fredningsnævnet for København meddelte den 4. februar 2019 afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Afslaget var begrundet i, at kommunen ikke havde efterkommet et vilkår i en tidligere dispensation fra 2016 vedrørende en midlertidig grusparkeringsplads, som fortsat var i brug. Fredningsnævnet lagde afgørende vægt på retshåndhævelseshensyn og anførte, at den manglende efterlevelse af vilkår kompromitterede projektets midlertidige karakter. Fredningsnævnet behandlede ansøgningen om fortovet og parkeringspladsen samlet.
Lyngby-Taarbæk Kommune påklagede afgørelsen den 1. marts 2019. Kommunen anførte navnlig, at fredningsnævnet ikke havde foretaget en konkret vurdering af fortovsansøgningen i forhold til fredningens formål og bestemmelser, og at kravet i Forvaltningslovens § 24 om begrundelse ikke var iagttaget. Kommunen fremhævede, at de to ansøgninger (parkeringsplads og fortov) var separate og uafhængige, og at retshåndhævelseshensyn vedrørende parkeringspladsen ikke burde indgå i vurderingen af fortovet. Desuden blev det understreget, at fortovet var nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Kommunen trak senere klagen vedrørende parkeringspladsen tilbage, da den ville blive fjernet, men fastholdt klagen vedrørende grusfortovet.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktobe...
Læs mereFredningsnævnet for Nordsjælland traf den 1. oktober 2018 afgørelse om at gennemføre en fredning af Keldsø-området i Gri...
Læs mereHøring om udkast til bekendtgørelse for energipark ved Buddum i Mariagerfjord Kommune med tilhørende miljøvurdering
