Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en minkavlers klage over Fødevarestyrelsens afgørelser om driftstabserstatning for avlsdyr aflivet som følge af COVID-19. Fødevarestyrelsen havde i to afgørelser fra december 2021 og januar 2022 beregnet erstatningen baseret på et fastsat pelsindeks på 73,269 for auktioner i 2019-2020.
Minkavleren klagede over afgørelserne og anførte, at det anvendte pelsindeks var for lavt og dermed ikke retvisende. Klageren argumenterede for, at:
Fødevarestyrelsen genoptog sagerne for at vurdere muligheden for at korrigere pelsindekset. Efter at have inddraget yderligere salgsoplysninger fra klageren, foretog styrelsen en ny beregning. Denne resulterede i et pelsindeks på 69,825, hvilket var lavere end det oprindeligt anvendte. På den baggrund fastholdt Fødevarestyrelsen i afgørelser af 11. maj 2023, at der ikke var grundlag for at korrigere pelsindekset eller udbetale yderligere erstatning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelser. Nævnet fastslår, at erstatningen er beregnet korrekt i henhold til reglerne.
Grundlaget for erstatningen er fastsat i Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 8, stk. 1, som bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om erstatning for driftstab. Disse regler findes i bekendtgørelsen om driftstabserstatning.
Nævnet lægger afgørende vægt på, at en korrektion af pelsindekset forudsætter, at besætningsejeren dokumenterer, at indekset afviger væsentligt fra skindkvaliteten af de konkret aflivede mink, jf. Bekendtgørelse om driftstabserstatning ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 2, stk. 6. Klagerens oplysninger om tidligere års salgspriser og praksis med at nedfryse de bedste skind udgør ikke den nødvendige dokumentation for kvaliteten af de mink, der blev aflivet som følge af COVID-19.
Da klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at forudsætningerne for en korrektion var opfyldt, finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering. Nævnet bemærker desuden, at en alternativ beregning efter bekendtgørelsens § 2, stk. 7, kun er relevant, hvis der slet ikke foreligger et pelsindeks, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.

Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre blevet enige om otte tiltag, der bl.a. skal sikre hurtigere udbetaling af erstatninger til minkavlere.



Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 vedrørende offentligt tilsyn som følge af smitte med COVID-19 hos pelsdyr på en ejendom i Hjørring Kommune. Fødevarestyrelsens afgørelse indebar nedslagning af hele besætninger.
Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 3. december 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen blev indgivet via mail til Miljø- og Fødevareklagenævnet, selvom den ifølge Fødevarestyrelsens afgørelse skulle indgives til Fødevarestyrelsen, som derefter ville videresende den.
Klager anførte i sin klage, at Fødevarestyrelsens strategi med nedslagning af besætninger ødelagde minkavlernes livsværk, tilsidesatte dyrevelfærd og ville medføre omfattende værditab samt uoprettelig skade på erhvervet.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.

Sagen omhandler en klage indgivet af en virksomhed til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende Fødevarestyrelsens afgør...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 3. november 2020 om offentligt tilsyn som følge af smitte ...
Læs mereHøring om opdateret bekendtgørelse om PFAS i kvæg og får