Klage over nedsættelse af tilskud til pleje af græs- og naturarealer - manglende overholdelse af græsningstryk

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. maj 2023 om nedsættelse af tilskud til pleje af græs- og naturarealer, delvist bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud for 2019.

Begrundelseskravet i forvaltningsloven

Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 30. maj 2023 opfyldte forvaltningslovens krav om begrundelse, jf. Forvaltningsloven § 22, for så vidt angår fastlæggelsen af det græsningsegnede areal. Begrundelsen indeholdt en tilstrækkelig fyldestgørende forklaring på størrelsen af arealet, idet styrelsen havde redegjort for de faktiske omstændigheder, herunder opmåling af arealet og optælling af dyr under kontrolbesøget.

Fastlæggelse af det græsningsegnede areal

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klageren ikke havde opfyldt forpligtelsen til fast græsningstryk for de omhandlede marker i 2019, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 14, stk. 3, nr. 2. Nævnet lagde til grund, at det græsningstryk, der var nedsat til 0,35 SK pr. ha, skulle beregnes ud fra hele det græsningsegnede areal inden for indhegningen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 14, stk. 3, nr. 2 og Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 16, stk. 1. Med et konstateret græsningsegnet areal på 229,43 ha og et samlet antal på 57,60 SK, svarende til 0,25 SK pr. ha, var kravet om 0,35 SK pr. ha ikke opfyldt. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens opmåling af arealet, og forhold fra 2014 kunne ikke føre til en ændret vurdering for 2019, da forpligtelsen skal opfyldes hvert år, jf. Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 14, stk. 1.

Proportionalitet af sanktionen

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde tilsidesat proportionalitetsprincippet ved afgørelsen. Nævnet henviste til, at proportionalitetsprincippet er varetaget i formuleringen af Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 36, som angiver en samlet procent for alvor og varighed af overtrædelsen samt omfanget. Denne vurdering er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 3, som kræver, at der tages hensyn til overtrædelsens alvor, omfang, varighed og hyppighed. Nævnet bemærkede, at styrelsens fastsættelse af vægtningskategorier på markniveau var udtryk for en konkret vurdering, der afvejede overtrædelsernes alvor og omfang i forhold til tilskudsordningens formål. En selvstændig vurdering af overtrædelsens varighed blev ikke anset for relevant, da forpligtelserne skulle være opfyldt i tilsagnsåret.

Landbrugsstyrelsen traf den 24. marts 2015 afgørelse om, at 10,62 ha af tilsagnet bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 bortfaldt helt, og klager skulle tilbagebetale tilskud for de 10,62 ha for årene 2008/2009, 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Begrundelsen var, at en del af arealet var permanent vandlidende, og et areal lå uden for indhegning og var ikke plejet i henhold til tilsagnsbetingelserne, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 50, stk. 3, Forordning (EF) nr. 817/2004 artikel 70 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 44, stk. 3, nr. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste Landbrugsstyrelsens afgørelse den 8. november 2017. Nævnet anførte, at tilsagnsarealet skal forblive det samme i hele tilsagnsperioden, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 18, og at det var usikkert, om sanktionen var baseret på det oprindeligt registrerede areal eller en ny placering.

Landbrugsstyrelsen traf en ny afgørelse den 12. februar 2019, hvor 39,38 ha blev godkendt, 10,62 ha bortfaldt, tilskuddet for 2012/2013 blev nedsat med 35,06 % (15.186,60 kr.), og klager skulle tilbagebetale 47.152,80 kr. for årene 2008-2012. Styrelsen begrundede dette med arealer uden for indhegning (7,07 ha) og permanent vandlidende arealer (3,45 ha), jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 42, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 45, stk. 2. Den samlede afvigelse på 10,62 ha medførte bortfald af tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i særligt følsomme landbrugsområder § 80, stk. 2. Nedsættelsen for 2012/2013 blev beregnet efter Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer § 26, stk. 4, som en lempelse i forhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 58. Styrelsen fastholdt, at tilsagnets placering var uændret siden 2003, og at ansøger bærer ansvaret for korrekt indtegning af marker, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 12, stk. 1, litra d og artikel 12, stk. 3, samt Kommissionens Forordning (EF) Nr. 796/2004 artikel 12, stk. 3.

Klager påklagede afgørelsen og bestred at have ansøgt om støtte til de 10,62 ha, at tilsagnet lå uden for indhegningen, og at de vandlidende arealer var korrekt opmålt. Klager anførte, at tidligere kontroller i 2009 og 2011 ikke havde fundet mangler ved hegn eller afgræsning, og at udbetalingerne var begunstigende forvaltningsakter, der ikke kunne ændres til ugunst for borgeren. Klager krævede desuden renter af det uretmæssigt opkrævede beløb og godtgørelse af omkostninger. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at en kontrol i ét år ikke garanterer opfyldelse af tilsagnsbetingelserne i hele perioden, og at det er fast praksis at kræve tilbagebetaling for fem år ved bortfald af tilsagn.