Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En beboer i Nakskov klagede til Lolland Kommune over levering af drikkevand med for høj temperatur fra Lolland Vand A/S, hvilket ifølge klageren udgjorde en risiko for vækst af legionellabakterier. Klageren anførte, at vandtemperaturen efter en renovering af vejen var målt til 23,9°C, og at problemet ikke havde eksisteret før renoveringen. Klageren mente, at kommunen ikke havde forklaret, hvorfor Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger om en vandtemperatur på 12°C ved levering ikke gjaldt for klageren, og at ejendommen havde lidt værdiforringelse som følge heraf.
Lolland Kommune modtog klagen i september 2022 og gennemgik prøveresultater for vandet fra Nakskov Vandværk, som viste, at vandet overholdt kravværdierne for E.coli, coliforme bakterier og kim. Vandtemperaturen ved afgang fra vandværket svingede mellem 7,3 og 14,6°C, og i ledningsnettet mellem 9,2 og 19,6°C. Kommunen henvendte sig til Styrelsen for Patientsikkerhed for en vurdering af, om drikkevand ved temperaturer på 20-24°C skulle betragtes som sundhedsskadeligt på grund af risiko for legionella.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste, at der ikke var grund til at mistænke sundhedsskadeligt drikkevand, hvis der ikke måltes forhøjede indhold af coliforme bakterier, E.coli og kimtal. Styrelsen bekræftede dog, at der er risiko for vækst af legionella ved temperaturer over 20°C, og at koldt vand bør være under 20°C. På baggrund heraf vurderede Lolland Kommune, at der ikke var grundlag for at påbyde Lolland Vand A/S at nedbringe temperaturen i ledningsnettet i henhold til Vandforsyningslovens § 62, stk. 1.
Kommunen oplyste desuden, at drikkevandsbekendtgørelsen ikke fastsætter grænseværdier for vandtemperatur, men kun anbefaler, at vandet er højst 12°C ved taphanen. Lolland Kommune anførte i sit svar af 4. maj 2023, at en øget temperatur ikke i sig selv forårsager sygdomsfremkaldende bakterier, men kan øge væksten, hvis der allerede er bakterier til stede. Kommunen mente ikke, at der var truffet en afgørelse, men blot sendt et svarbrev på en klage. Kommunen planlagde dog at udtage vandprøver og temperaturmålinger på klagerens adresse og i ledningsnettet for at vurdere opvarmningen af drikkevandet på vejen, hvor der var nedlagt nye fjernvarmerør.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lolland Kommunes afgørelse af 4. maj 2023 om ikke at påbyde Lolland Vand A/S at reducere vandtemperaturen i ledningsnettet. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.
Nævnet fandt, at Lolland Kommunes svar af 4. maj 2023 til klageren måtte anses som en afgørelse efter Vandforsyningslovens § 62, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren havde anmodet om en afgørelse, og kommunen havde foretaget en vurdering af drikkevandskvaliteten og sundhedsfaren, herunder med inddragelse af Styrelsen for Patientsikkerheds vurderinger, jf. . Kommunen havde fastslået, at der ikke var grundlag for at meddele et påbud.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klageren ikke havde en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, som krævet i Vandforsyningslovens § 80, stk. 1. Nævnet lagde vægt på sin faste praksis, hvorefter den enkelte forbruger, der er tilsluttet en almen vandforsyning, ikke er omfattet af kriteriet ”individuel, væsentlig interesse” i sager vedrørende den almene vandforsyning. Dette skyldes, at almene vandforsyninger har en større kreds af forbrugere, og en klageret for den enkelte forbruger ville overskride rammerne for kriteriet ”individuel”, som forudsætter, at afgørelsen berører den pågældende på en måde, der er speciel i sammenligning med den måde, hvorpå afgørelsen påvirker en større personkreds. Varetagelsen af forbrugernes interesser i sådanne tilfælde må derfor ligge hos vandforsyningens bestyrelse.
Prislofter og effektiviseringskrav, som leder til lavere vandpriser, har ikke ført til mindre forsyningssikkerhed i drikkevandsselskaberne målt ved andelen af mikrobiologiske overskridelser i vandprøver - måske snarere tværtimod.



Sagen omhandler Nordfyns Kommunes påbud om ophør af vandforsyning fra en privat boring på en ejendom i Bogense, som Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet. Ejendommen, der er en beboelsesejendom i det åbne land, har gennem længere tid haft problemer med drikkevandskvaliteten fra sit enkeltindvindingsanlæg.
Nordfyns Kommune anmodede den 6. juli 2016 om en vandanalyse af ejendommens drikkevand. Analyseresultater fra den 8. november 2016 viste et kimtal på 370 v/22 °C pr. ml. og 59 coliforme bakterier pr. 100 ml. Dette førte til et varsel om påbud om forbedret vandkvalitet og en kogeanbefaling.
Den 9. januar 2017 blev der udstedt et endeligt påbud om forbedret vandkvalitet. Efter manglende efterlevelse indskærpede kommunen påbuddet den 7. juni 2017.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fastlagt, hvordan afstandskrav til vandforsyningsanlæg skal forstås i jordvarmebekendtgørelsen.
Halsnæs Kommune har målt vandkvaliteten i Kattegat efter branden på DeNova.
En ny vandanalyse den 24. august 2017, udført af kommunen ved selvhjælpshandling, viste fortsat forhøjede værdier med et kimtal på 920 v/22 °C pr. ml., 1 E-coli og 72 coliforme bakterier pr. 100 ml. Kommunen varslede herefter påbud om forbedret vandkvalitet og fortsat kogeanbefaling, med en overvejelse om permanent ophør af vandforsyningsanlægget ved fortsatte overskridelser.
Den 24. januar 2018 modtog kommunen nye analyseresultater fra den 15. januar 2018, der viste 70 coliforme bakterier pr. 100 ml. og et kimtal på 410 ved 22 °C pr. ml. Styrelsen for Patientsikkerhed udtalte den 25. januar 2018, at indtagelse af vand med et sådant bakterieantal kan være forbundet med sundhedsfare.
På baggrund af de gentagne overskridelser og Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering meddelte Nordfyns Kommune den 12. juli 2018 et påbud om, at vandforsyningsanlægget på ejendommen skulle ophøre for bestandigt. Kommunen lagde vægt på, at ejerne i to år ikke havde opnået en tilfredsstillende vandkvalitet, og at der var mulighed for tilslutning til et vandværk inden for 3-4 uger.
Ejendommens ejere påklagede afgørelsen den 16. august 2018. Klagerne anførte, at tidsfristen for påbuddet skulle udsættes, da en renovering af brøndboringen forventedes at forbedre drikkevandet. De oplyste, at den seneste drikkevandsanalyse havde vist 15 coliforme bakterier pr. 100 ml. og et kimtal på 16 v/22 °C pr. ml.
Nordfyns Kommune bemærkede i sit svar til klagen, at en tilslutning til vandværket ville indebære etablering af en forsyningsledning på ca. 400-450 meter og et tilslutningsbidrag på ca. 17.600 kr. Kommunen anførte desuden, at en renovering af det eksisterende anlæg ikke nødvendigvis ville resultere i tilfredsstillende vandkvalitet, og at omkostningerne ville svare til udgiften ved tilslutning til et vandværk, som leverer vand af god kvalitet og med tilfredsstillende tryk.
Miljøstyrelsen har udsendt et udkast til en ny og fuldt opdateret Drikkevandsvejledning, som skal guide kommuner, vandfo...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et påbud fra Viborg Kommune om forbedring af vandkvaliteten på e...
Læs mere