Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen drejer sig om en ejendomsejers klage over Thisted Kommunes registrering af ca. 2,2 ha beskyttet overdrev på dele af to matrikler beliggende ca. 2 km nordøst for Thisted. Nævnet stadfæster kommunens tilkendegivelse og afviser klagerens argumenter om, at registreringen er naturstridig og muligvis grundlovsstridig.
De to matrikler har tilsammen et areal på 18,65 ha. Arealet er beliggende på kalkholdig sandjord og udgøres af en bakke, som er blevet opført af overjord fra en nærliggende kalkgrav, der stadig er aktiv nord og vest for bakken. Ca. 2,2 ha af de to matrikler er nu registreret som beskyttet overdrev efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4.
Thisted Kommune tilkendegav den 10. oktober 2024, at arealet opfylder kriterierne for beskyttet overdrev – en vurdering, der dels byggede på en besigtigelse i august 2023 og igen i august 2024, dels på en rutinemæssig opdatering af § 3-registreringen fra 2016. Ved opdateringen i 2024 blev den eksisterende registrering udvidet med en bræmme på 2 til 40 meter langs kanten af det allerede registrerede areal.
| Periode | Arealets tilstand ifølge kommunens vurdering |
|---|---|
| 1954–1987 | Omlagt og anvendt til råstofindvinding |
| 1987 | Bakke af overjord synlig på luftfoto |
| 1987–1992 | Overgangsperiode |
| 1992–2015 | Fremstår uforstyrret med tiltagende vegetationslag |
| Ca. 2004 | Kørebane omkring bakken tages ud af brug |
| 2024 | Bakken fremstår med sammenhængende overdrevsvegetation |
Kommunen konkluderede på baggrund af luftfotos, at arealet ikke har været jordbearbejdet, efter at overjorden er blevet lagt op, og at det fra 1995 fremstår ekstensivt drevet.
Ejendommens ejer klagede den 25. oktober 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fremførte tre hovedargumenter:
Ved besigtigelserne i 2023 og 2024 konstaterede Thisted Kommune i alt 46 arter tilknyttet en næringsfattig naturtype. Blandt de registrerede arter, som er karakteristiske for kalkoverdrev, kan fremhæves:
Nævnet redegjorde grundigt for de retlige kriterier for, hvornår et areal udgør et beskyttet biologisk overdrev:
"Biologiske overdrev findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning."
Nævnet understregede, at et overdrev ikke behøver at være specielt artsrigt, og at der ikke er specifikke arter, som skal være til stede for at udløse beskyttelsen. Det afgørende er, om der har udviklet sig et dyre- og planteliv, som er karakteristisk for den beskyttede naturtype. Nævnet bemærkede endvidere, at beskyttelsen efter § 3 er dynamisk:
"På grund af den naturlige dynamik kan arealer over en årrække vokse sig henholdsvis ind i eller ud af § 3-beskyttelsen. Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter de arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være en beskyttet naturtype."
Til klagerens argument om grundlovsstridighed bemærkede nævnet kortfattet, men klart, at Naturbeskyttelsesloven § 3 er en generel beskyttelsesbestemmelse og udtryk for en almindelig, erstatningsfri regulering. Beskyttelsen er således som udgangspunkt uafhængig af, hvorledes og hvornår naturtypen har indfundet sig på arealet, og den indebærer ikke en ekspropriation, som ville kræve erstatning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Thisted Kommunes tilkendegivelse af 10. oktober 2024 om registrering af beskyttet overdrev på dele af de to matrikler. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, idet besigtigelsesmaterialet fra 2023 og 2024 – herunder billedmateriale og registreringen af 46 naturtypiske plantearter – understøtter, at arealet opfylder kriterierne for et biologisk overdrev. Nævnet afviser klagerens argument om, at registreringen er grundlovssstridig, idet naturbeskyttelseslovens § 3 er en generel, erstatningsfri regulering. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.



Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes afgørelse om at registrere et overdrevsareal som beskyttet natur.
Retten i Roskilde har i en sag anlagt af 55 lodsejere omstødt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om fredning af Stevns Klint.
Landsretten har kendt fredningen af Stevns Klint gyldig og omstøder dermed byrettens tidligere dom, der erklærede fredningen ugyldig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes afgørelse omhandlende § 3-beskyttede arealer på ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afgørelse om at registrere et areal som beskyt...
Læs mereHøring om ny bekendtgørelse for konditionalitet og social konditionalitet 2025 med tilpasning af jorddækkekrav for falsk såbed