Kommunen konkluderede på baggrund af luftfotos, at arealet ikke har været jordbearbejdet, efter at overjorden er blevet lagt op, og at det fra 1995 fremstår ekstensivt drevet.

Klagerens synspunkter

Ejendommens ejer klagede den 25. oktober 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fremførte tre hovedargumenter:

• Naturtype ikke særlig: De registrerede naturtyper forekommer overalt i naturen, og det omhandlede areal er ikke specielt.
• Myndighedsindgreb på privat ejendom: Det er forkert, at myndighederne kan træffe afgørelse om og inddrage jord på matrikler, der tilhører private. Klager anser dette for naturstridigt og muligvis grundlovsstridigt.
• Alternativt erhvervelsesønske: Klager bemærker, at det ville være forståeligt, hvis myndighederne ønskede at erhverve matriklen til naturformål, da klager i så fald ikke længere ville være ejer og myndighederne frit kunne disponere over arealet.

Plantearter der understøtter overdrevsklassifikationen

Ved besigtigelserne i 2023 og 2024 konstaterede Thisted Kommune i alt 46 arter tilknyttet en næringsfattig naturtype. Blandt de registrerede arter, som er karakteristiske for kalkoverdrev, kan fremhæves:

• Rundbælg
• Liden klokke
• Blågrøn star
• Gul snerre
• Blåhat
• Vild hør
• Håret høgeurt
• Vild gulerod
• Hvid okseøje
• Prikbladet perikon
• Bugtet kløver

Nævnets retlige vurdering af overdrevskriteriet

Nævnet redegjorde grundigt for de retlige kriterier for, hvornår et areal udgør et beskyttet biologisk overdrev:

"Biologiske overdrev findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning."

Nævnet understregede, at et overdrev ikke behøver at være specielt artsrigt, og at der ikke er specifikke arter, som skal være til stede for at udløse beskyttelsen. Det afgørende er, om der har udviklet sig et dyre- og planteliv, som er karakteristisk for den beskyttede naturtype. Nævnet bemærkede endvidere, at beskyttelsen efter § 3 er dynamisk:

"På grund af den naturlige dynamik kan arealer over en årrække vokse sig henholdsvis ind i eller ud af § 3-beskyttelsen. Naturbeskyttelseslovens § 3 omfatter de arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være en beskyttet naturtype."

Nævnets afvisning af klagerens grundlovsargument

Til klagerens argument om grundlovsstridighed bemærkede nævnet kortfattet, men klart, at Naturbeskyttelsesloven § 3 er en generel beskyttelsesbestemmelse og udtryk for en almindelig, erstatningsfri regulering. Beskyttelsen er således som udgangspunkt uafhængig af, hvorledes og hvornår naturtypen har indfundet sig på arealet, og den indebærer ikke en ekspropriation, som ville kræve erstatning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Thisted Kommunes tilkendegivelse af 10. oktober 2024 om registrering af beskyttet overdrev på dele af de to matrikler. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, idet besigtigelsesmaterialet fra 2023 og 2024 – herunder billedmateriale og registreringen af 46 naturtypiske plantearter – understøtter, at arealet opfylder kriterierne for et biologisk overdrev. Nævnet afviser klagerens argument om, at registreringen er grundlovssstridig, idet naturbeskyttelseslovens § 3 er en generel, erstatningsfri regulering. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klagers argumenter

• Området har været afgræsset og i perioder sprøjtet.
• Arealet er udlagt til råstofindvinding, og en beskyttelse vil forhindre dette.
• Det vil ikke være muligt at reetablere hele området til landbrugsjord.