Det konkrete areal på 960 m², der ønskedes inddraget, beskrives som liggende lidt højere og tørrere end resten af engen. Her fandtes kun almindelig knopurt som stjerneart, og vegetationen bestod overvejende af græsser (rød svingel, hundegræs, almindelig hvene og draphavre) med indslag af bl.a. kruset skræppe og engbrandbæger. Kommunen vurderede naturtilstanden på dette delfelt til at være moderat til ringe.

Dispensationsansøgningens baggrund

Haderslev Kommunes afdeling for Plan, Byg og Sekretariat indsendte den 25. juni 2024 en ansøgning om dispensation på vegne af nabovirksomheden med henblik på salg af et samlet areal på ca. 1.900 m² til denne. Nabovirksomheden ønskede at udvide sin eksisterende bygningsmasse med 10 meter mod øst og 20 meter mod syd. Ca. 960 m² af det planlagte salgsareal var registreret som §3-eng.

Kommunen befandt sig dermed i den særprægede situation, at den optrådte både som ansøger og myndighedsbehandler. Dette potentielle habilititetsproblem søgtes afhjulpet ved organisatorisk adskillelse: ansøger var Køb, Salg og Ejendomsudvikling (under Plan, Byg og Sekretariat), mens myndighedsbehandler var Klima og Natur (under Klima og Miljø).

Kommunens begrundelse for dispensationen

Haderslev Kommune meddelte dispensation med vilkår, herunder:

• Projektet skal udføres som beskrevet i ansøgningen og planen for erstatningsnatur
• Inddragelse af engen må ikke efterlade varige spor eller terrænændringer på den resterende §3-beskyttede eng
• Der skal udlægges og tinglyses et erstatningsareal på ca. 4.900 m² (mere end fire gange det inddragne areal) med ekstensiv pleje på del af en nærliggende matrikel
• Erstatningsarealet må ikke gødskes eller sprøjtes (bortset fra bekæmpelse af invasive arter)
• Dispensationen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden tre år

Til støtte for dispensationen lagde kommunen vægt på følgende:

• Arealet ligger i et erhvervsområde, der gennem længere tid har været planlagt og udbygget til erhvervsformål
• Nabovirksomheden har en berettiget forventning om at kunne realisere lokalplanen og erhverve nabogrunden
• Begrænset præcedensvirkning pga. områdets planlægningsmæssige forhistorie
• Naturtilstanden på det ansøgte areal er moderat til ringe
• Arealet udgør en beskeden størrelse i forhold til resten af engen
• Erstatningsnaturen er 4x større end det inddragne areal
• Erstatningsarealet tilgodeser løvfrø og andre paddearters raste- og yngleområder samt flagermusenes jagtområder

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Haderslev, indgav den 18. november 2024 klage til nævnet og anførte:

• Afgørelsen kan være i strid med gældende regler og nævnets praksis
• Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 1 (naturtypebekendtgørelsen) finder også anvendelse i denne sag, da arealet var lokalplanlagt til industriformål inden 1. juli 1992
• Der mangler tilstrækkelig begrundelse for nødvendigheden af at ophæve beskyttelsen
• Der mangler begrundelse for manglende alternative placeringer af udvidelsen

Nævnets retlige udgangspunkt

Nævnet gennemgik de relevante retsregler og fremhævede følgende centrale principper:

"Det følger af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne."

Nævnet understregede endvidere:

"Etablering af erstatningsnatur almindeligvis ikke udgør et forhold, som i sig selv kan føre til, at der meddeles dispensation fra forbuddet, da det ud fra en naturmæssig synsvinkel normalt vil være at foretrække, at det oprindelige naturområde bibeholdes."

Og om lokalplaners betydning:

"En vedtaget lokalplan, der forudsætter indgreb i et beskyttet område, ikke vil kunne realiseres, medmindre der meddeles dispensation dertil fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, og at der i hvert enkelt tilfælde – også for lokalplanlagte projekter – skal foretages en konkret vurdering efter § 3."

Nævnets konkrete vurdering

Nævnet fandt, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde dispensation, og lagde herved vægt på:

• Negativ påvirkning: En dispensation ville medføre negativ påvirkning af den samlede §3-beskyttede eng, og indgrebet har ingen naturforbedrende funktion
• Alene privat- og kommunaløkonomiske interesser: Formålet med projektet beror udelukkende på sådanne interesser, hvilket efter praksis ikke i sig selv kan begrunde dispensation
• Præcedensvirkning: En dispensation ville skabe uønsket præcedens for fremtidig administration af §3-beskyttelsen i lignende sager
• Ingen alternative placeringer: Det af kommunen anførte om manglende alternativer kan ikke begrunde dispensation
• Lokalplanstatus irrelevant: Erhvervsområdets planmæssige forhistorie kan ikke medføre en berettiget forventning om at inddrage §3-beskyttet eng
• Erstatningsnatur utilstrækkeligt: Det forhold, at erstatningsnaturen overstiger det inddragne areal i størrelse (4.900 m² mod 960 m²), kan ikke i sig selv begrunde dispensation

Nævnet bemærkede desuden, at dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, alene giver hjemmel til indgreb, der ændrer naturtilstanden, mens en efterfølgende afregistrering er en separat administrativ konstatering af, at området ikke længere opfylder beskyttelseskriterierne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes afgørelse af 21. august 2024 om dispensation til udvidelse af virksomhed i ca. 960 m² beskyttet eng til et afslag. Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige tilfælde, der kan begrunde dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Hverken den kommunale og private interesse i udvidelsen, lokalplanens erhvervsformål, den påståede berettigede forventning, manglende alternativer eller udlæg af erstatningsnatur på ca. 4.900 m² var tilstrækkelige grunde til at fravige den restriktive dispensationspraksis. Det indbetalte gebyr tilbagebetales.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 17. januar 2017 til Natur- og Miljøklagenævnet, som senere blev overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at både udvidelsen af søen og deponeringen af opgravet materiale ville ske i beskyttet eng, hvilket ikke var naturforbedrende, da en beskyttet naturtype (eng) ville blive erstattet af en anden (sø). De mente, at projektet ikke havde en overordnet naturforbedrende effekt, og at der allerede var mange vandhuller i området.

Klagepunkter og kommunens svar

Klager fremhævede også, at dispensationens vilkår tillod plantning af træer og buske i beskyttet eng, hvilket var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, da det kunne føre til, at arealet voksede ud af beskyttelsen. De påpegede, at området var et kerneområde for den fredede sommerfugl hedepletvinge, som er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF bilag II, og at der uden tvivl ville være nektarplanter til sommerfuglen.

Jammerbugt Kommune fastholdt, at projektet var naturforbedrende, da søen ville blive mere naturlig og få højere naturkvalitet. De anførte, at det udgravede engareal havde moderat naturkvalitet, og at engarealet, hvorpå opgravet materiale udlagdes, var relativt tør kultureng med ringe naturkvalitet. Kommunen bemærkede desuden, at teksten vedrørende beplantning fejlagtigt var indgået i dispensationen, og at ansøger var blevet oplyst om, at arealet ikke måtte beplantes. Vedrørende hedepletvingen vurderede kommunen, at projektet ikke ville påvirke arten negativt på grund af projektets beskedne omfang og afstanden til registrerede forekomster.