Stadfæstelse af afslag på nedsættelse af sparede omkostninger ved erstatning for skindværdi af mink

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen bemærkede, at skinderstatningen kun dækker mink aflivet og destrueret med pels som følge af COVID-19. Tab af overskud fra [virksomhed1] kan ikke dækkes efter Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 2, stk. 1, og bør behandles af erstatnings- og taksationskommissionen. Styrelsen oplyste, at de 395 kr. pr. avlshun, som klager refererede til, blev udbetalt som led i separate honoraraftaler til smittede besætninger og var ikke en del af den endelige skinderstatning. Klager havde selv modtaget honorar efter en ordning for besætninger i geografisk nærhed.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse af 13. oktober 2022 om afslag på nedsættelse af reduktion af sparede omkostninger ved beregning af endelig erstatning for skindværdi af mink på [adresse1]. Nævnet har begrænset sin prøvelse til muligheden for at udbetale et højere beløb pr. avlstæve i endelig erstatning for skindværdi og fastsættelse af korrekt reduktion af sparede omkostninger, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Mulighed for højere beløb pr. avlstæve

Nævnet fandt, at klager ikke er berettiget til 395 kr. pr. avlstæve i endelig skinderstatning. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 2, stk. 2, som fastsætter, at erstatningen opgøres på grundlag af den beregnede afregningspris baseret på gennemsnitlige priser for danske minkskind, dog maksimalt 250 kr. pr. skind. Denne beløbsgrænse gælder for alle besætningsejere, uanset om besætningen var smittet eller ej.

Nævnet bemærkede, at erstatningen opgøres ud fra skindprisen pr. skind, uanset dyrets type, og ikke på baggrund af antallet af avlstæver. De 395 kr., som klager refererede til, blev udbetalt som led i separate honoraraftaler til smittede besætninger og var ikke en del af den endelige erstatning for skindværdi. Derfor har klager ikke fået udbetalt et lavere beløb pr. skind i endelig erstatning for skindværdi sammenlignet med smittede besætninger.

Fastsættelse af korrekt reduktion for sparede omkostninger

Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afslag på nedsættelse af reduktion for sparede omkostninger var korrekt. Reduktionen beregnes som et fast beløb pr. mink, der varierer afhængigt af, om det er en avlstæve eller en anden mink, jf. Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 2 og Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3.

Nævnet vurderede, at klagers manglende modtagelse af en andel af overskuddet fra [virksomhed1] ikke udgør en omkostning, der har udgjort et mindre beløb, men derimod en manglende indkomst. Derfor kan Fødevarestyrelsen ikke nedsætte reduktionen af sparede omkostninger på dette grundlag, jf. Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 5.

Desuden vurderede nævnet, at Fødevarestyrelsen ikke kan nedsætte reduktionen af sparede omkostninger som følge af den lavere fodermængde og -pris. Klager har ikke dokumenteret, at foderomkostningerne isoleret set har været lavere end gennemsnittet, eller at de samlede omkostninger har udgjort et mindre beløb, som krævet i Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 5. Foderudgiften er kun en del af de samlede omkostninger, som reduktionen på 0,51 kr. består af.

Fødevarestyrelsen har fyldestgørende angivet hjemmelsgrundlaget for afslaget ved at henvise til Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 2, stk. 1, Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 2, stk. 2, Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 1, Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 2, Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3 og Bekendtgørelse om endelig skinderstatning m.v. ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 5.

• Forkortelse af ansøgningsfrist: Fristen for minkvirksomheder, der har modtaget en delafgørelse eller indgået forlig om anlægsaktivernes værdi, forkortes fra tre måneder til én måned. Denne ændring træder i kraft den 1. august 2025 og gælder for sager, hvor forlig er indgået eller afgørelse er modtaget efter dette tidspunkt, jf. § 15, stk. 4, i bekendtgørelsen om forenklet model.
• Mulighed for afkald: Der indføres en udtrykkelig hjemmel i § 15, stk. 8, til, at minkvirksomheder uigenkaldeligt kan give afkald på at søge om erstatning og kompensation efter den forenklede model inden fristens udløb. Dette skal sikre, at arbejdet med opgørelse af den resterende erstatning ikke afventer fristens udløb.

Ændringer til nedlukningsbekendtgørelsen

Udkastet til ændring af bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder (bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021), også kendt som nedlukningsbekendtgørelsen, indeholder en kodificering af erstatnings- og taksationskommissionernes praksis vedrørende erstatningsberettigede bygninger. En ny § 5 a indsættes, som fastsætter følgende betingelser for erstatning af bygninger:

• Bygninger varigt indrettet til minkproduktion: Erstatning gives for bygninger, der er varigt indrettet til minkproduktion, medmindre de er sammenbygget med en bygning anvendt til beboelse, jf. § 5 a, stk. 1. En bygning anses for varigt indrettet, hvis den er særligt indrettet til minkproduktion, opført hertil eller væsentligt tilpasset formålet.
• Sammenbyggede bygninger: Sammenbyggede bygninger behandles som én bygning. Hvis en del af en sammenbygget bygning er varigt indrettet til minkproduktion, indgår hele den sammenbyggede bygning som udgangspunkt i erstatningsopgørelsen, jf. § 5 a, stk. 2. Definitionen af sammenbyggede bygninger omfatter bygninger med fælles grænseflade, konstruktiv afhængighed eller sammenhængende tagflade.
• Undtagelse for rene minkejendomme: For minkvirksomheder, der udelukkende har drevet minkproduktion på en ejendom i 2018, 2019 og 2020 uden beboelsesbygninger, gives erstatning for alle bygninger anvendt i minkvirksomheden, uanset om de er varigt indrettet til minkproduktion, jf. § 5 a, stk. 3.
• Erstatning for rum i bygninger: Der kan fastsættes selvstændig erstatning for rum i ikke-erstatningsberettigede bygninger, hvis rummet er varigt indrettet til minkproduktion, etableret efter bygningens opførelse, og kan nedrives og bortskaffes uafhængigt af den tilbageblivende bygning, jf. § 5 a, stk. 4.

Disse ændringer har virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet og finder anvendelse på verserende eller genoptagne sager ved erstatnings- og taksationskommissionerne, med undtagelse af sager, hvor der allerede er udsendt forslag til afgørelse efter § 15, stk. 1, eller § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om erstatnings- og taksationskommissioner og overerstatnings- og taksationskommissioner til behandling af sager om erstatning og kompensation til minkvirksomheder og visse følgeerhverv.

Høringsfristen for begge udkast er onsdag den 25. juni kl. 12.