Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler Odsherred Kommunes afgørelse af 20. juli 2022 om tilladelse til kystbeskyttelse og oprettelse af et kystbeskyttelseslag langs en sommerhusstrækning ved Rørvig. Projektområdet strækker sig over ca. 725 meter ud til Nyrup Bugt i Kattegat og omfatter eksisterende kystbeskyttelsesanlæg som skråningsbeskyttelse, seks bølgebrydere og høfder. Området er desuden en del af Natura 2000-område nr. 153, "Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig", og er omfattet af en fredningskendelse fra 1942.
I 1989 godkendte Vestsjællands Amtskommune et kystbeskyttelsesprojekt med det formål at sikre Dybesø mod gennembrud fra Kattegat, beskytte eksisterende kystsikringsanlæg og mindske oversvømmelser af sommerhusgrunde. Projektet omfattede etablering af fem bølgebrydere, ralfodring og supplerende skråningsbeskyttelse. Udgifterne blev fordelt mellem Vestsjællands Amtskommune, Nykøbing-Rørvig Kommune og en række ejendomsejere, herunder ejere af ejendomme bag første række, som opnåede fordele som beskyttelse mod oversvømmelse. Det blev besluttet, at de enkelte grundejere langs Kattegat skulle overtage vedligeholdelsen af anlæggene efter etablering, da der ikke blev oprettet et kystbeskyttelseslag.
I 1993 etablerede Vestsjællands Amtskommune en sjette bølgebryder og udførte supplerende sandfodring for at imødegå kraftig erosion øst for de eksisterende anlæg, da de oprindelige bidragsydere ikke ville finansiere dette. Denne sjette bølgebryder blev lovliggjort af Odsherred Kommune i 2019, som samtidig oprettede et kystbeskyttelseslag med henvisning til Kystbeskyttelsesloven § 7. Kommunen fastsatte, at otte ejendomme i første række skulle fordele udgifterne ligeligt. Denne afgørelse blev påklaget, og Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste sagen i maj 2020, da kommunen ikke tilstrækkeligt tydeligt havde påvist projektets omfang eller begrundet ændringen i finansieringen. Nævnet mente, at projektet skulle behandles som ét samlet projekt, og vedligeholdelsesudgifterne for alle anlæg skulle vurderes samlet.
Odsherred Kommune meddelte den 20. juli 2022 en ny lovliggørende tilladelse til én bølgebryder og initial strandfodring med 2.850 m³ materiale i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Kommunen vurderede, at projektet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 21 eller konsekvensvurdering efter Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 3. Der blev fastsat vilkår om årlig strandfodring og offentlighedens adgang til strandbredden. Kommunen oprettede igen et kystbeskyttelseslag for de bidragspligtige ejere, som skulle vedligeholde de seks bølgebrydere og foretage strandfodring. Skråningsbeskyttelsen skulle dog være de enkelte grundejeres ansvar. Kommunen begrundede inddragelsen af den sjette bølgebryder med dens nødvendighed for at reducere erosion ved anlæggets østlige side. Bidragspligten blev pålagt otte ejendomme i første række med en ligelig fordeling, da disse ejendomme ifølge kommunen havde den direkte økonomiske interesse og nytteværdi af projektet. Kommunen vurderede, at bagvedliggende ejendomme ikke opnåede beskyttelse mod oversvømmelse fra kystbeskyttelsesanlægget, da vandet ville strømme ind fra Flyndersø, og rekreative interesser blev ikke inddraget som parameter.
En række ejendomsejere påklagede afgørelsen og anførte, at Odsherred Kommune ikke havde iagttaget den påkrævede proces for kommunale fællesprojekter, og at Kystdirektoratets udtalelse var fraveget usagligt. Klagerne mente, at afgørelsen havde karakter af et ulovligt påbud om vedligeholdelse, og at inddragelsen af den sjette bølgebryder var i strid med lighedsgrundsætningen og forbuddet mod magtfordrejning. De bestred også, at kommunens identifikation af bidragspligtige var mangelfuldt begrundet og ikke baseret på saglige principper. Klagerne påpegede, at projektet også havde nytteværdi for en større kreds af ejendomme og for almenheden, især i forhold til bevaring af Flyndersø. De anførte desuden, at vilkåret om strandfodring ikke var proportionalt og var baseret på en fejlagtig forståelse af faglige grundlag.
Odsherred Kommune fastholdt, at nævnet ikke havde fuld prøvelse over spørgsmål vedrørende oprettelse af kystbeskyttelseslag. Kommunen mente, at den havde fulgt de rette paragraffer og var uenig i, at den havde handlet i strid med Kystdirektoratets anvisninger. Kommunen påpegede, at den havde kompetence til at oprette et kystbeskyttelseslag og henviste til tidligere dokumenter, der angav, at vedligeholdelsen var overdraget til grundejerne. Kommunen argumenterede for, at den sjette bølgebryder var nødvendig for at afhjælpe skader forårsaget af de øvrige anlæg og for at beskytte en del af laget. Vedrørende bidragspligten henviste kommunen til tidligere dialog og byrådsbeslutninger, der fastsatte en snæver kreds af bidragsydere i første række, da disse havde direkte økonomisk nytte. Kommunen afviste, at bagvedliggende ejendomme havde gavn af kystbeskyttelsen mod oversvømmelse og mente, at strandfodringen primært var til gavn for klagerne, selvom den også havde en afledt effekt på Flyndersø.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag begrænset sin prøvelse til tre hovedforhold: Odsherred Kommunes begrundelse for bidragsfordeling, grundlaget for afgørelsen om strandfodring, og kommunens mulighed for at oprette et kystbeskyttelseslag, der overtager vedligeholdelsen af eksisterende anlæg. Nævnet har ikke taget stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11.
Nævnet bemærker, at det fremgår af Kystbeskyttelsesloven § 9 a og dens forarbejder, at bidrag alene kan pålægges ejendomme, der opnår beskyttelse eller anden fordel af projektet. Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere dette ud fra saglige og faglige kriterier samt lighedsgrundsætningen. Nævnet konstaterer, at Odsherred Kommune har indskrænket kredsen af bidragspligtige i forhold til det oprindelige projekt fra 1989, hvor en større kreds af ejere bidrog til etableringen af bølgebrydere og skråningsbeskyttelse, og hvor skråningsbeskyttelsen ikke længere er en del af det samlede anlæg. Nævnet finder, at kommunens begrundelse for ændring af udgiftsfordelingen lider af en væsentlig mangel, da kommunen ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at ejere af ejendomme, der oprindeligt var bidragspligtige, ikke længere opnår beskyttelse eller anden fordel af kystbeskyttelsesprojektet, herunder beskyttelse mod oversvømmelse.
Nævnet finder, at den del af Odsherred Kommunes afgørelse, der omhandler sandfodring, er mangelfuld. Kommunens beregning for den nødvendige sandfodringsmængde er alene foretaget ud fra beregninger om erosionen ved kysten ud for Flyndersø og ikke ud fra undersøgelser om erosionsraten ved kystbeskyttelsesanlæggene. Desuden er kommunens begrundelse for sandfodring uklar, da der er tvivl om, hvorvidt sandfodring skal ske for at beskytte klagernes ejendom mod erosion eller modvirke læsideerosionen på kysten ud for Flyndersø som følge af kystbeskyttelsesanlæggene. Nævnet henviser til Kystdirektoratets vejledning, der angiver, at bølgebrydere skaber læsideerosion, som ofte kræver kompenserende sandfodring på læsiden.
Nævnet bemærker, at det er overladt til kommunalbestyrelsens skøn at træffe afgørelse om oprettelse af et kystbeskyttelseslag i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 7, stk. 1. Dog finder nævnet, at Odsherred Kommunes afgørelse om at oprette et kystbeskyttelseslag er så tæt knyttet til kommunens afgørelse om lovliggørende tilladelse til den sjette bølgebryder og vilkåret om strandfodring, at denne del af sagen også må ophæves og hjemvises til fornyet behandling.
Ved en fornyet behandling af sagen bør Odsherred Kommune være opmærksom på at inkludere akut erosion i undersøgelsen for erosion og i beregningen for sandfodringsmængden, og de forskellige parametre bør fremgå tydeligt. Kommunen skal desuden redegøre for projektets påvirkning af Natura 2000-området, herunder hvordan sandfodringsmaterialets sammensætning vil påvirke sandbanker, som er et udpegningsgrundlag for området.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Odsherred Kommunes afgørelse af 20. juli 2022 om tilladelse til kystbeskyttelse og oprettelse af kystbeskyttelseslag og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Havet og det vilde vejr på den danske vestkyst æder sig ind på kysten ved Skagen. Derfor er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning med massive mængder sand begyndt.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afgørelse om at fremme et projekt vedrørende etablering af et dige ved Næsby Strand.
Da medlemmer af det lokale kystbeskyttelseslag ikke har kunne nå til enighed om projektets udformning, har de anmodet kommunen om at blive den primære drivkraft på projektet.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede et kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, hvor Ro...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende tilladelse til etablere...
Læs mereHøring over ændringer i bekendtgørelser om naturbeskyttelse og klageadgang for havprojekter