Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende dokumentation af egenkontrol

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen fra Fødevarestyrelsen om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

Nævnet fandt, at der med anmodningen om genoptagelse hverken var påvist fejl ved sagens behandling, fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, eller nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse. En myndighed er kun forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye, væsentlige oplysninger, der sandsynligvis ville have ændret udfaldet, eller hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen, eller hvis der er sket væsentlige nye retlige forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på følgende:

• Fødevarestyrelsen havde ikke fremført nye faktiske oplysninger eller nye retlige forhold.
• Nævnet vurderede, at det ikke udgjorde en sagsbehandlingsfejl, at nævnet i sin oprindelige afgørelse lagde vægt på styrelsens manglende beskrivelse af klagers egenkontrolprocedurer for opvarmning og nedkøling, herunder kontrolfrekvens.
• Det er ikke muligt at fastslå en overtrædelse af den indskærpede bestemmelse, når kontrolrapporten ikke indeholder en beskrivelse af, hvilken egenkontrolprocedure klager har undladt at dokumentere gennemførelsen af.
• Det forhold, at styrelsen havde kontrolleret klagers egenkontrolprogram uden anmærkninger, var ikke tilstrækkeligt til at fastslå, om den manglende dokumentation vedrørte gennemførelsen af en egenkontrolprocedure. Nævnet henviste til, at Hygiejneforordningen ikke stiller krav om fastsættelse af en dokumentationsfrekvens for opvarmning og nedkøling eller for at udføre dokumentation for aktiviteternes gennemførelse, medmindre det er en del af en fastsat procedure baseret på HACCP-principperne.
• Kontrolrapporten indeholdt ikke oplysninger om, at opvarmning og nedkøling var udpeget som kritiske kontrolpunkter. Derfor godtgjorde kontrollen af egenkontrolprogrammet uden anmærkninger ikke tilstedeværelsen af en procedure for dokumentation af opvarmning og nedkøling, som klager skulle have overtrådt.
• Styrelsens uenighed i nævnets vurdering eller afgørelsens resultat godtgør ikke, at nævnet har begået sagsbehandlingsfejl.
• Henvisningen til nævnets praksis i sag 21/06616 godtgjorde heller ikke en sagsbehandlingsfejl, da forholdet i den nævnte sag var ubestridt, mens klager i nærværende sag bestred tilstedeværelsen af kontrolpunktet i egenkontrolprogrammet.
• Afgørelsens eventuelle indflydelse på Fødevarestyrelsens kontrolkoncept og praksis, samt stigningen i virksomhedernes udgifter til kontrolbesøg, er ikke forhold, der kan føre til genoptagelse af nævnets afgørelse. Disse forhold udgør hverken fejl ved sagens behandling, nye faktiske oplysninger eller nye retlige forhold.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

En betydelig udvidelse sker inden for slagtning på bedriften, hvor muligheden nu omfatter alle dyr, uanset om de er uhåndterbare eller ej. Dette kræver dog, at Fødevarestyrelsen kontaktes minimum tre dage før den planlagte slagtning. Reglerne for afskaffelse af biprodukter og krav om kølet transport til slagteriet under visse forhold er også udvidet. Afsnittet om trikinundersøgelser er kraftigt reduceret og henviser nu til en særskilt vejledning, hvilket forenkler hygiejnevejledningen.

For virksomheder med selvbetjeningsbuffeter er håndteringen af rester konkretiseret, og mulighederne for genanvendelse afhænger nu af virksomhedens specifikke procedurer og risikovurderinger. Der er også indført et nyt afsnit om fødevarevirksomheder i haller og områder med fælles aktivitet, der fokuserer på skadedyrsbekæmpelse i disse fællesområder.

Andre vigtige opdateringer

• Toiletforhold: Vejledningen præciserer, at der ikke nødvendigvis behøver at være døre ind til forrum til toiletter, men virksomheden skal vurdere og håndtere risikoen for luftbåren kontaminering af fødevarer.
• Indfrysning af kød: Det er nu eksplicit forbudt at indfryse kød sidst i holdbarhedsperioden, uanset kødtype, for at sikre fødevaresikkerheden.
• Transport af kød: Reglerne for transport af ikke fuldt nedkølede slagtekroppe og slagteriudskæringer er ændret, så et køretøj nu må indsamle kød fra op til tre slagterier eller ét frysehus pr. transport, og tabellen for prøveudtagning er opdateret.
• Sproglige og strukturelle ændringer: Flere afsnit, herunder 'Lokaler og indretning', 'Materialer til lokaler' og 'Arbejdsbeklædning', har gennemgået sproglige opdateringer og omstruktureringer for at forbedre klarhed og læsbarhed.

Disse opdateringer, der berører relevante love som Hygiejnebekendtgørelsen, Hygiejneforordningen og Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, skal sikre, at fødevarevirksomheder fortsat kan opretholde en høj standard for fødevaresikkerhed og hygiejne i Danmark.