Afgørelse om ophævelse af afslag på dispensation til udvidelse af sommerhus, da ejendommen ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til udvidelse af et sommerhus beliggende på [adresse1], inden for den antagede strandbeskyttelseslinje. Ejeren ønskede at inddrage en ca. 12 m2 østvendt terrasse til beboelse samt en yderligere udvidelse på min. 60 m2, enten som tilbygning, første sal eller en kombination.

Kystdirektoratet begrundede sit afslag med henvisning til den restriktive praksis for udvidelse af sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor der som udgangspunkt kun dispenseres til mindre udvidelser på 6-8 m2 til nutidige sanitære installationer, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 3. Direktoratet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af denne praksis, og bemærkede desuden, at der ikke var vedlagt et konkret projekt for den ansøgte udvidelse på 60 m2.

Klagen og nye oplysninger

Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 21. august 2022. Klager udtrykte uforståenhed over afslaget, især da en mindre udvidelse til sanitære installationer kunne dispenseres, men ikke lukning af en eksisterende terrasse under tag. Klager fremhævede også, at terrassen var næsten ubrugelig og lå ca. 260 meter fra kysten.

Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen konstaterede sekretariatet den 26. januar 2023, at ejendommen ifølge Danmarks Arealinformation ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet bekræftede den 7. marts 2023, at denne oplysning var korrekt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Kystdirektoratets afgørelse af 9. august 2022 om afslag på dispensation til udvidelse af et sommerhus.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at Kystdirektoratets afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, idet den var truffet på et forkert faktuelt grundlag. Det blev afgørende, at den omhandlede ejendom ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, hvilket Kystdirektoratet selv bekræftede. Bestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, men da ejendommen ikke ligger inden for denne linje, er grundlaget for Kystdirektoratets afslag ikke til stede. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.