Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En omboende klagede over væsentlige støjgener fra to varmepumper, der var installeret på naboejendommene [A1] og [A2] i Næstved. Klageren anførte, at støjen påvirkede nattesøvnen og var mest udtalt ved lave udetemperaturer. Klageren kritiserede Næstved Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud, idet kommunen alene havde baseret sin vurdering på en beregning fra Energistyrelsens støjberegner frem for konkrete støjmålinger eller inddragelse af lokale forhold. Klageren mente desuden, at kommunens afgørelse var uklar og anførte, at Miljøbeskyttelsesloven § 42, som kommunen henviste til, ikke regulerede støj fra varmepumper. Klageren henviste i stedet til Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 § 271 og Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 om ekstern støj.
Ejendommene [A1] og [A2] er beliggende i et boligområde og ejes af [V1] ApS, som udlejer dem til privat beboelse via [V2] ApS. Der er ikke registreret erhvervsmæssig virksomhed på adresserne.
Næstved Kommune havde den 28. april 2022 truffet afgørelse om ikke at meddele påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42 om nedbringelse af støj fra varmepumperne. Kommunen vurderede, baseret på beregninger og en afstand på ca. 8 meter fra skel, at varmepumperne overholdt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning.
Næstved Kommune bemærkede, at de normalt ikke ville give klagevejledning i sager om støj fra varmepumper ved parcelhuse, da sådanne sager typisk er omfattet af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22, stk. 1, nr. 4, som ikke giver klageadgang. Kommunen havde dog i denne sag vurderet, at varmepumperne var placeret ved udlejningsejendomme, som de sidestillede med en erhvervsmæssig virksomhed, og derfor havde de meddelt klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Næstved Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud i sagen om støj fra varmepumperne.
Nævnet konstaterede, at Næstved Kommune havde truffet afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 42. Det fremgår af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22, at afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen vedrørende forebyggelse og afhjælpning af støj ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, hvis de vedrører faste, ikke-erhvervsmæssige energianlæg.
Nævnet lagde til grund, at udtrykket "erhvervsmæssigt drevne virksomheder" i Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22 skal forstås bredt og omfatter enhver aktivitet, der antager en fastere organiseret form, når aktivitetens karakter og forureningsforhold svarer til en erhvervsvirksomheds.
Nævnet fandt, at de omhandlede varmepumpeanlæg måtte anses for at være faste, ikke-erhvervsmæssige energianlæg og dermed omfattet af Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter § 22, stk. 1, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, at varmepumperne forsynede enfamilieshuse, der var udlejet til privat beboelse, og at aktivitetens karakter og forureningsforhold ikke kunne siges at svare til en erhvervsvirksomheds.
Som følge heraf havde Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Ny vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.



Sagen drejer sig om en klage over støjgener fra en møbelpolstrervirksomhed. En nabo klagede over støj, lavfrekvent støj og vibrationer fra virksomhedens kompressor, især om natten. Kalundborg Kommune afviste at udstede yderligere påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, da en støjrapport viste, at virksomheden overholdt de vejledende støjgrænser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fastlagt, hvordan afstandskrav til vandforsyningsanlæg skal forstås i jordvarmebekendtgørelsen.
Denne vejledning uddyber reglerne for støjgrænser fra vindmøller og fungerer som et fortolkningsbidrag til vindmøllestøjbekendtgørelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud vedrørende stø...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om ikke...
Læs mereHøring om ny energipark ved Farris: 301 hektar til sol og vind i Kolding Kommune