Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over miljøtilladelse til kvægbrug

Halsnæs Kommune meddelte den 18. juni 2021 en miljøtilladelse til ændring og udvidelse af et kvægbrug på [A1], 3390 Hundested. Tilladelsen blev givet med hjemmel i Husdyrbruglovens § 16 b og indebar en ændring i kvægsammensætningen, opsætning af kalvehytter samt etablering af en udendørs løbegård. Husdyrbrugets samlede produktionsareal blev udvidet fra 1.869 m² til 2.243 m².

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

En omboende påklagede afgørelsen den 16. juli 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte flere kritikpunkter ved kommunens sagsbehandling og afgørelse:

• Kommunen havde ikke tilstrækkeligt vejledt om og afklaret forhold vedrørende afstandskrav, lugtgener og støj.
• Sagen var ikke tilstrækkeligt oplyst, og afgørelsen var mangelfuldt begrundet.
• Lugtberegningerne var ifølge klager forkerte, da der ikke var beregnet en geneafstand til nærmeste nabo, og beregningen til nærmeste byzone var foretaget til Torup by i stedet for Sverkilstrup by.
• Husdyrbruget medførte væsentlige støjgener fra transporter på offentlig vej, der passerede klagers ejendom.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Halsnæs Kommunes miljøtilladelse. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Husdyrbruglovens § 84, stk. 1, nr. 3 og Husdyrbruglovens § 76, stk. 1, som fastslår, at klageberettigelse kræver en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet vurderede, at en individuel, væsentlig interesse indebærer, at man skal være berørt af afgørelsen i en kvalificeret grad, som er mere udpræget end for den generelle befolkning. En ren ideel eller almindelig principiel interesse er ikke tilstrækkelig. Nævnets praksis er at vurdere klageberettigelse ud fra afstanden mellem klagers bolig og den forurenende virksomhed, især med udgangspunkt i det såkaldte konsekvensområde for lugtemissionen.

Afstand til lugtkonsekvenszone

Miljø- og Fødevareklagenævnet opmålte klagers bolig til at ligge cirka 358 meter fra lugtcentrum af kvægproduktionen. Lugtkonsekvenszonen i sagen var beregnet til 316 meter. Dette betød, at klagers bolig var beliggende uden for husdyrbrugets lugtkonsekvensområde. Nævnet fandt, at der ikke var andre forhold i sagen, der kunne begrunde, at afgørelsen berørte klager væsentligt eller på en speciel måde.

Konklusion

På baggrund af den samlede vurdering fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klager ikke havde en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen og dermed ikke var klageberettiget i medfør af . Nævnet bemærkede desuden, at genekriterierne for lugt i ikke gjaldt for klagers ejendom, da den er noteret med landbrugspligt. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. og .