Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende vedligeholdelse af fødevarelokaler

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 14. marts 2022 om, at lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holdes i god stand. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Bortfald af Klagepunkt om Egenkontrol

Nævnet fandt, at klagen over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 14. marts 2022 om egenkontrol ikke længere var aktuel. Dette skyldtes, at Fødevarestyrelsen den 25. april 2022 havde frafaldet den pågældende indskærpelse. Nævnet vurderede, at en afgørelse ophører med at eksistere, når den er tilbagekaldt eller frafaldet, og klagepunktet blev derfor anset som bortfaldet på grund af uaktualitet.

Nævnets Vurdering af Vedligeholdelseskrav

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager ikke havde overholdt hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 1. Nævnet lagde til grund, at lagerlokalet i kælderen fremstod med rå, afskallende vægge med rå mursten og afskallende maling i loftet. Bestemmelsen i hygiejneforordningens bilag II, kap. I, pkt. 1, kræver, at fødevarelokaler til enhver tid skal være vedligeholdt, og den konstaterede mangelfulde vedligeholdelse udgjorde en overtrædelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Dette skyldtes især, at tankning, rengøring af tanke, opfyldning og afhentning af flaskeøl i kælderlokalet ikke kunne udføres hygiejnisk på grund af den mangelfulde vedligeholdelse. En indskærpelse blev anset for den mildeste og mest proportionale sanktion. Det forhold, at fadøllet var i et hermetisk lukket system, ændrede ikke vurderingen af overtrædelsen.

Forskelsbehandling og Omkostninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen altid skal reagere på overtrædelser af fødevarelovgivningen, uanset omkostningerne for virksomheden. Nævnet fandt heller ikke, at der var tale om forskelsbehandling, selvom klager mente, at andre virksomheder ikke havde fået sanktioner for lignende forhold. Sanktionering beror altid på en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forhold, og klager havde ikke dokumenteret fuldstændig sammenlignelighed. Det forhold, at andre virksomheder muligvis ikke overholdt reglerne, fritog ikke klager for ansvaret. Nævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsens kontrol er stikprøvebaseret, og manglende tidligere anmærkninger betød ikke, at forholdene var godkendt.

Konsekvenser af Indskærpelse

Nævnet understregede, at opfølgende kontrolbesøg er en lovbestemt konsekvens af en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 6. Ligeledes er opkrævning af gebyr for disse besøg en lovbestemt konsekvens, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 2. Det er ikke et krav, at der tidligere er vejledt om et forhold, før det kan sanktioneres, og det er klagers ansvar at sikre overholdelse af vedligeholdelsesreglerne, jf. hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2.

Klagecentrets bemærkninger

• Fødevarestyrelsens kontrol er en stikprøvekontrol, og tidligere manglende indgreb ikke kan tolkes som en godkendelse af forholdene.
• En indskærpelse er den mildeste sanktion, Fødevarestyrelsen kan vælge.
• Tab af elitesmiley er ikke et selvstændigt grundlag for at undlade at give en indskærpelse.