Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Ballerup Kommunes miljøvurdering af helhedsplanen ”Kildedal – En by for livet”, som blev endeligt vedtaget den 27. september 2021. Helhedsplanen omfatter et 44 hektar stort område, primært landbrugsjord, med det formål at udvikle en blandet by med omkring 2.000 boliger og op til 10.000 arbejdspladser over de næste 10-15 år. Planen er udarbejdet i samarbejde med et pensionsforsikringsselskab og skal danne grundlag for fremtidig byudvikling omkring Kildedal Station. Miljørapporten vurderede, at helhedsplanen i sig selv ikke medfører væsentlige negative miljøpåvirkninger, men identificerede potentielle påvirkninger ved den konkrete realisering af planen.
To klagere, en grundejer og Danmarks Naturfredningsforening, Ballerup, påklagede afgørelsen. Deres hovedanbringender var:
Grundejerens klage (klager 1):
Danmarks Naturfredningsforenings klage (klager 2):
Ballerup Kommune anførte, at helhedsplanen var udarbejdet uden særskilt hjemmel, men var blevet miljøvurderet, da den blev anset for at være en plan omfattet af miljøvurderingsloven. Kommunen fremhævede, at helhedsplanen fastlægger overordnede rammer, og at mere detaljeret planlægning og miljøvurdering ville følge senere. Kommunen mente, at klager 1 var blevet partshørt gennem høringssvar og møder. Vedrørende § 3-beskyttede arealer henviste kommunen til almindelig praksis om at lægge eksisterende registreringer til grund. For bilag IV-arter og vandhåndtering anførte kommunen, at disse forhold ville blive behandlet i den efterfølgende, mere konkrete planlægning. Flytningen af gasledningen blev anset for et selvstændigt projekt, der skulle miljøvurderes separat.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, jf. Miljøvurderingslovens § 48, stk. 4. Nævnet ophævede Ballerup Kommunes miljøvurdering af helhedsplanen ”Kildedal – En by for livet” og tilbagebetalte det indbetalte klagegebyr. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til at vurdere, hvorvidt helhedsplanen er en plan i miljøvurderingslovens forstand, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Da helhedsplanen ikke er udarbejdet i henhold til lov, havde nævnet kun kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende miljøvurderingen, ikke planens indhold.
Nævnet vurderede, om helhedsplanen opfyldte kriterierne for at være en plan, der kræver miljøvurdering efter Miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, litra a og Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1. Disse bestemmelser implementerer SMV-direktivets artikel 2, litra a og artikel 3, stk. 2, litra a, som kræver miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser.
Nævnet lagde vægt på EU-Domstolens praksis, herunder sag C-9/22, An Bord Pleanála m.fl., som fastslår, at rent vejledende planer ikke opfylder betingelsen. En plan skal være bindende for den kompetente myndighed og begrænse myndighedens skøn for at være omfattet af direktivet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at helhedsplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Dette skyldes, at planen ikke fastsætter bindende regler for anvendelsen af området eller for, hvilke tilladelser myndigheden kan meddele til konkrete projekter. Helhedsplanen udgør snarere et ”bud” på, hvordan visionen om Kildedal skal udfoldes, og dens illustrationer og diagrammer er alene eksempler. Planen er således ikke retligt bindende ved myndighedsudøvelsen og begrænser ikke myndighedens skøn. Desuden ligger det nærmeste Natura 2000-område over 3 km fra planområdet, hvilket betyder, at planen ikke medfører krav om vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde.
På baggrund af ovenstående ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Ballerup Kommunes miljøvurdering af 27. september 2021 af helhedsplan ”Kildedal – En by for livet”.




Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lemvig Kommunes VVM-redegørelse for et projekt om opstilling af fem vindmøller ved Grønkærvej/Foelbæk. Klagen blev indgivet af en omboende, der anførte, at VVM-redegørelsen var mangelfuld.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse omhandlede Lolland Kommunes vedtagelse af Lokalplan 360-39 og Kommuneplantillæg 6 ...
Læs mere
Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantill...
Læs mereNy vejledning om kommunernes planlægning og spildevandsselskabers håndtering af terrænnært grundvand
Klage over Ikast-Brande Kommunes VVM-redegørelse for vindmøller afvist