Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Svendborg, over Svendborg Kommunes afgørelse af 10. februar 2022. Kommunen havde afgjort, at offentlig adgang ad et vejforløb på matr. nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1], 5762 Vester Skerninge, lovligt kunne hindres i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1.
Ejendommen er beliggende i landzone på den sydlige del af Fyn og består af flere matrikler med et samlet areal på ca. 63,2 ha. Det omhandlede vejforløb strækker sig fra Egense i øst, passerer ejendommen og forbinder sig med Fruens Have i vest. En del af vejen, ca. 120 meter, løber syd for ejendommens bebyggelse, herunder en større hal, tre siloer, beboelsen og en mindre hal. Mellem bebyggelsen og vejen findes en åben, delvist betonbelagt plads.
Svendborg Kommune indledte sagen efter en henvendelse fra klager i maj 2020. Ved en besigtigelse den 7. februar 2022 konstaterede kommunen, at vejforløbet øst for ejendommen var grusbelagt og fremstod som en markvej. Den vestlige del af vejforløbet gik derimod over en gårdsplads. Ejendommens ejer oplyste, at vejstykket mod øst blev færdigetableret i 1997 for at sikre adgang til drifts- og landbrugsarealer. Kommunen observerede, at vejen bar præg af regelmæssig erhvervsmæssig kørsel, herunder tilsyn med vindmøller og maskinkørsel til landbrugsdrift. Arealet ved driftsbygningerne blev også brugt som adgangsvej til en gylletank og til oplagring af døde dyr.
Kommunen vurderede på baggrund af luftfotos, at arealerne syd for gården fra 1992 og frem havde været brugt erhvervsmæssigt som gårdsplads med gyllebeholdere, driftsbygninger og siloer. De konkluderede, at vejstykket havde fungeret som gårdsplads, inden den østlige del af vejen blev etableret i 1997. Derfor fandt kommunen, at det ikke var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 26 at afskære offentlighedens adgang til den vestlige del af vejforløbet, da der ikke er adgang til private indkørsler, havegange, gårdspladser eller tilsvarende arealer. Den østlige del af vejen blev dog vurderet til at have offentlig adgang.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at arealet syd for ejendommen ikke kunne betegnes som en gårdsplads, da en gårdsplads per definition er omgivet af gårdbygninger. De fremhævede vigtigheden af offentlig adgang til naturen via markveje og stier, som fungerer som smutveje. Klager henviste til en tidligere afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (sagsnr. 18/07914), hvor en markvej blev anset for en del af et gennemgående vejforløb, og adgang ikke kunne hindres.
Svendborg Kommune fastholdt, at arealet syd for gården var en ydre gårdsplads for driften. Ejendommens ejer bemærkede, at driften var flyttet til den sydlige gårdsplads i forbindelse med udvidelser, og at der aldrig havde været en vej på stedet, men en aktivitetsplads. Ejeren henviste til en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (sagsnr. NMK-512-00048), hvor offentlig adgang blev forbudt over et areal, der var inddraget som parkerings- og aktivitetsplads.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Nævnet vurderede, at ”veje og stier” defineres som permanente, menneskeskabte færdselsbaner, mens midlertidige kørespor, dyreveksler og indkørsler til gårdspladser ikke er omfattet. Adgang forudsætter, at færdselsbanen fremstår egnet til den pågældende færdsel. Vurderingen af, om et vej- eller stiforløb er beliggende i det åbne land, tager udgangspunkt i, hvordan området opleves, og omfatter alt uden for bymæssig bebyggelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt på baggrund af luftfotos og sagens oplysninger, at det omhandlede vejforløb har karakter af en permanent, menneskeskabt færdselsbane. Nævnet lagde vægt på, at vejforløbet syd om ejendommens bebyggelse har kunnet erkendes på luftfotos fra 1992 og frem, hvor kørespor forbinder vejforløbet vest og øst for ejendommen. Vejen fremstår med samme forløb, uanset at arealet mellem vejen og driftsbygningerne har været anvendt i varierende grad. Nævnet fandt ingen tegn på, at vejen var nedlagt som led i etableringen af pladsen eller den gennemgående vejforbindelse til Egense. Det forhold, at den østlige fortsættelse af vejen først blev gennemgående i 1997, var uden betydning, da vejen også før 1997 fortsatte øst for ejendommen som en markvej.
Nævnet vurderede endvidere, at de fysiske forhold ikke var sammenlignelige med den af ejeren nævnte sag (NMK-512-00048), hvor en markvej var blevet omlagt og inddraget i en parkerings- og aktivitetsplads. Det blev også fastslået, at vejen er beliggende i det åbne land, da området er præget af åbne, dyrkede marker og spredt beplantning. Udgangspunktet er derfor offentlig adgang til vejforløbet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det ikke var påvist, at færdslen på vejen medfører sådanne gener for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, at det kan føre til en tilsidesættelse af hensynet til offentlighedens adgangsmuligheder. Nævnet lagde vægt på, at vejforløbet kun i begrænset omfang anvendes af gående og cyklister, og at der ikke var fremkommet oplysninger om konkrete eller specielle gener, der overstiger det, der almindeligvis må accepteres som følge af offentlighedens adgang. Eventuelle gener kan imødegås ved almindelig agtpågivenhed. Nævnet bemærkede desuden, at en hindring af offentlighedens adgang ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 10. februar 2022 om, at der ikke er offentlig adgang ad en vej på matr. nr. [Matrikelnummer1], beliggende [Adresse1], 5762 Vester Skerninge, i Svendborg Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Svendborg Kommune indleder en systematisk gennemgang af 179 kilometer kyststrækning for at sikre borgernes ret til at færdes i naturen.
Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlægge en markvej på matr. nr. F F2 og påbød retablering af vejen. Markvejen, der ligger i landzone nord for Knudsø, har ifølge lokale beboere i mange år givet offentligheden adgang til skoven nord for Tulstrup og er blevet benyttet som udsigtspunkt over Knudsø.
Skanderborg Kommune modtog den 10. april 2019 en henvendelse fra 15 lokale beboere, der oplyste, at markvejen var blevet oppløjet. Kommunen besigtigede området og varslede påbud, da vejen ikke var lovligt nedlagt uden forudgående anmeldelse. Kommunen vurderede, at markvejen fremstod tydelig på luftfotos mindst 20 år tilbage i tid, hvilket indikerede en permanent karakter, og at den havde væsentlig rekreativ betydning som del af en rundtur i området.
En ejendomsejer er blevet dømt for at opsætte ulovlige skræmmeskilte og kæder, der hindrede offentlighedens adgang til klitområder og et fyrtårn.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. juli 2019. Klageren anførte, at der var tale om et midlertidigt arbejdsspor, der ikke var gennemgående, ikke havde rekreativ betydning, og at der fandtes en tilfredsstillende alternativ adgangsvej til skoven via A2. Klageren fremsendte desuden en rapport fra en planteavlskonsulent, der understøttede, at sporet lå på en dyrket mark og ikke var belagt med grus eller flis.
Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. januar 2020, der afslog en ansøgning om at lukke et str...
Læs mereSagen omhandler en klage over Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en etableret grusvej gennem et §...
Læs mereHøring over udkast til ændringer i vejrelaterede bekendtgørelser og cirkulære som følge af lovændringer
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om udpegning af beskyttet natur og afslag på dispensation til grøftning og jordplanering
