Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en afgørelse fra Kalundborg Kommune, der registrerede et areal på ca. 4.300 m² som beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 og meddelte påbud om reetablering. Afgørelsen blev påklaget af ejeren.
Kalundborg Kommune vurderede på baggrund af luftfotos, at arealet var dyrket frem til 1985, men henlå udyrket fra 1989 til 2007. I denne periode på 18 år mente kommunen, at arealet havde udviklet sig til en beskyttet eng. Arealet blev igen inddraget i markdrift i 2008. Kommunen anerkendte, at arealet ikke var beskyttet ved lovens ikrafttræden i 1992, men at det efterfølgende var "vokset ind" i beskyttelsen.
Klageren anførte, at arealet fra 1993 til 2008 var udlagt som brak for at opfylde ejendommens forpligtelser under EU's hektarstøtteordning og senere enkeltbetalingsordningen. Da braklægningsforpligtelsen ophørte i 2008, blev arealet genopdyrket. Klageren henviste til, at arealer, der udvikler sig til beskyttet natur som følge af sådanne aftaler, er undtaget fra beskyttelsen i en periode på et år efter aftalens udløb, jf. Naturtypebekendtgørelsen § 2, stk. 1. Kommunen afviste dette med henvisning til, at den pågældende støtteordning ikke var omfattet af undtagelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Kalundborg Kommunes afgørelse om registrering af beskyttet eng og påbud om reetablering.
Nævnet fastslog, at arealet ikke var omfattet af § 3-beskyttelsen i 1993, da det blev udlagt til brak. Dette baseres på luftfotos og klagers oplysninger om drift, som viser, at arealet var i omdrift op til dette tidspunkt. Kommunen var enig i denne vurdering.
Nævnet fandt, at selvom arealet havde udviklet sig til en fersk eng i 2008, var denne udvikling sket som direkte følge af en aftale med en offentlig myndighed om en særlig driftsform – nemlig braklægning under EU's hektarstøtteordning og enkeltbetalingsordning. Denne situation er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturtypebekendtgørelsen § 2, stk. 1.
Undtagelsen indebærer, at ejeren lovligt kunne genopdyrke arealet inden for et år efter brakaftalens ophør i 2008, hvilket skete. Arealet var derfor ikke beskyttet på tidspunktet for genopdyrkningen.
Nævnet bemærkede desuden, at en tidligere nævnsafgørelse, som kommunen havde henvist til, efterfølgende var blevet genoptaget og ændret, så den understøttede nævnets konklusion i denne sag. På denne baggrund blev kommunens afgørelse ophævet.

Natur som ikke afgræsses, vokser til. Ved at afbrænde nogle af de tilvoksede naturområder giver vi plads til værdifulde arter af dyr og planter.



Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Thisted Kommunes afgørelse om, at et areal er beskyttet fersk eng efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Klagen blev indgivet af ejeren af arealet, som anførte, at arealet har været opdyrket flere gange siden 1972 og derfor ikke kan anses for beskyttet natur.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.

Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse om, at et areal er omfattet af [Naturbeskyttelseslovens § 3](...
Læs mere
Horsens Kommune meddelte den 31. marts 2016 et påbud om reetablering af naturtilstanden på en beskyttet eng på matrikel ...
Læs mereHøring af udkast til bekendtgørelse og miljørapport for energipark ved Svoldrup Kær i Vesthimmerland Kommune