Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Vordingborg Kommunes afslag på etablering af et minivådområde på en ejendom i Barmose, Sværdborg. Projektet, der skulle etableres på et åbent tilløb til Næs Å, havde til formål at rense drænvand for kvælstof og mindske udledningen til Avnø Fjord. Tilløbet er en del af Næs Å-systemet, som er målsat i miljømålsbekendtgørelsen, og Næs Å er udpeget som et § 3-beskyttet vandløb.
Vordingborg Kommune meddelte afslag med henvisning til Vandløbslovens § 17 og Bekendtgørelse om regulering af vandløb § 18. Kommunen vurderede, at tilløbet var et vandløb og ikke et drænsystem, og at minivådområdet ville skabe en spærring, der negativt kunne påvirke vandring af smådyr og fisk mellem tilløbet og Næs Å. Kommunen henviste til faunaprøver og besigtigelse, der indikerede tilløbets potentiale som levested, selvom det udtørrer om sommeren. Kommunen mente desuden, at minivådområdet kunne placeres et andet, mere hensigtsmæssigt sted i oplandet til Avnø Fjord.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at tilløbet ikke var et vandløb, men en flad kanal/grøft, der kun var vandførende ca. fire måneder om året, og derfor ikke krævede tilladelse efter Vandløbslovens § 17. Klager bestred, at projektet ville have en negativ effekt på miljømål for Næs Å, og mente, at kommunen ikke havde sandsynliggjort dette, især i forhold til smådyr og fisk. Klager fremhævede projektets positive miljøeffekt på kvælstofudledning og biodiversitet, og påpegede, at den valgte placering var optimal for rensning af det størst mulige opland. Klager fandt, at kommunens afgørelse led af væsentlige retlige mangler, herunder mangelfulde undersøgelser og manglende inddragelse af saglige argumenter.
Vordingborg Kommune fastholdt, at grøfter er omfattet af vandløbsloven, og at anlæg af minivådområdet ville ændre vandløbets karakter. Kommunen anerkendte, at minivådområder kan bidrage positivt til biodiversiteten, men understregede, at dette ikke må ske på bekostning af vandløbets naturtype. Kommunen bemærkede desuden, at Næs Å har en pumpestation, der udgør en spærring, og at yderligere spærringer ikke er ønskværdige. Kommunen henviste til, at yngre årgange af fredfisk og ældre årgange af skaller og gedder ofte bruger små vandløb som gydeområder, hvilket også kunne forekomme i det omhandlede tilløb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Vordingborg Kommunes afgørelse af 6. september 2021 om afslag på etablering af minivådområde og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.
Nævnet vurderede, at det omhandlede tilløb kan betegnes som et vandløb i henhold til Vandløbslovens § 2, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en afgrænset terrænfordybning, der er en del af et drænsystem med en bortledende/opsamlende funktion, og at der er tale om en regelmæssig opsamling og bortledning af vand, der er omfattet af vandløbsloven.
Nævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at Vordingborg Kommune har kunnet vurdere, om det ansøgte projekt medfører eller indebærer risiko for målopfyldelse eller forringelse af Næs Å. Dette er afgørende i henhold til Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, som forbyder tilladelser til projekter, der kan medføre forringelse af et overfladevandområdes tilstand eller risiko for manglende opnåelse af god tilstand. Direktivets bestemmelser er implementeret i dansk lovgivning, navnlig i Lov om vandplanlægning § 7, stk. 1, og konkrete miljømål er fastsat i Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Nævnet henviste til forvaltningsrettens undersøgelsesprincip (officialprincippet), som pålægger myndigheden at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse. Kommunens vurdering byggede på en generel forudsætning om vandløbs sammenhæng og tilløbets betydning for vandring af smådyr og fisk, baseret på faunaprøver fra andre vandløb og generel viden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på, at undersøgelserne og oplysninger fra Miljødata indikerede et meget lavt antal smådyr i tilløbet, hvilket kan betyde, at tilløbet har en marginal betydning for Næs Å’s population. Desuden viste fiskeundersøgelser, at Næs Å over en årrække er forholdsvis fisketom ved de mest nærliggende stationer. På baggrund heraf fandt nævnet, at det ikke var godtgjort, at tilløbet har en funktionel værdi af betydning for målopfyldelse, eller at projektet ville medføre forringelse af tilstanden for kvalitetselementer i Næs Å. Da Vordingborg Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering, blev sagen hjemvist til fornyet behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.



Slagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der er en del af realiseringen af indsatsprogrammet i Vandplan 2009-2015, havde som hovedformål at reducere kvælstofbelastningen til Smålandsfarvandet ved en generel hævning af områdets vandstand. Projektet omfattede nedlæggelse af pumpelag, etablering af højvandsslukke, omlægning af Tude Å's forløb samt etablering af nye diger og pumpeanlæg. Området består primært af marker, men også arealer beskyttet under Naturbeskyttelsesloven § 3.
Projektforslaget var i offentlig høring fra november 2015 til januar 2016. Slagelse Kommune vurderede, at projektet ikke ville have negative afvandingsmæssige konsekvenser uden for projektområdet, og at det ville medføre en forbedret økologisk tilstand i den nedre del af Tude Å. Kommunen forventede desuden en årlig netto driftsbesparelse på 7.000 kr. og afholdt selv alle udgifter til projektets gennemførelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fastlagt, hvordan afstandskrav til vandforsyningsanlæg skal forstås i jordvarmebekendtgørelsen.
Ærø Kommune har fået midler til at realisere vådområderne Kattemosen og Skovsø som led i omlægningsplanen for Det Sydfynske Øhav.
Tre klagere indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager 1 fremhævede navnlig projektets potentielle negative påvirkning af ørredbestanden, usikkerhed ved kvælstofberegninger og målopfyldelse samt manglende individuel meddelelse om VVM-screeningen. Klager 2 og 3 anførte ligeledes, at kvælstofberegningerne var ukorrekte, at driftsudgifter for nye pumpelag ikke var kendte, og at der ville ske en negativ påvirkning af markfirbenet og miljøet generelt.
Slagelse Kommune afviste klagepunkterne. Kommunen anførte, at projektet ikke ville medføre en væsentlig øget smoltdødelighed, og at der var foretaget projekttilpasninger for at mindske smolttabet. De påpegede, at gældende lovgivning ikke forpligtede kommunen til at sikre en bestemt fiskebestand. Kvælstoffjernelsen var beregnet ud fra Naturstyrelsens godkendte metoder. Kommunen fastholdt, at de økonomiske spørgsmål vedrørende pumpelagene ville blive behandlet separat, og at VVM-afgørelsen var offentliggjort korrekt digitalt. Kommunen oplyste desuden, at de påtog sig alle forpligtelser vedrørende drift og vedligeholdelse af smoltdiger og smolthegn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om tilladelse efter [vandløbsloven](/l...
Læs mereHøring af udkast til bekendtgørelse og miljørapport for energipark ved Svoldrup Kær i Vesthimmerland Kommune

Afgørelse om ophævelse og hjemvisning i sag om isætning af stemmeplanker i reguleringsbygværk