Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om genopdyrkning af § 3-beskyttet eng

Sagen omhandler en klage over Tønder Kommunes afgørelse af 4. august 2021, som annullerede en tidligere meddelelse fra 7. maj 2019 om accept af genopdyrkningsret på et areal på matr. nr. [Matrikelnummer 1]. Arealet er registreret som beskyttet eng i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3.

Sagens baggrund

I 2001 indgik arealet i et VMP II-projekt, hvor der blev indgået en 20-årig MVJ-aftale om kompensation for at afgive arealet til kvælstofreducerende natur. En klausul i aftalen fastslog, at arealet efter aftalens ophør skulle overgå til at være beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Denne klausul blev tinglyst som en servitut på ejendommen.

I 2019 anmeldte den daværende ejer et ønske om genopdyrkningsret efter MVJ-aftalens udløb i 2021. Tønder Kommune meddelte den 7. maj 2019 accept af genopdyrkningsretten og afregistrerede samtidig arealet som § 3-beskyttet eng, idet kommunen mente, at arealet var fejlregistreret i 2014.

Klagerens argumenter

Klageren købte ejendommen den 1. marts 2020, og kommunens accept af genopdyrkningsretten var et væsentligt element i klagerens vurdering af køb og prisfastsættelse. Klageren anfører, at kommunen burde have undersøgt den tinglyste servitut i forbindelse med den oprindelige accept i 2019, og at klageren har handlet i god tro og opnået en berettiget forventning om at kunne genopdyrke arealet efter MVJ-aftalens udløb i 2021. Klageren påpeger, at det ville være i strid med MVJ-aftalen at udnytte genopdyrkningsretten før aftalens udløb.

Tønder Kommunes begrundelse for annullering

Tønder Kommune annullerede den 4. august 2021 sin tidligere accept, da kommunen først i juni 2020 blev opmærksom på den tinglyste servitut. Kommunen begrundede annulleringen med, at accepten var i strid med gældende lovgivning, da der ikke kan accepteres genopdyrkningsret på arealer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen fremhævede desuden, at genopdyrkningsretten endnu ikke var udnyttet, og at en opretholdelse af accepten ville medføre et større naturmæssigt værditab og tab af kvælstofreduktion.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Retligt grundlag

Nævnet bemærker, at der efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 ikke må foretages ændringer i tilstanden af ferske enge over 2.500 m². Dog kan ferske enge, der er dannet efter aftale med en offentlig myndighed, være undtaget fra , medmindre andet er bestemt i aftalen, jf. . Myndigheden har pligt til at oplyse sager tilstrækkeligt, jf. officialprincippet.