Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Guldborgsund Kommune meddelte den 27. juli 2021 en reguleringstilladelse efter Vandløbslovens § 17 til udlægning af sten til brinksikring og skjul på en ca. 300 meter lang strækning i Tingsted Å. Formålet med projektet var at skabe miljøforbedringer for fisk og fauna samt at sikre brinkerne. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville påvirke afvandingen væsentligt, idet de lagde vægt på vandløbets fald, manglende tidligere afvandingsproblemer, vandløbets faktiske bund under den regulativmæssige bund, samt resultater fra feltforsøg i Kimmerslev Møllebæk. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-område nr. 256 eller skade yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Forud for afgørelsen havde kommunen meddelt, at projektet ikke var miljøvurderingspligtigt efter Miljøvurderingsloven, og givet dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.
Klagen blev indgivet af Tingsted Å Laug, der repræsenterer en række medlemmer, herunder en haveforening beliggende langs projektstrækningen. Klageren anførte, at kommunens afgørelse ikke var tilstrækkeligt baseret på lovlige og saglige hensyn efter vandløbsloven, især med hensyn til vandafledningsevnen. Klageren mente, at kommunens ønske om at bidrage til frivillige projekter ikke var et relevant hensyn, og at sagsbehandlingen var tvivlsom, da kommunen både var grundejer og myndighed.
Klageren fremhævede desuden, at reguleringen de facto udgjorde en ulovlig nedlæggelse af en sandfangsstrækning, hvilket skabte tvivl om fremtidigt vedligehold. Det blev også anført, at Guldborgsund Kommune ikke havde overholdt officialprincippet, da vandløbets konkrete faktiske forhold ikke var tilstrækkeligt dokumenterede, og kommunens vurderinger af vandspejl og vandafledning ikke var tilstrækkeligt underbygget af faktiske forhold. Klageren påpegede, at feltforsøgene fra Kimmerslev Møllebæk ikke var sammenlignelige med Tingsted Å på grund af forskelle i fald og strækningslængde. Endvidere bestred klageren, at der ikke tidligere havde været afvandingsproblemer, idet haveforeningen havde oplevet oversvømmelser i 2011 og 2015/16. Klageren mente også, at afgørelsen stred mod forvaltningslovens regler om begrundelse, da kommunen ikke havde begrundet, hvorfor visse bemærkninger i klagers høringssvar var vurderet uden relevans.
Guldborgsund Kommune anførte, at klageren ikke blev anset som klageberettiget, da projektstrækningen lå inden for kommunens egne matrikler, og den nærmeste private lodsejer var 730 meter opstrøms. Kommunen fastholdt, at projektet ville medføre miljøforbedringer uden væsentlig påvirkning af afvandingen, og at vandløbets bundkote fra 2018-opmålinger lå under den regulativmæssige bund. Kommunen oplyste, at sandfangsstrækningen ikke havde været anvendt som sandfang, og at vedligeholdelse af vandløbet fortsat var mulig. Kommunen mente, at sagen var vurderet på baggrund af regulativopmåling, besigtigelse og erfaringer fra lignende projekter, og at afgørelsen stemte overens med praksis og forvaltningsretten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Guldborgsund Kommunes afgørelse af 27. juli 2021 om tilladelse til regulering i Tingsted Å og hjemviser sagen til fornyet behandling i Guldborgsund Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Miljø- og Fødevareklagenævnet anser Tingsted Å Laug som klageberettiget i sagen. Nævnet lagde vægt på, at lauget ved fuldmagt repræsenterer en haveforening, der er beliggende langs projektstrækningen. Haveforeningen antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald, jf. Vandløbslovens § 84, stk. 2.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt Guldborgsund Kommune havde oplyst sagen tilstrækkeligt i overensstemmelse med det forvaltningsretlige officialprincip, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Ved regulering af et vandløb, som udlægning af sten er, kræves vandløbsmyndighedens tilladelse efter Vandløbslovens § 17, og behandlingen skal ske efter Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 18. Denne paragraf fastslår, at vandløbsmyndigheden skal tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser og sikre forenelighed med vandløbets miljømålsætning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at sagen ikke var oplyst på en måde, der gav Guldborgsund Kommune det fornødne grundlag til at træffe afgørelse. Nævnet lagde navnlig vægt på, at kommunens vurdering tog udgangspunkt i et sammenligningsgrundlag (feltforsøg i Kimmerslev Møllebæk), der ikke i tilstrækkelig grad svarede til de konkrete faktiske omstændigheder i Tingsted Å. Oplysningerne om manglende tidligere afvandingsproblemer og potentiel begrænsning af vandspejlsstigninger fra Klimasøen og Snedkerbækken kunne heller ikke tilstrækkeligt belyse projektets afvandingsmæssige konsekvenser. Kommunen havde ikke foretaget egentlige beregninger af, hvordan projektet ville påvirke vandløbets vandføringsevne ud fra de konkrete forhold på projektstrækningen.
Nævnet vurderede, at de indhentede oplysninger samlet set ikke kunne erstatte egentlige beregninger af projektets betydning for vandløbets vandføringsevne i forhold til den vurdering af afvandingsmæssige interesser, der skal foretages ved afgørelser efter Vandløbslovens § 17, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 18. Som følge heraf led Guldborgsund Kommunes afgørelse af en væsentlig retlig mangel og blev ophævet som ugyldig.
Nævnenes HusMiljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Indenrigs- og SundhedsministerietSagen omhandler Lolland Kommunes afgørelse af 7. september 2018 om isætning af stemmeplanker i et reguleringsbygværk i Hunse Å. Formålet med isætningen er at regulere vandstanden i Maribo Søndersø og Nørre Sø, som er offentlige vandløb og en del af Natura 2000-område nr. 177.
I 1997 blev der etableret et afløbsbygværk i Hunse Å med det formål at fastholde en vandstand på kote 8,72 DVR90 i Nørresø. Det viste sig dog, at bygværket ikke kunne opretholde den ønskede vandstand, da overfaldskanten var for lav, og indløbet til omløbsstryget var for stort. Som en løsning blev der opsat 10 cm høje planker for at forhøje overløbskanten og minimere indløbet til omløbsstryget.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Det tidligere Storstrøms Amt udarbejdede i 2002 en betjeningsvejledning for opsætning og nedtagning af stemmeplankerne. Lolland Kommune traf i 2011 en afgørelse om, at isætning af plankerne var i henhold til reguleringstilladelsen fra 1997. Denne afgørelse blev dog ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet på grund af inkompetent myndighed.
I 2015 traf Lolland Kommune en ny afgørelse, som igen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet hjemviste sagen i 2017, da isætning af stemmeplankerne blev betragtet som en ændring af driftsforholdene, der krævede en tilladelse efter Vandløbslovens § 48.
Lolland Kommune traf den 7. september 2018 afgørelse om at tillade isætning af 10 cm høje planker i udløbsbygværket fra Nørresø til Hunse Å. Afgørelsen er truffet efter Vandløbslovens § 48 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Den nye betjeningsvejledning forventes at sænke den gennemsnitlige vandstand i Søndersø med ca. 2 cm i forhold til hidtidig praksis. Kommunen vurderede, baseret på Orbicons konsekvensvurdering, at denne ændring ikke ville skade Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 5. oktober 2018. Klager anførte navnlig, at:
Lolland Kommune fastholdt, at den gennemsnitlige sænkning af vandstanden ikke ville have negative konsekvenser for Natura 2000-området, og at sagen drejede sig om en lovliggørelse af at holde på vandet om sommeren for at sikre en stabil vandstand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om tilladelse efter [vandløbsloven](/l...
Læs mereSlagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der e...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand
