Stadfæstelse med ændringer af miljøtilladelse til udvidelse af et svinebrug i Holbæk Kommune

Som følge af den nedlagte møddingsplads ophævede nævnet vilkår 15, 16 og 17. Vilkår 18 om opbevaringskapacitet blev også ophævet, da krav herom er generelt reguleret i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, og der ikke var konkrete forhold, der nødvendiggjorde yderligere vilkårsstillelse.

Kravet om anvendelse af BAT

Nævnet genberegnede husdyrbrugets maksimale ammoniakemission (BAT-kravet) til 3.060 kg NH3-N pr. år, idet de mindre udvidelser af produktionsarealet i stald 3 og 7 blev betragtet som nye arealer, og møddingspladsen blev fjernet fra beregningen. Da den faktiske emission på 3.055 kg NH3-N pr. år var under BAT-kravet, fandt nævnet, at husdyrbruget levede op til kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 1.

Tilladelsens omfang – samdrift

Nævnet vurderede, om husdyrbruget skulle godkendes samlet med andre husdyrbrug i henhold til [Husdyrbruglovens § 16 c]. Nævnet fandt, at de anførte ejendomme ikke var teknisk og forureningsmæssigt forbundne, da de var fysisk adskilte, havde selvstændige anlæg, og lugtkonsekvenszonen ikke dækkede de fjernere ejendomme. Der var derfor ikke grundlag for at kræve samlet godkendelse.

Krav om miljøkonsekvensrapport

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Holbæk Kommunes vurdering af, at der ikke var behov for en miljøkonsekvensrapport. Dette skyldtes, at det ansøgte projekt ikke medførte væsentlige virkninger på miljøet, og at beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt var overholdt. Krav om miljøkonsekvensrapport er ikke obligatorisk for tilladelser efter Husdyrbruglovens § 16 b, medmindre der er tale om helt særlige tilfælde, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Den nye staldbygnings erhvervsmæssige nødvendighed

Den nye staldbygning (stald 12) på 524 m² bruttoareal og 338 m² produktionsareal blev anset for erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom. Nævnet lagde vægt på, at tilbygningen ikke var væsentligt større end produktionsarealet, ikke havde industrilignende karakter, og at der ikke var eksisterende bygninger, der kunne anvendes til formålet, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 3.

Støjgener

Nævnet var enig med kommunen i, at de vejledende grænseværdier for støj i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 for områdetype 3 (blandet bolig- og erhverv) skulle anvendes, herunder en maksimalværdi på 55 dB(A) om natten. Nævnet ophævede dog den del af vilkår 24, der tillod overskridelse af den maksimale støjgrænse fire gange årligt i aften- eller nattetimerne i forbindelse med udbringning af husdyrgødning og høst, da en sådan fravigelse krævede en særlig begrundelse og fastsættelse af acceptabel overskridelse.

Transportgener

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af transportgener. Med ca. 447 transporter årligt (ca. 1,2 om dagen) blev det vurderet, at dette var et forventeligt niveau i landzonen og ikke medførte væsentlige miljømæssige gener. Nævnet bemærkede, at støj fra almindelig vejtrafik på offentlig vej ikke skulle medtages i vurderingen af husdyrbrugets samlede støjpåvirkning, og at regulering af lokalt vejnet falder uden for Husdyrbrugloven.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse af 17. juni 2021 med følgende ændringer:

• Vilkår 15, 16, 17 og 18 blev ophævet.
• Vilkår 24 blev ændret, således at den del, der tillod overskridelse af støjgrænsen fire gange årligt, blev fjernet. Desuden blev der tilføjet præciseringer om opholdsareal og referencetidsrum.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 6 år efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, jf. Husdyrbruglovens § 59 a, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Frist for opfyldelse af krav

Da der ikke anvendes ammoniakreducerende virkemidler, og kommunen vurderede, at der på daværende tidspunkt ikke fandtes proportionale teknologier, fastsatte kommunen en frist for opfyldelse af kravet. Fristen blev fastsat til udgangen af 2030, baseret på en vurdering af staldanlæggets restlevetid på 15 år fra de seneste større renoveringer i 2015. Kommunen lagde vægt på staldenes faktiske alder (47 og 28 år) og den løbende renovering, men vurderede, at anlægget ikke var tilstrækkeligt fleksibelt eller af ekstraordinær kvalitet til at berettige en længere afskrivningsperiode end de normale 15-20 år. Kommunen forventede desuden fremkomst af effektiv miljøteknologi.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at fristen for opfyldelse af totaldepositionskravet burde følge staldanlæggets restlevetid på 20-25 år, altså senest 2039-2044, med henvisning til den daværende miljøministers svar på spørgsmål 50 i forbindelse med lovforslag nr. L12. Klageren mente, at afskrivningsperioden skulle forstås som anlæggets levetid, der udløber, når anlægget er så nedslidt, at en godkendelsespligtig renovering er nødvendig. Klageren påpegede, at staldanlægget kunne anvendes i 20-25 år uden større investeringer. Desuden anførte klageren, at produktionstilladelsen burde gælde for 4.600 slagtesvin i vægtintervallet 31-113 kg, alternativt 31-102 kg, i stedet for 30-100 kg, som anført af kommunen, med henvisning til den oprindelige miljøgodkendelse fra 2007 og den øgede normvægt for slagtesvin.