Ophævelse og hjemvisning af indskærpelse vedrørende transport af kvæg efter kælvning

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 15. juni 2021, der fastslog, at kvæg ikke anses for egnet til transport i 14 dage efter kælvning. Indskærpelsen blev udstedt efter et kontrolbesøg på et slagteri den 27. maj 2021, hvor en ko fra klagers besætning blev fundet med tegn på nylig kælvning, herunder en forstørret bør og børknuder, hvilket førte til vurderingen af uegnethed til transport.

Klageren påklagede indskærpelsen den 13. juli 2021 og oplyste, at kælvningen skete den 10. maj 2021, og at kalven døde den 27. maj 2021 efter en svag fødsel. Klageren anførte, at koen ikke havde feber og var vurderet klar til slagtning efter telefonisk kontakt med en dyrlæge den 26. maj 2021 vedrørende begyndende yverbetændelse og slagtefrist.

Fødevarestyrelsen bemærkede i sit svar, at kælvningen først blev indberettet til CHR den 16. juni 2021, selvom indberetning skal ske senest syv dage efter hændelsen. Styrelsen fastholdt, at koen var slagtet for tidligt efter kælvning baseret på de konstaterede forhold ved kontrolbesøget. Indskærpelsen henviste til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kap. 1, pkt. 2, litra c, samt Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 18.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Fødevarestyrelsens indskærpelse af 15. juni 2021 og hjemvist sagen til fornyet behandling.

Nævnets prøvelse og begrundelse

Nævnet har i denne sag valgt at fokusere sin prøvelse på karakteren af den indskærpede bestemmelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke kunne indskærpe Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 18.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 18 alene indeholder en konstatering af, i hvilken periode efter kælvning kvæg ikke anses for transportegnede. Efter nævnets vurdering indeholder bestemmelsen efter sin ordlyd ikke en forpligtelse for klageren. Da en indskærpelse er en præcisering af, at en given regel skal overholdes, kræver det, at indskærpelsen vedrører en regel, der kan overholdes. Nævnet konkluderede derfor, at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 18 ikke selvstændigt indeholder en regel, der kan indskærpes, og ophævede på den baggrund Fødevarestyrelsens afgørelse.