Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse om udbetaling af tempobonus for aflivning af mink. Klager modtog en tempobonus på 30 kr. pr. aflivet mink, men blev nægtet en yderligere bonus på 10 kr. pr. aflivet mink, da aflivningen af besætningen blev afsluttet den 16. november 2020, fire dage efter skæringsdatoen den 12. november 2020 for den yderligere bonus.
Klageren anførte, at den manglende overholdelse af fristen skyldtes en ekstraordinær situation, der ikke var klagerens skyld, og henviste til Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3. Klageren fremhævede følgende forhold:
Fødevarestyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at formålet med tempobonussen var at fremskynde aflivningen. Styrelsen mente ikke, at klageren var ringere stillet end andre besætningsejere, der modtog besked om aflivning samtidig. En fristoverskridelse på fire dage for 4.278 mink blev anset for lang. Styrelsen fandt ikke, at der forelå ekstraordinære omstændigheder i henhold til Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3, der kunne begrunde yderligere tempobonus. Styrelsen fandt det heller ikke relevant at tage hensyn til opbevaringsmulighederne for de døde mink.
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sagen blev det oplyst, at klagerens ejendom lovligt kunne holde 849 minktæver ifølge miljøgodkendelsen. Fødevarestyrelsen fremsendte desuden kopier af breve af 6. november 2020 og 10. november 2020, der orienterede minkavlere om muligheden for tempobonus.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om dispensationsadgangen i Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3.
Flertallet i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der var grundlag for at tildele tempobonus efter dispensationsadgangen i Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3. Flertallet vurderede, at der var tale om en ekstraordinær situation, der berettigede dispensationen. Dette blev begrundet med:
Ud fra en rimelighedsbetragtning vurderede flertallet, at klagerens situation var så ekstraordinær, at den berettigede tildeling af yderligere tempobonus efter Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 2, jf. Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3.
Et mindretal fandt det ikke godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3. Mindretallet anførte, at forudsætningerne for at søge tempobonus var ens for alle minkavlere, herunder de generelle udfordringer med lukkede kommunegrænser og begrænset hjælp. De mente, at bonusordningen var for tempo og ikke en erstatningsordning for tab, og at besætningens smittestatus ikke var relevant for vurderingen af en ekstraordinær situation.
Nævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsen ved en fornyet behandling af sagen bør forholde sig til det præcise antal aflivede dyr, da der var optalt 4.278 mink, men kun ydet tempobonus for 4.248.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fødevarestyrelsens afgørelse af 10. juni 2021 om udbetaling af tempobonus og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Retten i Glostrup har frifundet Fødevarestyrelsen, da minkavlerne påbegyndte aflivningen før det ulovlige påbud blev udstedt.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020 vedrørende offentligt tilsyn som følge af smitte med COVID-19 hos pelsdyr på en ejendom i Hjørring Kommune. Fødevarestyrelsens afgørelse indebar nedslagning af hele besætninger.
Klager, repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 3. december 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen blev indgivet via mail til Miljø- og Fødevareklagenævnet, selvom den ifølge Fødevarestyrelsens afgørelse skulle indgives til Fødevarestyrelsen, som derefter ville videresende den.
Klager anførte i sin klage, at Fødevarestyrelsens strategi med nedslagning af besætninger ødelagde minkavlernes livsværk, tilsidesatte dyrevelfærd og ville medføre omfattende værditab samt uoprettelig skade på erhvervet.
Nu åbner fast track ordningen, der skal sikre hurtigere udbetalinger af erstatninger til minkavlere. Ambitionen er, at langt størstedelen af sagerne på fast track ordningen vil være afsluttet medio 2024.
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre blevet enige om otte tiltag, der bl.a. skal sikre hurtigere udbetaling af erstatninger til minkavlere.
Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om offentligt tilsyn med en pelsdyrfarm. ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. oktober 2020. Afgørelsen omha...
Læs mereVejledning om Engangskompensation 2025: Tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter
Afgørelse om afvisning af klage vedrørende offentligt tilsyn på grund af geografisk nærhed
