Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Fødevarestyrelsen foretog den 5. maj 2021 et kontrolbesøg hos en virksomhed, hvor det blev konstateret, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for fem specifikke fødevarer: Toffifee, BKI extra, Toblerone, Hotdog 4 buns og Snøfler træstammer. Virksomhedens ejer oplyste under besøget, at der var behov for et par dage til at finde dokumentationen frem.
Som følge af den manglende dokumentation beslaglagde Fødevarestyrelsen de pågældende varer. Beslaglæggelsen blev meddelt skriftligt den 6. maj 2021 og begrundet med Fødevarelovens § 52, stk. 1 samt Fødevareforordningen artikel 18, stk. 1 og stk. 2. Styrelsen vurderede, at den manglende sporbarhed udgjorde en potentiel risiko for forbrugernes sundhed, da det ville umuliggøre fastlæggelse af fødevarernes oprindelse og en eventuel tilbagetrækning ved fødevaresikkerhedsproblemer.
Virksomhedens ejer påklagede afgørelsen den 23. maj 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at kvitteringer fra dagligvarebutikker burde være tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation, og at klager tidligere havde indsendt sådanne kvitteringer. Klager mente, at afgørelsen var urimelig, da varerne kunne spores tilbage til dagligvarebutikkerne via kvitteringerne.
Fødevarestyrelsen bemærkede i sit svar til klagen, at fødevarevirksomheder til enhver tid skal kunne dokumentere sporbarheden af markedsførte fødevarer og fremvise dokumentationen på anmodning. Formålet er at sikre effektiv tilbagetrækning eller tilbagekaldelse af fødevarer. Styrelsen understregede, at dokumentationen skal være samlet og struktureret og indeholde oplysninger om leverandørens og modtagerens navn, adresse samt identifikation af varerne. En kassebon fra et supermarked er som udgangspunkt ikke tilstrækkelig, medmindre den suppleres med yderligere oplysninger, f.eks. et kreditslip. Styrelsen oplyste desuden, at de fremsendte kvitteringer vedrørte en anden beslaglæggelsessag, hvor de ligeledes blev fundet utilstrækkelige, og at klager i den sag alene fik mulighed for at eftersende dokumentation med henblik på ophævelse af beslaglæggelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 5. maj 2021 om beslaglæggelse af fødevarer. Afgørelsen blev truffet i henhold til Fødevarelovens § 52, stk. 1 og Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke kunne fremvise sporbarhedsdokumentation for de fem produkter under Fødevarestyrelsens kontrolbesøg. Dette betød, at virksomheden ikke var i stand til at identificere, hvorfra fødevarerne var leveret, hvilket er et krav i .
Nævnet bemærkede, at muligheden for eftersendelse af sporbarhedsdokumentation ikke fremgår af Fødevareforordningen artikel 18, stk. 2, og fødevarevirksomheder har derfor som udgangspunkt ikke et retskrav på dette. Det forhold, at klager i en tidligere sag fik mulighed for at eftersende dokumentation, kunne ikke føre til ugyldighed af den aktuelle afgørelse. Nævnet henviste til, at sporbarhedsdokumentation skal kunne fremvises på styrelsens anmodning, hvilket ikke skete i denne sag. De efterfølgende fremsendte kvitteringer kunne alene inddrages i vurderingen af, hvorvidt beslaglæggelsen kunne ophæves, men ikke i vurderingen af, om den oprindelige beslaglæggelse var korrekt under de foreliggende omstændigheder på kontroltidspunktet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Coop Danmark A/S tilbagekalder frosne Coop jordbær, da der er konstateret for højt indhold af pesticidet oxamyl i produktet. Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.


Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til den 12. ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793. Denne forordning fastsætter regler for midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger ved indførsel til Unionen af visse varer af ikke-animalsk oprindelse fra tredjelande. Forslaget forventes at blive stemt om i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 17. juni 2025.
Formålet med ændringsforslaget er at justere kontrolforanstaltningerne baseret på nye risikoinformationer. Disse informationer stammer primært fra meddelelser modtaget via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, samt data fra medlemsstaternes officielle kontroller udført i andet halvår af 2024. Forordningen (EU) 2019/1793 gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002.
Østre Landsret har fastslået, at Haribos velkendte vingummibamse har opnået varemærkeret gennem mangeårig brug på det danske marked.
Flere specialbutikker tilbagekalder tørret dildfrø fra mærket Abido, da der er fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos. Forbrugere rådes til at kassere produktet eller returnere det til købsstedet.
Disse ændringer vil direkte påvirke danske importører og virksomheder, der handler med de nævnte fødevarer og foderstoffer fra de berørte tredjelande. De skal være opmærksomme på de skærpede kontrolkrav, de nye dokumentationskrav (især for trommestikker og lange bønner fra Indien) og de ændrede kontrolfrekvenser. Formålet er at sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed i EU og beskytte forbrugernes sundhed mod potentielt skadelige forurenende stoffer.
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til opdatering af hygiejnevejledningen i høring, som led i den løbende revision af...
Læs mereMiljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et udkast til ændring af bekendtgørelsen om visse krav til emballager og ud...
Læs mere