Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende manglende fremvisning af en risikoanalyse. Sagen omhandler en virksomhed i Odense, som ved et kontrolbesøg ikke kunne fremvise den krævede risikoanalyse, der er baseret på HACCP-principperne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 4, litra a, jf. stk. 1.
Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 25. marts 2021, at virksomheden ikke kunne fremvise en risikoanalyse, der var tilpasset aktiviteterne på adressen i Odense. Dette var anden gang, samme forhold blev konstateret, idet det også var tilfældet ved et tidligere kontrolbesøg den 27. november 2019, hvor det dog blev vurderet som en bagatelagtig overtrædelse. Under kontrolbesøget forsøgte Fødevarestyrelsen at få adgang til risikoanalysen via en medarbejder på virksomhedens centrallager.
Virksomheden bemærkede under tilsynet, at al egenkontrol og risikoanalyse forefindes på centrallageret, og at de gældende retningslinjer herfra dækker alle lagre. Virksomheden mente ikke, at der fandtes en risikoanalyse specifikt for den pågældende adresse. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at risikoanalysen til enhver tid skal kunne fremvises på styrelsens anmodning, hvilket også fremgik af kontrolrapporten. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 29. marts 2021. Klager anførte, at der findes en risikovurdering, og at en medarbejder var af den opfattelse, at den tilsynsførende ville besøge centrallageret for at se den. Derfor blev risikovurderingen ikke sendt elektronisk til medarbejderne på kontroladressen. Klager bestred desuden de partsbemærkninger, der var gengivet i kontrolrapporten, og mente ikke, at medarbejderen havde udtalt, at der ikke fandtes en risikoanalyse for den pågældende adresse.
I supplerende klagebemærkninger forklarede klager, at den kontrollerede adresse fungerer som en intern lagerlokation for centrallageret, hvor alle varer og biler behandles via centrallageret. Klager argumenterede for, at der er tale om en intern flytning af varer, og at lovgivningen ikke foreskriver, at risikovurderingen skal være fysisk tilgængelig på selve adressen, men kun at den skal kunne fremvises ved forespørgsel. Klager påpegede, at centrallageret ligger kun fem minutters kørsel væk, og at en gennemgang af risikovurderingen kræver tilstedeværelse af egenkontrolansvarlig eller kvalitetschef, hvilket ikke er muligt på den kontrollerede adresse grundet minimal bemanding. Klager mente, at der var sket et kommunikationsbrist, og at indskærpelsen var uberettiget.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 4, litra a, jf. stk. 1. Styrelsen understregede, at sanktionen vedrørte manglende fremvisning af risikoanalysen under kontrolbesøget, ikke hvorvidt den var udarbejdet. Fødevarestyrelsen afviste, at der var indgået en aftale om fremvisning på centrallageret, og fremhævede, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for, om reglerne er overtrådt. Indskærpelsen blev beskrevet som den mildeste sanktion for den konstaterede overtrædelse af fødevarelovgivningen, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Fødevarelovens § 58 a, stk. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 4, litra a. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 4, litra a. Dette skyldtes, at virksomheden ikke fremviste sin risikoanalyse under kontrolbesøget. Nævnet vurderede, at virksomheden dermed ikke havde forelagt Fødevarestyrelsen bevis for, at den havde indført, iværksat og fulgt en fast egenkontrolprocedure baseret på HACCP-principperne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 1.
Det forhold, at risikoanalysen ifølge klager fandtes på en anden adresse, kunne ikke føre til indskærpelsens bortfald. Nævnet lagde vægt på, at indskærpelsen omhandlede manglende fremvisning og ikke manglende udarbejdelse af analysen. Ansvaret for at kunne fremvise risikoanalysen påhviler klager, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens oplysning om, at der ikke forelå en aftale om fremvisning på en anden adresse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 25. marts 2021 om, at virksomhedens risikoanalyse til enhver tid skal kunne fremvises på Fødevarestyrelsens anmodning.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til opdatering af hygiejnevejledningen i høring, som led i den løbende revision af vejledningen. Opdateringerne omfatter en række afsnit og har til formål at præcisere og modernisere hygiejnereglerne for fødevarevirksomheder, herunder primærproducenter, engros- og detailvirksomheder.
De mest markante ændringer vedrører temperaturkrav og håndtering af animalske fødevarer. Retningslinjen for nedkøling af varmebehandlede fødevarer ændres, så temperaturen skal falde fra 56 °C til 10 °C inden for højst fire timer. Tilsvarende justeres minimumstemperaturen for varmholdelse til 56 °C. Disse ændringer er i overensstemmelse med beregninger, der kan udføres i Fødevarestyrelsens værktøj 'Sikre fødevarer'.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
EFSA har offentliggjort den årlige statusrapport over restkoncentrationer af veterinære lægemidler i levende dyr og animalske produkter.
En betydelig udvidelse sker inden for slagtning på bedriften, hvor muligheden nu omfatter alle dyr, uanset om de er uhåndterbare eller ej. Dette kræver dog, at Fødevarestyrelsen kontaktes minimum tre dage før den planlagte slagtning. Reglerne for afskaffelse af biprodukter og krav om kølet transport til slagteriet under visse forhold er også udvidet. Afsnittet om trikinundersøgelser er kraftigt reduceret og henviser nu til en særskilt vejledning, hvilket forenkler hygiejnevejledningen.
For virksomheder med selvbetjeningsbuffeter er håndteringen af rester konkretiseret, og mulighederne for genanvendelse afhænger nu af virksomhedens specifikke procedurer og risikovurderinger. Der er også indført et nyt afsnit om fødevarevirksomheder i haller og områder med fælles aktivitet, der fokuserer på skadedyrsbekæmpelse i disse fællesområder.
Disse opdateringer, der berører relevante love som Hygiejnebekendtgørelsen, Hygiejneforordningen og Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, skal sikre, at fødevarevirksomheder fortsat kan opretholde en høj standard for fødevaresikkerhed og hygiejne i Danmark.
Denne høring omfatter en række forslag til EU-lovgivning vedrørende fodertilsætningsstoffer og analysemetoder. Fødevares...
Læs mereDenne vejledning fra Fødevarestyrelsen omhandler udøvelse af kødkontrol og erstatter den tidligere vejledning nr. 10380 ...
Læs mere