Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kalundborg Kommunes miljøgodkendelse af 5. februar 2021 til udvidelse af et svinebrug på [Adresse 1], 4591 Føllenslev. Godkendelsen indebar en overgang til ny regulering baseret på produktionsareal (stipladsmodellen) og omfattede et samlet produktionsareal på 4.451 m2 i to nyetablerede stalde, en ny gyllebeholder og fire fodersiloer. Husdyrbruget blev efter udvidelsen et IE-husdyrbrug med over 2.000 stipladser til fedesvin. Ansøgningen inkluderede en miljøkonsekvensrapport, der beskrev projektets potentielle indvirkning på miljøet, herunder ammoniakemission, lugt, støj, transport og landskabelige værdier. Rapporten vurderede også alternative løsninger og 0-alternativet. Kommunen vurderede, at projektet levede op til kravet om bedste tilgængelige teknik (BAT) med en beregnet ammoniakemission på 5.087 kg NH3-N pr. år mod et BAT-krav på 5.089 kg NH3-N pr. år. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke ville medføre væsentlige lugt-, støj- eller transportgener, og at de landskabelige værdier var tilstrækkeligt varetaget. Ammoniakpåvirkningen af nærliggende natur, herunder kategori 3-natur og § 3-beskyttede vandhuller, blev vurderet til ikke at medføre væsentlig påvirkning, selvom nogle områder modtog merdeposition over 1,0 kg N pr. ha pr. år. Påvirkning af bilag IV-arter som markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og flagermus blev også vurderet som ikke-væsentlig, selv med nedrivning af 20% af eksisterende bygninger. Kommunen fastsatte vilkår for støj og lugt for at imødekomme eventuelle gener. Klagen blev indgivet af to parter, Klager 1 (omboende) og Klager 2 (Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev). Klagerne anførte en række mangler ved kommunens afgørelse. Klager 1 påpegede, at der var samdrift mellem husdyrbruget på [Adresse 1] og [Adresse 2], og at godkendelsen derfor burde have været behandlet samlet. Klager 1 anførte også, at forudsætningerne for gødningsproduktion og -håndtering var forkerte, da der ikke var fastsat vilkår om nedlæggelse af husdyrbruget på [Adresse 2], og at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst vedrørende transportbelastning. Klager 2 anførte, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af rimelige alternativer, at der ikke var stillet vilkår om nedlæggelse af de gamle produktionsanlæg, at kommunen ikke havde anvendt forsigtighedsprincippet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og at udvidelsen var i strid med kommuneplanens udpegninger og kystnærhedszonen. Klager 2 påpegede også utilstrækkelig vurdering af påvirkning af kategori 1-, 2- og 3-natur, øgede trafik-, støj- og lugtgener, og at BAT-kravet kun var overholdt med en meget lille margin. Kalundborg Kommune fastholdt sin vurdering af, at de to husdyrbrug skulle vurderes hver for sig, og at den valgte placering var den bedste. Kommunen bemærkede, at udledning af næringsstoffer fra udbringningsarealer var reguleret af anden lovgivning. Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet Kalundborg Kommune om en vurdering af, om de eksisterende bygninger, der nedrives, kunne være yngle- eller rasteområder for flagermus. Kommunen oplyste, at flagermus sandsynligvis var til stede, men at påvirkningen ikke var væsentlig, da kun 20% af bygningerne nedrives, og andre ældre bygninger forbliver på ejendommen og i nærområdet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kalundborg Kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af svinebruget på [Adresse 1], men med visse ændringer i vilkårene. Nævnet begrænsede sin prøvelse til de forhold, der var klaget over, og bemærkede, at spørgsmål om trafik på offentlig vej, økonomiske interesser og tilsynsanliggender (f.eks. gyllekapacitet og nedlæggelse af produktionsarealer på [Adresse 2]) ikke var omfattet af nævnets kompetence. Sagen blev behandlet i henhold til Husdyrbrugloven § 16 a, stk. 2, Husdyrbrugloven § 27 og Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 39, stk. 1, Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 40 og Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 41, stk. 1.
Nævnet fandt, at den beregnede ammoniakemission fra husdyrbruget overholdt BAT-kravet på 5.089 kg NH3-N pr. år, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 25, stk. 1. For at sikre, at beregningsforudsætningerne fastholdes, ændrede nævnet vilkår 9 og 18 og tilføjede nye vilkår 9a og 9b. Vilkår 9 blev ændret til at specificere, at køleslanger i gyllekanalerne skal forbindes med en varmepumpe. Vilkår 9a blev indsat for at kræve, at varmepumpen skal levere en gennemsnitlig specifik køleeffekt på mindst 13,44 W/m2 og maksimalt 44,69 W/m2. Vilkår 9b blev indsat for at kræve rørudslusning til gylle i stald 1a og 1b. Vilkår 18 blev ændret til at præcisere, at svovlsyrebehandling skal leve op til kravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.
Nævnet vurderede, at husdyrbrugene på [Adresse 1] og [Adresse 2] ikke var teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundne i henhold til [Husdyrbrugloven § 16 c]. Afstanden på ca. 930 m og det faktum, at rørforbindelser alene ikke gør dem til ét teknisk anlæg, var afgørende. Derfor skulle de ikke godkendes samlet.
Miljøkonsekvensrapporten blev fundet tilstrækkelig til at påvise, beskrive og vurdere projektets virkninger på befolkningen og menneskers sundhed, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 4, nr. 1 og Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 8, nr. 1. Landbrugskonsulenter blev anset for at være kompetente eksperter, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 9.
Nævnet fandt, at Kalundborg Kommune havde vurderet alternative løsninger, herunder 0-alternativet, i overensstemmelse med [Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 67]. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.
Nævnet fandt, at byggeriet var erhvervsmæssigt nødvendigt og placeret i tilknytning til eksisterende bygninger, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 39, stk. 1, nr. 1 og Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 23, stk. 1. Hensynet til kystnærhedszonen var respekteret, da der var tale om erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, der ikke kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3.
Nævnet kontrollerede lugtberegningerne og fandt, at beskyttelsesniveauet for lugt var overholdt, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1 og Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31. Selvom nævnet korrigerede målepunkter for enkeltboliger og sommerhusområder, viste genberegninger fortsat overholdelse af geneafstandene. Der var derfor ikke grundlag for yderligere lugtreducerende tiltag.
Nævnet fandt, at kommunens fastsættelse af støjgrænseværdier var i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984. Nævnet ændrede dog vilkår 27 for at præcisere, at dokumentation for støjvilkår kun kan forlanges én gang årligt, hvis seneste dokumentation viser overholdelse, og at målinger/beregninger skal foretages af et akkrediteret firma.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlige transportgener, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 1, nr. 4. Den forventede stigning til ca. 1,53 transporter om dagen blev anset for acceptabel i landzone.
Nævnet foretog en genberegning af ammoniakdepositionen til kategori 3-natur og § 3-beskyttet natur med korrigerede ruheder og baggrundsbelastning (11,13 kg N pr. ha pr. år). For mosen nordøst for husdyrbruget (Nr. 3 Mose – nordøst) var den samlede ammoniakpåvirkning 14,53 kg N pr. ha pr. år, hvilket lå inden for det generelle tålegrænseinterval på 15-30 kg N pr. ha pr. år for naturtypen, jf. [Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 29]. For vandhullet nordøst (Nr. 5 Vandhul – nordøst) var den samlede påvirkning 13,03 kg N pr. ha pr. år, og da der ikke er en generel tålegrænse for næringsrige vandhuller, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Beskyttelsesniveauet for kategori 1- og 2-natur var overholdt, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 26 og Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 27.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og flagermus, jf. Habitatbekendtgørelsen § 10, stk. 1, nr. 1. Den indirekte påvirkning fra ammoniak blev vurderet som ubetydelig, og selvom 20% af bygningerne nedrives, forbliver andre potentielle levesteder intakte, og området blev ikke anset for at være af særlig værdi for flagermus.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kalundborg Kommunes afgørelse med de nævnte ændringer i vilkårene. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 6 år efter afgørelsen, jf. Husdyrbrugloven § 59 a, stk. 1. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales.
Nævnenes Hus
Nævnenes HusMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Bornholms Regionskommunes miljøgodkendelse til udvidelse af en svineproduktion. Klagen omhandlede primært lugtgener, men også andre forhold som transport, støv, og påvirkning af natur.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Svendborg Kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbru...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vordingborg Kommunes tillæg til miljøgodkendelse for en svineprod...
Læs mereHøring om udkast til bekendtgørelse for energipark ved Buddum i Mariagerfjord Kommune med tilhørende miljøvurdering
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til udvidelse af minkfarm i Aarhus
