Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Nordjyllands afgørelse af 28. januar 2021. Regionen havde vurderet, at en revurdering af vilkår for råstofindvinding på matr. nr. [m1 og m2] i Rebild Kommune ikke var omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven.
Klagen blev indgivet den 24. februar 2021 af et vandværk, der har indvindingsopland i projektområdet. Klageren anførte flere punkter:
Nordjyllands Amt meddelte den 19. juni 2006 tilladelse til indvinding af sand, grus og sten, gældende til 2036 med vilkårsrevurdering efter 10 og 20 år. Region Nordjylland traf den 7. december 2016 afgørelse om, at råstofindvindingen kunne fortsætte på uændrede vilkår. Denne afgørelse blev ophævet og hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet) den 27. april 2020, da der ikke var foretaget en vurdering efter Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 1 og 2.
Region Nordjylland bemærkede, at der ikke var truffet afgørelse efter miljøvurderingsloven i forbindelse med afgørelsen af 28. januar 2021, da der ikke var tale om ændringer eller udvidelser af projektet. Regionen anmodede desuden Miljø- og Fødevareklagenævnet om at vurdere, om klagen skulle afvises, da den ikke var indsendt fyldestgørende inden for klagefristen. Bygherren støttede regionens anmodning om afvisning af klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen over Region Nordjyllands afgørelse af 28. januar 2021 om, at revurdering af vilkår for råstofindvinding ikke er omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt revurderingen af vilkår for råstofindvindingen var omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde. Klagen indeholdt i øvrigt ikke forhold, der kunne føre til ændringer af Region Nordjyllands afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan behandle klager over screeningsafgørelser efter Miljøvurderingsloven § 21 og tilsynsafgørelser efter Miljøvurderingsloven § 46, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1. Afgørelser om, at et projekt ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, kan også påklages. Nævnet kan kun behandle retlige spørgsmål, ikke skønsmæssige spørgsmål.
Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, nr. 2 fastslår, at loven finder anvendelse på projekter omfattet af bilag 1 og 2. Formålet er at vurdere miljøvirkninger af projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt, jf. Miljøvurderingsloven § 15, stk. 1. Projekter i bilag 1 kræver altid miljøvurdering, mens bilag 2-projekter kræver det, hvis de kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Et "projekt" defineres i Miljøvurderingsloven § 5, nr. 6 som gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder, herunder nedrivning, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden.
EU-Domstolen har gentagne gange fastslået, at udtrykket "projekt" henviser til arbejder eller fysisk indgriben. En fornyelse af en eksisterende tilladelse kvalificeres ikke som et projekt, medmindre det forudsætter arbejde eller indgreb, der indebærer ændringer af lokalitetens fysiske aspekter (jf. sagerne C-275/09, C-121/11 og C-411/17). Ændringer eller udvidelser af eksisterende projekter skal således indebære fysiske ændringer for at falde ind under VVM-direktivets anvendelsesområde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at revurderingen af vilkår for råstofindvindingen ikke er et projekt i miljøvurderingslovens forstand, og at den derfor ikke er omfattet af miljøvurderingspligt eller screeningspligt. Nævnet lagde vægt på, at revurderingen tillader råstofindvindingen at fortsætte uden ændring i de stillede vilkår fra 2006-tilladelsen, og at den således ikke forudsætter arbejder eller indgreb, der ændrer det oprindelige projekts fysiske aspekter. Klagerens forbehold om at uddybe klagen havde ingen betydning for vurderingen af klagefristens overholdelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Sjællands afgørelse om, at råstofindvinding på en ejendom i Sorø Kommune ikke var miljøvurderingspligtig. Sagen omhandlede en ansøgning fra 2016 om indvinding af 60.000 m³ råstoffer, hvoraf en del skulle graves fire meter under grundvandsspejlet.
Sorø Kommune meddelte den 2. maj 2019 tilladelse til sænkning af grundvandsspejlet og indvinding af overfladevand fra en eksisterende sø i medfør af Vandforsyningsloven § 26, stk. 1. Tilladelsen omfattede en årlig indvinding af 20.000 m³ råstoffer under grundvandsspejlet i perioden 2019-2028, med vilkår om overvågning af vandspejlet i gravesøen og et forbud mod gravning under grundvandsspejl, hvis gravesøens kote var lavere end Tude Ås vandspejl (kote 30,27 m DVR90). Denne kommunale tilladelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 30. maj 2019.
Det forventede forbrug af råstoffer vil fortsat være stort. Derfor har regionsrådet besluttet at revidere den nuværende råstofplan og sende den i offentlig høring.
En ny omfattende rapport fra GEUS kortlægger for første gang de samlede mængder af sand, grus og sten i både de danske regioner og farvande.
Region Sjælland meddelte den 7. maj 2019 tilladelse til råstofindvinding efter Råstofloven § 7, stk. 1 og Råstofloven § 8. Samtidig traf regionen en screeningsafgørelse i henhold til Miljøvurderingsloven § 21, hvoraf det fremgik, at projektet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektområdet udgjorde ca. 6,5 ha med en forventet gravedybde på 14 meter, heraf ca. 4 meter under grundvandsspejlet. Regionen vurderede, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt, forudsat at det overholdt de fastsatte vilkår for støj, støv og graveafstande.
Indvindingsområdet ligger ned til Tude Å, og langs åen findes naturarealer med eng, mose og overdrev samt en sø, som alle er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Området ligger desuden inden for skovbyggelinjen og åbeskyttelseslinjen til Tude Å. Regionen vurderede, at de beskyttede naturtyper og Tude Å ikke ville blive væsentligt påvirket, og at en dispensation fra naturbeskyttelsesloven ville blive behandlet af Sorø Kommune.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 3. juni 2019 med hovedargumenter om, at:
Region Sjælland fastholdt, at råstofindvindingen ikke ville påvirke Tude Ås vandføring væsentligt, idet sænkningsberegninger fra Sorø Kommune viste en maksimal sænkning på 12 cm inden for en radius af 50 meter i et worst-case scenarie. Regionen henviste til Sorø Kommunes tilladelse til grundvandssænkning med vilkår for at undgå påvirkning af Tude Å. Regionen oplyste desuden, at Sorø Kommune havde meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 for dele af området, men afslag for andre dele tættere på Tude Å. Regionen vurderede, at råstofloven og råstofplaner var placeret højere i planhierarkiet end kommuneplanens udpegninger af naturområder og økologiske forbindelser.
Den 18. september 2020 ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Sorø Kommunes tilladelse af 2. maj 2019 til grundvandssænkning. Nævnet fandt, at vilkåret om den tilladelige sænkning af grundvandsspejlet ikke var fastsat med inddragelse af den seneste viden om påvirkning af de biologiske kvalitetselementer (DVFI, DVPI og DVFFa) i Tude Å. Vandstanden i Tude Å var ikke et egnet kriterium for vurderingen af påvirkningen fra sænkningen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Vejen Kommunes screeningsafgørelse vedrørende ændring af vilkår for ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Midtjyllands tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af r...
Læs merePlan for udpegning af ca. 28.000 hektar ny urørt statsskov for at styrke biodiversiteten