Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 27. oktober 2020. Afgørelsen omhandlede offentligt tilsyn med en minkbesætning på A1 som følge af konstateret smitte med COVID-19 hos pelsdyr. Fødevarestyrelsen havde truffet afgørelsen i medfør af Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr § 14, stk. 1 og Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h, jf. Lov om hold af dyr § 66, stk. 5.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 5. november 2020 og anførte primært, at afgørelsen led af væsentlige formelle mangler, herunder mangler ved partshøring og begrundelse. Klageren bestred også effektiviteten og nødvendigheden af Fødevarestyrelsens aflivningsstrategi og mente, at afgørelsen stred mod proportionalitetsprincippet. Derudover var der usikkerhed om kompensation og muligheden for at genoptage driften.
Klageren påpegede, at den mundtlige partshøring fandt sted telefonisk samme dag, som afgørelsen blev fremsendt, hvilket ikke gav tilstrækkelig mulighed for at varetage interesser eller søge rådgivning. Klageren mente, at der burde stilles store krav til partshøringen grundet afgørelsens vidtgående og byrdefulde karakter, som indebar aflivning uden mulighed for pelsning og dermed et markant værdispild.
Klageren anførte desuden, at der ikke var fagligt belæg for aflivningsstrategien, og at afgørelsen ikke var retvisende eller dokumenterede nødvendigheden af aflivning uden planlagt pelsning. Dette stred ifølge klageren mod proportionalitetsprincippet og nødvendighedskriteriet i Lov om hold af dyr § 63. Endelig udtrykte klageren uenighed i den valgte erstatningsmodel.
Fødevarestyrelsen bemærkede, at partshøring kan ske mundtligt, og at det af tidsmæssige årsager var nødvendigt at partshøre telefonisk grundet afgørelsens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Styrelsen anførte, at aflivning af smittede besætninger var en nødvendig og proportional afgørelse, da hensynet til folkesundheden vejede tungere end hensynet til den enkelte besætningsejer. Det var ikke muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde forhindre smittespredning. Styrelsen henviste til, at mindre indgribende foranstaltninger tidligere havde vist sig utilstrækkelige. Erstatningsspørgsmålet ville blive behandlet særskilt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 27. oktober 2020 om offentligt tilsyn og aflivning af minkbesætningen på A1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. .
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsens afgørelse ikke fuldt ud opfyldte begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, da den ikke uddybede de hovedhensyn, der lå bag beslutningen om aflivning. Dog vurderede nævnet, at manglen ikke var konkret væsentlig for afgørelsens resultat, da klageren var bekendt med det positive prøvesvar for COVID-19, og manglen ikke havde påvirket klagers forståelse af afgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at partshøringen skete telefonisk samme dag som afgørelsen grundet sagens hastende karakter og risikoen for folkesundheden. Oplysningerne om smitteudbruddet var tilgængelige og forståelige for klageren, og en udsættelse af afgørelsen ville ikke have ændret sagens faktiske grundlag eller de faglige vurderinger.
Nævnet vurderede, at afgørelsen om offentligt tilsyn og aflivning af besætningen var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i medfør af Lov om hold af dyr § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra h og Lov om hold af dyr § 63. Nævnet lagde vægt på, at Fødevarestyrelsen forudgående havde forsøgt mindre indgribende tiltag uden tilstrækkelig virkning. Derudover var det ikke muligt at isolere, vaccinere eller på anden måde forhindre smittespredning af COVID-19 i minkbesætninger, herunder til mennesker. Nævnet henviste til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som understøttede styrelsens faglige vurdering af nødvendigheden af tiltagene.

Retten i Glostrup har frifundet Fødevarestyrelsen, da minkavlerne påbegyndte aflivningen før det ulovlige påbud blev udstedt.


Fødevarestyrelsen traf den 13. oktober 2020 afgørelse om at sætte klagers minkbesætning under offentligt tilsyn, hvilket indebar aflivning og bortskaffelse af dyrene. Baggrunden var, at besætningen var konstateret smittet med COVID-19. Klager påklagede afgørelsen den 14. oktober 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anmodede samtidig om opsættende virkning. Klager anførte, at Fødevarestyrelsens strategi ødelagde minkavlernes livsværk, tilsidesatte dyrevelfærd og ville medføre omfattende værditab samt uoprettelig skade. Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede spørgsmålet om opsættende virkning særskilt.
Fødevarestyrelsen afslog den 22. oktober 2020 klagers anmodning om opsættende virkning. Afslaget blev begrundet med hensynet til folkesundheden, da COVID-19 er en zoonose, der kan overføres mellem dyr og mennesker. Styrelsen henviste til sundhedsmyndighedernes vurdering af virusset som en væsentlig fare for folkesundheden og behovet for hurtig og effektiv intervention for at kontrollere smittespredningen og sikre fremtidig human immunitet.
Det Dyreetiske Råd har offentliggjort en udtalelse om fremtidens minkproduktion og præsenterer nye blogindlæg om dyreetiske dilemmaer og dyrevelfærd.
Retten i Randers har idømt to ledende medarbejdere betinget fængsel for manglende tilsyn med kreaturer under vinteren 2020/2021.
Fødevarestyrelsen citerede en epidemiologisk udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet, som påviste ændringer i virusgenomet hos mink, der potentielt kunne reducere immunitet og vaccinernes effektivitet. Styrelsen fremhævede, at en imødekommelse af anmodningen om opsættende virkning ville medføre risiko for yderligere smittespredning og påvirkning af kommende vacciners effektivitet. Aflivningen af smittede minkbesætninger blev foretaget ud fra et forsigtighedsprincip, da der manglede tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19 og smittespredningen mellem mennesker og mink. Tidligere tiltag havde ikke haft den ønskede effekt. Styrelsen lagde desuden vægt på, at der ville blive udbetalt erstatning for de nedslagne dyr og delvis erstatning for driftstab.

Sagen omhandler en klage fra en minkavler over Fødevarestyrelsens afgørelse af 29. september 2020 om at sætte virksomhed...
Læs mere
Sagen omhandler Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020 om afslag på at tillægge en klage opsættende virkning. ...
Læs mereHøring af ændring af bekendtgørelse om salmonella hos kvæg
Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn efter COVID-19 smitte