Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler et afslag på dispensation til opførelse af et enfamiliehus inden for skovbyggelinjen på en ubebygget ejendom i Helsingør. Ejendommen er beliggende i byzone i første række til Øresund og grænser op til en privat skov, der indgår i et større, sammenhængende skovareal, som afkaster en skovbyggelinje.
Helsingør Kommune meddelte den 6. april 2020 afslag på dispensation til opførelse af et enfamiliehus på 221 m² med en højde på 8,15 m. Afslaget blev begrundet med en restriktiv praksis for byggeri i første række til skovbrynet og ønsket om at bevare udsigten til Øresund fra Strandvejen og skovbrynet. Kommunen fremhævede, at grunden var det eneste "hul" i husrækken, og at en dispensation kunne skabe præcedens.
Klager indsendte en revideret ansøgning, hvor huset ikke overskred lokalplanens byggelinje mod Øresund, men fortsat lå inden for skovbyggelinjen. Kommunen fastholdt sit afslag. Klagen blev oprindeligt indgivet til Planklagenævnet, som afviste at behandle sagen grundet manglende kompetence og videresendte den til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klager anførte, at kommunens kortlægning af skovbyggelinjen var ukorrekt, da den normalt følger husrækker eller hovedveje. Det blev fremhævet, at husets sokkelkote ville ligge lavt, hvilket ville medføre minimal udsigtsforringelse, og at der var rigelig udsigt fra nærliggende strandparker. Klager argumenterede desuden for, at skovbyggelinjen ikke har til formål at sikre udsigten til kysten. Endvidere mente klager, at kommunen ikke burde have tilladt udstykning af grunden, hvis den ikke kunne bebygges, og at ejendomsvurderingen var for høj.
Helsingør Kommune fastholdt, at udstykningstilladelsen af 3. april 2019 klart angav, at bebyggelse krævede dispensation fra skovbyggelinjen. Kommunen understregede, at skovbyggelinjen gælder uanset lokalplaner, og at den private skov i sammenhæng med Teglstrup Hegn afkaster en skovbyggelinje på ejendommen. Kommunen henviste til praksis, hvor skovbyggelinjen løber langs facaden af eksisterende, lovlig bebyggelse inden for 300 m fra skovbrynet, og nævnte tidligere afslag på dispensation i lignende sager.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt klagen rettidigt indgivet, da den var sendt til Planklagenævnet inden fristens udløb, og nævnet havde pligt til at videresende den til rette myndighed, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.
Nævnet lagde til grund, at ejendommen er omfattet af skovbyggelinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, da den private skov indgår i et sammenhængende skovareal på over 20 ha. Hovedformålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselement og opretholde skovbrynene som levesteder for plante- og dyreliv. En dispensationsafgørelse skal træffes ud fra landskabelige hensyn og en afvejning af disse i forhold til det ansøgte, samt overvejelser om præcedensvirkning.
Nævnet fremhævede Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 3 (den såkaldte "husrækkeregel"), som undtager strækninger med væsentlig, lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m fra forbuddet. Denne undtagelse kræver ikke en kommunal afgørelse, men det præcise forløb af byggelinjen beror på en kommunal vurdering i den konkrete sag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Helsingør Kommunes afgørelse ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24. Afgørelsen manglede en nærmere redegørelse for anvendelsen af Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 3, herunder en vurdering af, hvorvidt den eksisterende bebyggelse langs Strandvejen kunne anses for sammenhængende, og om dette i givet fald reducerede skovbyggelinjen på klagers ejendom.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Helsingør Kommunes afgørelse af 6. april 2020 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal foretage en fornyet vurdering af skovbyggelinjens forløb, herunder om den eksisterende bebyggelse er sammenhængende i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 3, og om klagers ejendom af den grund helt eller delvist er undtaget fra skovbyggelinjen.
Nævnet præciserede desuden, at et afslag på dispensation fra skovbyggelinjen ikke sagligt kan begrundes i, at det ansøgte vil forringe udsigten til kysten, da skovbyggelinjens formål er at sikre skoven som landskabselement. Kommunen blev også anmodet om at vurdere, om andre skovbevoksninger i området afkaster en skovbyggelinje og i så fald opdatere kortmaterialet.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietSagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes dispensation til opførelse af et enfamiliehus inden for skovbyggelinjen på matr. nr. F1. Ejendommen er et ubebygget areal på ca. 1.399 m², der ligger i udkanten af byzone og er fuldt omfattet af den 300 m skovbyggelinje, som stammer fra en skov nordøst for arealet. Området udgør en del af et større grønt område, der er i forbindelse med skovens sydvestlige bryn og har varierende bevoksning af buskads og løvtræer. Vest for skoven ligger det uberørte landskabsstrøg Funder Krat, som er kendt for sin biodiversitet, og det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1 km sydøst for arealet.
Arealet er i lokalplan 12-019 udlagt til opførelse af et enfamiliehus med tilhørende udhusbebyggelser og havearealer. Lokalplanens formål er at muliggøre en helårsbolig med minimal påvirkning af områdets naturværdi. En miljørapport fra 2010, udarbejdet af Silkeborg Kommune i forbindelse med lokalplanforslaget, angiver, at den ansøgte bolig kan forventes at have en negativ indflydelse på dyr og planter i området, og at den vil mindske spredningsmuligheden for dyr og planter langs skovbrynene. Rapporten anbefaler desuden bevarelse af et større egetræ af hensyn til flagermus.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Ansøgningen fra november 2017 omhandlede et enfamiliehus på ca. 300 m² i to etager med en garage på ca. 56 m², designet til at blive bygget ind i terrænet med mørkfarvede facader, store vinduespartier og et fladt græstørvtag. Silkeborg Kommune meddelte den 4. januar 2018 dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af et enfamiliehus på ca. 20 m x 10 m med en tilhørende garage på ca. 10 m x 5 m, med en maksimal højde på 8,5 m over terræn. Kommunen vurderede, at byggeriet ikke ville forringe skovbrynets værdi som landskabselement, levested eller spredningskorridor, idet der blev lagt vægt på en afstand på mindst 30 m fra skovbrynet i henhold til lokalplanen.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Silkeborg, påklagede afgørelsen den 20. februar 2018. Klager anførte, at dispensationen var i strid med skovbyggelinjens formål, da byggeriet påtænkes opført på en biologisk vigtig bræmme mellem skov og åbent land, som er i direkte økologisk forbindelse med Funder Krat. Klager henviste til en undersøgelse fra 2016 om biodiversiteten i kommunale skovområder. Desuden blev det anført, at byggeriet ville medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturen og den landskabelige oplevelse af området som helhed, og at det ville skabe en uønsket præcedensvirkning. Klager fremhævede også, at kommunens egen miljørapport fra 2010 vurderede, at etablering af en bolig på arealet kunne forstyrre området og påvirke dyrelivet negativt.
Silkeborg Kommune bemærkede, at dispensationen var meddelt på baggrund af afvejninger foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 12-019, som inkluderede hensynet til skovbrynet og opførelse af et enfamiliehus. Kommunen fremhævede den 30 m bræmme langs skovbrynet, der skulle sikre den landskabelige oplevelse og fungere som levested og spredningskorridor. Ansøger bemærkede, at der allerede findes eksisterende bebyggelse i området, og at skovbyggelinjen allerede er ophævet eller indskrænket omkring det meste af skoven. Ansøger påpegede desuden, at arealet er privat byzone og ikke planlagt til rekreativt brug.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om at give dispensation fra fortidsmin...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes afslag på landzonetilladelse og dispensation fra ...
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til skovrejsning på landbrugsarealer
Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation for solpaneler og hegn inden for beskyttelseslinje
