Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over dispensation til midlertidig terrænændring inden for klitfredningslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 6. februar 2020, der meddelte dispensation til midlertidig terrænændring inden for klitfredningslinjen på matr. nr. [matrikel1] Skagen Markjorder i Frederikshavn Kommune. Dispensationen blev givet for at muliggøre en styret underboring med henblik på at genetablere et udløb fra en grøft. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 8 og Bekendtgørelse om klitfredning og etablering af klitplantager § 1, jf. Bekendtgørelse om klitfredning og etablering af klitplantager § 4.

Kystdirektoratets afgørelse var adresseret til Frederikshavn Kommune, som var ansøger af projektet, og Naturstyrelsen havde som ejer af matriklen givet accept til anlægget af rørudløbet. Afgørelsen blev offentliggjort på Kystdirektoratets hjemmeside den 7. februar 2020.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget den 5. marts 2020 af [selskab1] og ejeren af en nærliggende matrikel, begge repræsenteret ved [selskab1]. Klagerne anførte primært følgende argumenter:

• Den ansøgte konstruktion blev anset for uhensigtsmæssig.
• Kystdirektoratet burde i stedet pålægge ansøger en alternativ konstruktion, specifikt nedgravning af rør 30 meter ud i stranden, afsluttet med en rist.
• [selskab1] mente at have en retlig interesse i sagen, da området havde været trykudlignet siden 1999, hvilket havde medført de højere og bredere klitter i området.
• Ejeren af ejendommen beliggende [adresse1] frygtede, at udløbet ville skade klitten umiddelbart syd for hans ejendom og medføre skader.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til midlertidig terrænændring inden for klitfredningslinjen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 4.

Begrundelse for afvisning

Nævnet fandt, at hverken ejeren af ejendommen beliggende [adresse1] eller [selskab1] var klageberettigede i sagen. Dette skyldes, at Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1 indeholder en udtømmende liste over klageberettigede parter, som ikke omfatter naboer eller fonde som [selskab1]. Nabohensyn og -interesser er ikke beskyttet under naturbeskyttelsesloven.