Afslag på ændret anvendelse og lovliggørelse af bebyggelse på strandbeskyttet ejendom

Sagen omhandler en ejendom beliggende i landzone på halvøen Ålehoved ved Føns Vig, Middelfart Kommune. Hele ejendommen på 11.190 m² ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. På grunden findes en hovedbygning på 189 m² opført i 1940, samt to udhuse.

Sagens historik og dispensation

Bebyggelsen blev oprindeligt opført uden den nødvendige dispensation. I 1973 meddelte Fredningsnævnet en lovliggørende dispensation, men på et afgørende vilkår: bygningerne skulle anvendes til erhvervsoplæring i fiskeri for unge, hvilket blev anset for et samfundsnyttigt formål. Dispensationen ville bortfalde, hvis denne anvendelse ophørte.

Fiskerioplæringen ophørte på et tidspunkt mellem slutningen af 1970'erne og senest i 2006. Herefter blev ejendommen, som var ejet af det offentlige (Fyns Amt/Region Syddanmark) fra 1996, anvendt sporadisk til institutionslignende formål som feriekoloni og udlån.

Ansøgning og afslag fra Kystdirektoratet

I 2019 købte klager ejendommen og ansøgte om tilladelse til at ombygge hovedbygningen til privat sommerhus. Kystdirektoratet vurderede, at da vilkåret i dispensationen fra 1973 ikke længere var opfyldt, var bebyggelsen ulovlig. Direktoratet meddelte derfor den 17. marts 2020 afslag på dispensation til ændret anvendelse som sommerhus og afslag på en ny lovliggørende dispensation til bebyggelsen. Samtidig blev der meddelt påbud om at fjerne bygningerne.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at Kystdirektoratet ikke havde bevist, at bebyggelsen var ulovlig. Desuden mente klager, at myndighederne havde fortabt retten til at kræve bygningerne fjernet på grund af passivitet, da den ulovlige tilstand havde eksisteret i 40-45 år, herunder i en lang periode med offentligt ejerskab. Endelig blev det fremført, at en nedrivning ville medføre et betydeligt værdispild.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 17. marts 2020. Nævnet giver afslag på dispensation til at anvende bebyggelsen som sommerhus og afslag på en lovliggørende dispensation til selve bebyggelsen.

Afslag på ændret anvendelse til sommerhus

Nævnet vurderer, at en ændring fra institutionel brug til privat sommerhus er en dispensationskrævende tilstandsændring efter Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. En sådan anvendelse anses for mere intensiv og belastende for naturen. Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan kun gives i særlige tilfælde, jf. den restriktive praksis i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Nævnet finder ingen sådanne særlige forhold. Der lægges vægt på, at den oprindelige dispensation fra 1973 var betinget af et specifikt samfundsnyttigt formål, og at en privatisering vil stride mod formålet med strandbeskyttelseslinjen og skabe uønsket præcedens.