Dispensation til overkørsel over beskyttet vandløb - ophævelse og hjemvisning

Esbjerg Kommune meddelte den 3. januar 2020 dispensation til etablering af et betondæk til færdsel over Hillerup Markkanal, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Betondækket, der er ca. fire meter langt, skulle hvile på et fundament af betonplader uden for vandløbets profil og etableres i forbindelse med en planlagt vej til en virksomhed/bolig. Kommunen vurderede, at indgrebet ville påvirke en lille del af vandløbet uden at medføre opstuvning eller spærre for vandlevende organismers vandringer. Kommunen havde ikke detaljeret kendskab til bilag IV-arters forekomst, men vurderede, at projektet ikke ville forringe deres levevilkår.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 31. januar 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anførte, at afgørelsen ikke begrundede, hvorfor der var tale om et særligt tilfælde, der kunne dispensere fra beskyttelsen. Klager påpegede, at der allerede var vejadgang til ejendommen, og at afgørelsen ikke var tilstrækkeligt belyst i forhold til forekomsten af bilag IV-arter i området, med henvisning til Naturstyrelsens Biodiversitetskort.

Esbjerg Kommunes bemærkninger

Esbjerg Kommune fastholdt, at betondækket var nødvendigt som indkørsel til en virksomhed/bolig, og at placeringen var valgt ud fra trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Kommunen mente, at vurderingen af bilag IV-arter var sket på et acceptabelt grundlag, da det kanaliserede og okkerbelastede vandløb ikke var egnet som levested for visse arter, og projektets karakter udelukkede væsentlig skadevirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation til etablering af en overkørsel over Hillerup Markkanal og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Nævnet fandt, at afgørelsen var truffet på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag. En dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 forudsætter en konkret redegørelse for, at det ansøgte udgør et særligt tilfælde, der kan tilsidesætte beskyttelsesinteresserne. Den påklagede afgørelse manglede en redegørelse for den planlagte vejs forløb, anvendelse, omfanget af forventet færdsel og alternative vejforløb. Nævnet understregede, at selv et mindre indgreb ikke i sig selv kan begrunde en dispensation.

Gebyr tilbagebetaling

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. .