Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Esbjerg Kommune meddelte den 3. januar 2020 dispensation til etablering af et betondæk til færdsel over Hillerup Markkanal, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Betondækket, der er ca. fire meter langt, skulle hvile på et fundament af betonplader uden for vandløbets profil og etableres i forbindelse med en planlagt vej til en virksomhed/bolig. Kommunen vurderede, at indgrebet ville påvirke en lille del af vandløbet uden at medføre opstuvning eller spærre for vandlevende organismers vandringer. Kommunen havde ikke detaljeret kendskab til bilag IV-arters forekomst, men vurderede, at projektet ikke ville forringe deres levevilkår.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 31. januar 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen anførte, at afgørelsen ikke begrundede, hvorfor der var tale om et særligt tilfælde, der kunne dispensere fra beskyttelsen. Klager påpegede, at der allerede var vejadgang til ejendommen, og at afgørelsen ikke var tilstrækkeligt belyst i forhold til forekomsten af bilag IV-arter i området, med henvisning til Naturstyrelsens Biodiversitetskort.
Esbjerg Kommune fastholdt, at betondækket var nødvendigt som indkørsel til en virksomhed/bolig, og at placeringen var valgt ud fra trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Kommunen mente, at vurderingen af bilag IV-arter var sket på et acceptabelt grundlag, da det kanaliserede og okkerbelastede vandløb ikke var egnet som levested for visse arter, og projektets karakter udelukkede væsentlig skadevirkning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation til etablering af en overkørsel over Hillerup Markkanal og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet traf afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, og Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.
Nævnet fandt, at afgørelsen var truffet på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag. En dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 forudsætter en konkret redegørelse for, at det ansøgte udgør et særligt tilfælde, der kan tilsidesætte beskyttelsesinteresserne. Den påklagede afgørelse manglede en redegørelse for den planlagte vejs forløb, anvendelse, omfanget af forventet færdsel og alternative vejforløb. Nævnet understregede, at selv et mindre indgreb ikke i sig selv kan begrunde en dispensation.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. .

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommunen havde meddelt en lovliggørende dispensation til etablering af et omløb i en grøft i en beskyttet mose på matr. nr. F1, som ligger i et Natura 2000-område.
En grundejer anmeldte den 25. juli 2018 til Hedensted Kommune, at der uden ejerens viden eller tilladelse var gravet et omløb til en eksisterende grøft på ejendommen. Kommunen besigtigede arealet den 27. juli 2018 og konstaterede, at den eksisterende grøft var oprenset, og at en ny, ca. 60 meter lang og 1 meter bred grøft var gravet parallelt med en sti i det § 3-beskyttede moseområde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:
Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.

Sagen omhandler en klage over Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en etableret grusvej gennem et §...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mereAnlæg af tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus: Et infrastrukturprojekt til forbedring af trafikafviklingen og støjreduktion

Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Viborg Kommunes lovliggørende dispensation til opdyrkning af beskyttet eng