Stadfæstelse af afgørelse om nedsættelse af tilskud og delvis bortfald af tilsagn

Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. oktober 2019, som nedsatte tilskuddet og delvist bortfaldt tilsagnet om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for 2018. Klager havde anmeldt et samlet tilsagnsareal på 261,74 ha og valgt "fast græsningstryk" som plejemetode i Fællesskema 2018, hvilket kræver mindst 1,2 storkreaturer (SK) pr. ha i perioden 1. juni til 31. august. Landbrugsstyrelsen gennemførte fysisk kontrol den 14. og 15. august 2018. Kontrollen afslørede, at dele af markerne i Thy ikke havde tegn på dyr, og at ingen af de berørte marker havde et tilstrækkeligt græsningstryk, idet der blev konstateret betydeligt færre end de krævede 1,2 SK/ha i alle indhegninger. Derudover var der arealer uden plantedække som følge af naturlige forhold. Landbrugsstyrelsen traf oprindeligt afgørelse den 29. januar 2019, som Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede og hjemviste den 12. september 2019 på grund af manglende begrundelse. Den nye afgørelse af 10. oktober 2019 fastholdt nedsættelsen af tilskud og bortfald af 8,88 ha af tilsagnet. Styrelsen begrundede afgørelsen med manglende plantedække, fravær af dyr på dele af arealerne og utilstrækkeligt græsningstryk. Styrelsen fastholdt, at klager havde valgt "fast græsningstryk", og at arealernes fremtoning som "plejede" ikke var relevant for denne plejeform. Ligeledes afviste styrelsen, at en generel dispensation for tørke, udstedt dagen efter kontrollen, skulle have tilbagevirkende kraft, og bemærkede, at klager ikke havde ansøgt om nedsat græsningstryk, selvom tilladelser fra Fredningsnævnet og Naturstyrelsen forelå. Sanktionen blev beregnet til 100 % nedsættelse af tilskuddet. Klager påklagede afgørelsen den 18. december 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at sanktionen på 100 % var disproportional, idet Landbrugsstyrelsen ikke havde taget hensyn til kontrollørernes vurdering af, at arealerne fremstod plejede og ikke kunne bære flere dyr. Klager mente, at styrelsen burde have set på ordningens formål om biotopbeskyttelse og biodiversitet, og at den generelle tørkedispensation burde spille ind. Klager henviste også til Naturstyrelsens tilfredshed med plejen af arealerne. Landbrugsstyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at kontrollørerne skal følge reglerne, og at klager selv havde valgt plejeformen "fast græsningstryk", som ikke vurderes ud fra arealets fremtoning. Styrelsen afviste også, at den generelle dispensation havde tilbagevirkende kraft, og at klager kunne have søgt om individuel dispensation eller nedsat græsningstryk. Styrelsen konkluderede, at sanktionen ikke var disproportional, da overtrædelsen var klar og omfattede et stort areal.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af tilskud og delvis bortfald af tilsagn. Nævnet vurderede sagen ud fra tre hovedpunkter: om arealerne opfyldte kravene for støtte, konsekvensen af manglende opfyldelse, og proportionaliteten af sanktionerne.

Manglende opfyldelse af støttekrav