Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Assens Kommune meddelte den 9. maj 2019 miljøgodkendelse til en udvidelse af ægproduktionen på en ejendom, der ville øge produktionen fra 257,3 dyreenheder (DE) til et samlet produktionsareal på 10.435 m2. Projektet indebar opførelse af en ny stald og et gødningshus på barmark, ca. 400 meter fra den eksisterende bebyggelse, og blev klassificeret som et IE-brug, da produktionen oversteg 40.000 stipladser for fjerkræ. Kommunen meddelte desuden dispensation efter Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 33 (50 %-reglen) til fravigelse af geneniveauerne i bekendtgørelsens § 31.
Flere omboende påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. juni 2019. Klagerne anførte, at det nye barmarksprojekt ville medføre øgede lugt-, flue- og støjgener, der ville overskride den naboretlige tålegrænse. De kritiserede også kommunens manglende vurdering af miljømæssige konsekvenser for naboejendomme med landbrugspligt og anførte, at dispensationen efter 50 %-reglen var ulovlig.
Klagerne anmodede specifikt Miljø- og Fødevareklagenævnet om at tage stilling til, hvorvidt klagen skulle have opsættende virkning. De argumenterede for, at klagen burde have opsættende virkning, da det nye staldanlæg opføres uden tilknytning til den nuværende bebyggelse, hvilket er et centralt kriterium i Husdyrbruglovens § 81, stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at bestemme, at klagen over Assens Kommunes afgørelse af 9. maj 2019 ikke skulle have opsættende virkning. Nævnet stadfæstede dermed, at klagen har opsættende virkning.
Nævnet lagde vægt på, at der i sagen var tale om opførelse af ny bebyggelse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Dette er i overensstemmelse med Husdyrbruglovens § 81, stk. 3, 2. pkt., som fastslår, at en rettidig klage over en godkendelse eller tilladelse, der indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, som udgangspunkt har opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. Nævnet opmålte afstanden fra det ansøgte i øst til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer til ca. 400 meter, hvilket understøttede vurderingen af, at der var tale om en ny, fritliggende bebyggelse.
Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige, konkrete forhold, der talte for at fravige hovedreglen om, at klagen har opsættende virkning. Som følge heraf må den påklagede miljøgodkendelse ikke udnyttes, før Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet endelig afgørelse i klagesagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. .

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Assens Kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af en minkfarm. Klagen omhandlede primært lugtgener.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedrører en klage over Assens Kommunes tillæg til miljøgodkendelsen for en slag...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om tillæg til miljøgodkendelse for ...
Læs mere