Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Aabenraa Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til dyrkning af et engareal på matr.nr. [F1], [F2], [F3] og [F4], Heds, Bylderup, beliggende [A1], 6360 Tinglev. Kommunen meddelte samtidig påbud om retablering af engen med frist den 1. marts 2019, herunder vilkår om to årlige slæt over tre vækstsæsoner. Baggrunden for sagen var Naturstyrelsens opdatering af registreringen af beskyttede naturtyper, som afslørede opdyrkning af en del af et vejledende registreret engareal, der ifølge kommunen har været beskyttet siden 1993 i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4.
Klager, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. marts 2019. Klager anerkendte den centrale sø og mose som beskyttet, men bestred, at det opdyrkede areal var beskyttet eng. Klager argumenterede for, at arealet bestod af JB1 sandjord med lavt humusindhold, hvilket ifølge klager udelukkede det fra at være beskyttet eng, og anmodede om afregistrering af arealet.
Aabenraa Kommune foretog en besigtigelse den 3. oktober 2018, hvor der blev fundet positive karakterarter for eng og mose på den uopdyrkede del af marken. Kommunen vurderede, at jordbundstypen ikke var afgørende for, om der var tale om fersk eng. I stedet lagde kommunen vægt på områdets driftshistorie, fugtigheds- og terrænforhold samt de pågældende plantearter. Luftfotos fra 1993 til 2006 viste, at engen og mosen havde ligget urørt, mens fotos fra 2008 indikerede delvis opdyrkning. Terrænmodeller fra 2007 og 2015 viste, at det opdyrkede areal lå i samme koteinterval som det uopdyrkede engareal, hvilket indikerer sammenlignelige fugtighedsforhold.
Kommunen konkluderede, at engen var korrekt registreret i 1993 og beskyttet ved omlægningen i 2008, og at opdyrkningen var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3. Afslag på dispensation blev givet med henvisning til, at den tilbageværende eng havde god naturtilstand, at omlægningen havde fjernet planter med høj naturværdi til fordel for kulturafgrøder, og at formålet var økonomisk udbytte. Endvidere ville en dispensation skabe uønsket præcedens for administrationen af Naturbeskyttelsesloven § 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Aabenraa Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til opdyrkning af engarealet. Nævnet bemærkede indledningsvis, at kommunens tilsynsafgørelse efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 ikke kan påklages til MFKN, medmindre klagen alene vedrører fortolkningen af lovgrundlaget. Derfor havde nævnet ikke kompetence til at tage stilling til klagepunktet vedrørende vilkåret om to årlige slæt i kommunens påbud.
MFKN fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Aabenraa Kommunes vurdering af, at det opdyrkede areal er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 som fersk eng. Nævnet lagde vægt på en gennemgang af tilgængelige luftfotos fra 1984 til 2006, som viste, at engen fremstod med en rodet struktur og varierende farver uden tegn på opdyrkning i denne 22-årige periode. Desuden var engen beliggende i en naturlig lavning ifølge terrænmodeller. Klagerens argument om JB1 sandjord med lavt humusindhold kunne ikke føre til en anden vurdering, da det ikke er afgørende for beskyttelsen af ferske enge. Opdyrkningen blev derfor anset for en tilstandsændring, der kræver dispensation.
Efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i § 3. MFKN fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde vægt på, at en ren jordbrugsmæssig interesse ikke i sig selv kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 ifølge lovens forarbejder og nævnets faste praksis. Desuden havde opdyrkningen indskrænket den oprindelige naturtype, og der var ikke tale om et område uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse. Endelig ville en lovliggørende dispensation kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Nævnenes Hus
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kerteminde Kommunes afslag på dispensation til opdyrkning af et engareal. Klager anførte, at arealet ikke var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper.
Sagen omhandler et areal, der af kommunen vurderes at være en beskyttet eng, som klager ønskede at opdyrke. Kommunen havde tidligere meddelt klager, at visse arealer var beskyttet og ikke måtte opdyrkes. Klager søgte efterfølgende om dispensation, hvilket kommunen afslog.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Holbæk Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opdyr...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Viborg Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til op...
Læs mereHøring af udkast til bekendtgørelse om energipark ved Svejlund i Aabenraa Kommune med tilhørende miljøvurdering
