Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende sporbarhedsdokumentation

Nævnet lagde vægt på, at de fremviste fakturaer var utilstrækkelige, da de manglede væsentlige oplysninger som leverandørens navn, klagerens navn, identifikation af de leverede varer og mængden heraf. Derudover manglede dokumentation for november 2018. Dette var i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2, som kræver, at fødevarevirksomheder skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare, og etablere systemer til at stille disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder.

Krav om skriftlig dokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at kravet om etablering af systemer og procedurer indebærer, at dokumentationen skal kunne gives skriftligt til Fødevarestyrelsen. Denne fortolkning er i overensstemmelse med sporbarhedsreglernes formål, som er at sikre og lette målrettet tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer samt modvirke fødevaresvindel. Nævnet understregede, at mundtlig redegørelse ikke er tilstrækkelig, da Fødevarestyrelsen skal kunne kontrollere oplysningerne, herunder via dokumentkontrol. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Væsentlige ændringer

• Opdatering af lovhenvisninger: Artiklerne 3 og 10 i forordning (EU) 2019/1793 opdateres for at henvise til nyere EU-lovgivning om mykotoksiner, herunder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2782 og Kommissionens forordning (EU) 2023/915. Bestemmelser vedrørende pentachlorophenol og dioxiner slettes, da der ikke længere er varer opført for disse forurenende stoffer.
• Øget kontrolfrekvens (Bilag I): Kontrolfrekvensen for identitets- og fysiske kontroller øges for flere varegrupper på grund af fund af pesticidrester eller mikrobiologisk kontamination. Dette inkluderer:
  • Granadilla og passionsfrugt fra Colombia (20%).
  • Vinblade fra Egypten (50%).
  • Mango fra Egypten (ny vare, 20%).
  • Flaskegræskar fra Indien (ny vare, 20%).
  • Lange bønner fra Sri Lanka (30%).
  • Tahini og halva fra sesamfrø fra Syrien (30% for Salmonella).
  • Tomater fra Tyrkiet (ny vare, 20%).
• Reduceret kontrolfrekvens (Bilag I): Kontrolfrekvensen for grapefrugter fra Tyrkiet reduceres fra 20% til 10% på grund af forbedret overholdelse af EU-krav.
• Flytning mellem bilag: Visse krydderier fra Etiopien (peber, ingefær, safran, gurkemeje, timian, laurbærblade, karry og andre krydderier) flyttes fra Bilag II (særlige betingelser) til Bilag I (midlertidig forøgelse af kontrol) med en frekvens på 30% på grund af forbedret overholdelse af aflatoksin-grænseværdier. Omvendt flyttes trommestikker (Moringa oleifera) og lange bønner fra Indien fra Bilag I til Bilag II (særlige betingelser) med henholdsvis 30% og 50% kontrolfrekvens, samt krav om ledsagende officielt certifikat, grundet vedvarende høj forekomst af pesticidrester.
• Særlige betingelser (Bilag II): Kontrolfrekvensen øges for tørrede figner og produkter heraf fra Tyrkiet (30% for aflatoksiner og Ochratoksin A) og spidskommenfrø fra Tyrkiet (50% for pyrrolizidin-alkaloider).
• Overgangsperiode: Der indføres en overgangsperiode på to måneder for forsendelser af trommestikker og lange bønner fra Indien, der er afsendt før forordningens ikrafttræden. Disse forsendelser kan indføres uden de nye krav om prøveudtagningsresultater og officielt certifikat, men vil stadig være underlagt de forhøjede kontrolfrekvenser.
• Officielt certifikat (Bilag IV): Modelcertifikatet opdateres, herunder sletning af punkt II.2.3 vedrørende pentachlorophenol og dioxiner.

Konsekvenser for danske borgere og virksomheder

Disse ændringer vil direkte påvirke danske importører og virksomheder, der handler med de nævnte fødevarer og foderstoffer fra de berørte tredjelande. De skal være opmærksomme på de skærpede kontrolkrav, de nye dokumentationskrav (især for trommestikker og lange bønner fra Indien) og de ændrede kontrolfrekvenser. Formålet er at sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed i EU og beskytte forbrugernes sundhed mod potentielt skadelige forurenende stoffer.