Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om sporbarhedsdokumentation for kildevand, der var modtaget og afhentet af en fødevarevirksomhed. Sagen udsprang af en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen, som blev påklaget af virksomhedens ejer.
Ved et kontrolbesøg den 7. november 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for kildevand modtaget i juli, oktober og november 2018. Virksomheden, der tappede kildevand for en anden virksomhed, fik vandet transporteret af en transportvirksomhed, som klageren også ejede. Kildevandet stammede fra en kilde ejet af en tredje virksomhed.
Klageren fremviste fakturaer for transport, leje og fyldning af containere. Faktura nr. 35 fra juli 2018 indeholdt information om, hvor varen var hentet og leveret, men faktura nr. 48 fra oktober 2018 manglede oplysninger om transporteret vare og oprindelsessted. Der var ingen dokumentation for vand afhentet i november 2018.
Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at ledere af fødevarevirksomheder skal kunne identificere fødevarens oprindelse og etablere systemer til at stille disse oplysninger til rådighed for myndighederne. Indskærpelsen, der medførte gebyrbelagt opfølgende kontrol, blev også anført i kontrolrapporten.
Klageren påklagede indskærpelsen den 23. november 2018 og anførte, at alle spørgsmål om modtagelse og afhentning af kildevand kunne besvares mundtligt, og at fakturaer forelå. Klageren mente, at en indskærpelse var en for hård sanktion, og at vejledning ville være tilstrækkelig.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at den fremviste dokumentation ikke opfyldte minimumskravene for sporbarhedsdokumentation i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2. Styrelsen henviste til sporbarhedsvejledningen, som angiver, at dokumentation skal indeholde oplysninger om leverandørens og modtagerens navn og adresse, dato og tidspunkt for levering samt identifikation og mængde af varerne. Manglende sporbarhedsdokumentation udgør en risiko for forbrugernes sundhed, da det umuliggør tilbagetrækning af farlige fødevarer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 7. november 2018. Nævnet fandt, at klageren ikke havde fremvist tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for kildevand modtaget i juli, oktober og november 2018, og at virksomheden ikke havde etableret de nødvendige systemer og procedurer til at stille sådanne oplysninger til rådighed for Fødevarestyrelsen.
Nævnet lagde vægt på, at de fremviste fakturaer var utilstrækkelige, da de manglede væsentlige oplysninger som leverandørens navn, klagerens navn, identifikation af de leverede varer og mængden heraf. Derudover manglede dokumentation for november 2018. Dette var i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2, som kræver, at fødevarevirksomheder skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare, og etablere systemer til at stille disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at kravet om etablering af systemer og procedurer indebærer, at dokumentationen skal kunne gives skriftligt til Fødevarestyrelsen. Denne fortolkning er i overensstemmelse med sporbarhedsreglernes formål, som er at sikre og lette målrettet tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer samt modvirke fødevaresvindel. Nævnet understregede, at mundtlig redegørelse ikke er tilstrækkelig, da Fødevarestyrelsen skal kunne kontrollere oplysningerne, herunder via dokumentkontrol. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Dette er en vejledning til brug for drikkevandselskabers indberetning til benchmarkingen i 2026. Resultatet fra benchmarkingen indgår som et element i den efterfølgende fastsættelse af drikkevandsselskabernes økonomiske rammer for 2027-2028


Europa-Kommissionen har fremsat et forslag til den 12. ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793. Denne forordning fastsætter regler for midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger ved indførsel til Unionen af visse varer af ikke-animalsk oprindelse fra tredjelande. Forslaget forventes at blive stemt om i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 17. juni 2025.
Formålet med ændringsforslaget er at justere kontrolforanstaltningerne baseret på nye risikoinformationer. Disse informationer stammer primært fra meddelelser modtaget via det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, samt data fra medlemsstaternes officielle kontroller udført i andet halvår af 2024. Forordningen (EU) 2019/1793 gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002.
Vandsektortilsynet fører tilsyn med, at vandselskaber opfylder reglerne for deltagelse i tilknyttet virksomhed.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Disse ændringer vil direkte påvirke danske importører og virksomheder, der handler med de nævnte fødevarer og foderstoffer fra de berørte tredjelande. De skal være opmærksomme på de skærpede kontrolkrav, de nye dokumentationskrav (især for trommestikker og lange bønner fra Indien) og de ændrede kontrolfrekvenser. Formålet er at sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed i EU og beskytte forbrugernes sundhed mod potentielt skadelige forurenende stoffer.
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til opdatering af hygiejnevejledningen i høring, som led i den løbende revision af...
Læs mereSikkerhedsstyrelsen har fremsendt et udkast til en ny bekendtgørelse, der pålægger erhvervsdrivende en pligt til at opbe...
Læs mere