Afvisning af klage over delvist afslag på aktindsigt i leverandøroplysninger hos AFLD I/S

Miljøoplysningsdirektivets anvendelse

Nævnet vurderede også, om EU’s miljøoplysningsdirektivs artikel 6, stk. 1 gav klager ret til at få sagen behandlet af nævnet. Nævnet konkluderede, at direktivet ikke stiller krav om, at sagen skal revurderes eller prøves af et uafhængigt klagenævn. Klager har den direktivforeskrevne adgang til at få sagen prøvet ved en procedure, hvor den pågældende offentlige myndigheds handlinger eller undladelser kan revurderes af en anden offentlig myndighed (Ankestyrelsen).

Afgørelse

På baggrund af ovenstående afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen over AFLD I/S’ afgørelse af 27. juni 2018 om delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om selskabets 20 største leverandører. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8, og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Den 7. rapport bygger videre på den 6. rapport fra 2021 og er opdateret med ny lovgivning, ny retspraksis og aktuelle initiativer og kampagner. Til den nationale høring er der udsendt en omfattende dansk version, mens den officielle rapport til FN vil være en kortere engelsk version på maksimalt 13.000 ord.

Rapportens indhold

Rapporten gennemgår systematisk implementeringen af konventionens artikler i dansk ret. Nogle af de centrale punkter er:

Adgang til information (Art. 3, 4, 5)

Danmarks implementering hviler på offentlighedsloven, forvaltningsloven og især miljøoplysningsloven. Disse love sikrer borgere og journalister en bred adgang til dokumenter og oplysninger hos myndighederne. Rapporten fremhæver en række digitale platforme og informationskampagner, der skal fremme offentlighedens viden og bevidsthed:

• Miljøtilstand.dk: En digital rapportering om miljøets tilstand i Danmark.
• Arter.dk: En portal, der samler offentlige og private artsdata, hvor borgere også kan bidrage.
• Kampagner: Omfattende informationsindsatser om bl.a. invasive arter, PFAS, kemikalier i tøj og sikker e-handel.
• Digitale platforme: Myndighederne anvender i stigende grad digitale databaser som Danmarks Miljøportal og Retsinformation til at formidle data og lovgivning.

Offentlig deltagelse (Art. 6, 7, 8)

Offentlighedens ret til at deltage i beslutninger sikres gennem en række love, herunder miljøvurderingsloven (VVM), planloven og miljøbeskyttelsesloven. Processerne omfatter typisk:

• Høringer: Udkast til love, bekendtgørelser, planer og programmer sendes i offentlig høring via Høringsportalen.
• Projekter: Ved konkrete projekter med væsentlig miljøpåvirkning (f.eks. anlæg af veje eller fabrikker) gennemføres VVM-processer med tidlig inddragelse af offentligheden.
• GMO'er: Der er specifikke procedurer for offentlig høring vedrørende udsætning af genetisk modificerede organismer.

Adgang til klage og domstolsprøvelse (Art. 9)

Retten til at klage over miljøafgørelser er central. I Danmark varetages dette af:

• Administrative klageinstanser: Primært Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, som er uafhængige nævn.
• Domstolene: Afgørelser kan indbringes for domstolene i henhold til Grundlovens § 63.
• Folketingets Ombudsmand: Kan behandle klager over forvaltningens sagsbehandling. Loven giver desuden en udvidet klageret til en række miljø- og interesseorganisationer.

Høringssvar

Der er indkommet høringssvar fra syv parter, herunder ministerier, styrelser og interesseorganisationer. Svarene spænder fra tekniske korrektioner til mere principiel kritik:

• Justitsministeriet og Energistyrelsen påpeger faktuelle fejl og mangler i lovhenvisninger.
• Beredskabsstyrelsen har præciseret ansvarsfordelingen inden for beredskabet.
• Bæredygtigt Landbrug kritiserer processen med to forskellige rapportversioner (dansk/engelsk), finder dialogen med interessenter mangelfuld og sår tvivl om datakvaliteten på Miljøtilstand.dk. De påpeger også, at den nationale miljøtilstandsrapport ikke er opdateret siden 2014.
• Global Fokus opfordrer Danmark til aktivt at fremme Århuskonventionens principper i internationale fora, som f.eks. FN's klimaforhandlinger (UNFCCC), og sikre civilsamfundets deltagelse.