Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte den 23. august 2016 om tilskud til en gastæt silo til foderkorn for at reducere energiforbruget. I ansøgningen blev omkostningseffektiviteten beregnet til 0,310 kr. pr. kWh pr. år. Landbrugsstyrelsen gav afslag med den begrundelse, at projektet var blandt de mindst omkostningseffektive. Styrelsen havde beregnet omkostningseffektiviteten til 4,142, mens kun projekter med en effektivitet på 3,545 eller derunder fik tilsagn.
Efter en klage genoptog Landbrugsstyrelsen sagen og fastholdt afslaget i en ny afgørelse den 22. august 2018. Styrelsen forklarede, at de på grund af et stort antal ansøgninger måtte prioritere efter omkostningseffektivitet. For at sikre ensartet behandling blev der i samarbejde med SEGES og et rådgivende udvalg udviklet en standardiseret beregningsmetode for miljøeffekten, som blev anvendt på alle ansøgninger.
Klageren, repræsenteret ved en konsulent, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedargumenter:
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at den standardiserede beregningsmetode var nødvendig for at rette op på systematiske fejl i ansøgernes egne beregninger og for at sikre ligebehandling. Metoden blev offentliggjort på styrelsens hjemmeside i september 2017. Beregningen tog udgangspunkt i siloens kapacitet (143 m³) og ikke den faktiske mængde korn, landbrugeren tørrede. Styrelsen anførte, at det er normal praksis at justere kriterier efter ansøgningsfristen i samarbejde med erhvervets organisationer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. august 2018 om afslag på tilskud.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke fuldt ud levede op til kravene i Forvaltningslovens § 22 og § 24, da den ikke tilstrækkeligt redegjorde for, hvordan den årlige miljøeffekt var beregnet, og hvilken hjemmel der var for prioriteringen. Begrundelsesmanglen blev dog ikke anset for at være så væsentlig, at den medførte afgørelsens ugyldighed, da resultatet ikke ville have været anderledes, og klageren fik en fyldestgørende begrundelse under klagesagens behandling.
Nævnet var enig i Landbrugsstyrelsens beregning af omkostningseffektiviteten. Nævnet lagde vægt på, at Det Rådgivende Udvalg havde godkendt den anvendte beregningsmetode, hvilket er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 4. Beregningen var baseret på standardiserede værdier for siloens kapacitet, kornets rumvægt og energibesparelse, hvilket resulterede i en årlig miljøeffekt på 1.769,63 kWh og en omkostningseffektivitet på 4,142.
| Parameter | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| Projektomkostninger | 219.869,50 kr. | Ansøgning |
| Silokapacitet | 143 m³ | Ansøgning |
| Årlig miljøeffekt | 1.769,63 kWh | Standardberegning |
| Teknologiens levetid | 30 år | Bekendtgørelsens bilag 1 |
| Omkostningseffektivitet | 4,142 | Beregnet |
Da projektets omkostningseffektivitet på 4,142 var højere end grænsen på 3,545 for tildeling af tilskud, fandt nævnet, at Landbrugsstyrelsen var berettiget til at give afslag. Dette er i overensstemmelse med reglerne om prioritering i bekendtgørelsens § 8, stk. 3 og muligheden for afslag, hvis effekten ikke står mål med udgifterne, jf. § 7, nr. 5.
Klagenævnet afviser samtlige klagepunkter fra Green Power Denmark og stadfæster Forsyningstilsynets benchmarkingmetode for 2020.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en tilskudsordning for investeringer i udvalgte miljø- og klimateknologier for perioden 2025-2027. Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik (CAP) med en samlet ramme på 180 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder.
Ordningens primære formål er at fremme den grønne omstilling i landbruget ved at reducere miljø- og klimapåvirkningen. Dette opnås ved at yde tilskud til teknologier, der mindsker ammoniakudledning, pesticidforbrug og energiforbrug. Derudover støttes omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlige produktionsformer som skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.
Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.
Afgifter på landbrugets udledninger er den mest omkostningseffektive løsning, men kræver præcise klimaregnskaber på bedriftsniveau for at lykkes.
De afsatte midler er fordelt på følgende indsatsområder og ansøgningsrunder:
| Ansøgningsrunde | Indsatsområde | Afsatte midler (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2025 | Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke | 40 |
| Reduktion af pesticidforbrug i planteavl | 30 | |
| Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde | 25 | |
| Reduktion af energiforbrug i væksthuse | 10 | |
| Omlægning af burægproduktion | 5 | |
| 2027 | Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde | 10 |
| Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse | 5 | |
| Reduktion af energiforbrug fra fjerkræstalde | 10 | |
| Reduktion af energiforbrug i planteavl | 25 |
De resterende 20 mio. kr. vil indgå i 2027-runden.
Tilskudssats: Der ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. For de fleste teknologier beregnes dette ud fra faste standardomkostninger, som er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. For omlægning af burægproduktion (indsatsområde 5) beregnes tilskuddet dog ud fra de faktiske omkostninger, hvilket kræver indsendelse af mindst to sammenlignelige tilbud.
Ansøgningsperioder:
Prioritering af ansøgninger: Ansøgninger prioriteres først efter omkostningseffektivitet. Som noget nyt indgår teknologiens klimaeffekt (positiv, neutral eller negativ) i beregningen for de fleste indsatsområder. Ved lighed mellem projekter prioriteres der yderligere efter bl.a. gennemsnitlig miljøeffekt, type af landbrug eller den produktionsform, der omlægges til. I sidste ende kan der anvendes lodtrækning.
Projekt- og opretholdelsesperiode: Projektperioden starter ved indsendelse af ansøgning og slutter 1,5 år efter ansøgningsrundens lukning. Der er mulighed for at søge om forlængelse. Efter udbetaling af tilskuddet skal investeringen opretholdes i en periode på 3 år.
Ansøgerkrav: Ansøgere skal bl.a. have et aktivt CVR-nummer og et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. For tilskud til omlægning af burægproduktion skal ansøger være registreret med besætningstypen "Stimulusberiget burhønsehold konsumæg" efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2025.
En tilsagnshaver søgte om udbetaling af tilskud på 126.400 kr. til en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på tilskud til projektet "...
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer under markedsordningen for frugt og grønt
