Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Fredensborg Kommunes afgørelse vedrørende to søer, Sø 1 og Sø 2, beliggende på matr. nr. [F1], Danstrup By, Asminderød. Begge søer er registreret som beskyttede naturområder i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Sø 1 havde et areal på ca. 1.537 m², og Sø 2 var ca. 590 m².
Fredensborg Kommune konstaterede ved en besigtigelse i juli 2016, at Sø 1 var forsvundet, og at Sø 2 var delvist oprenset. Kommunen traf den 6. juni 2017 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af Sø 1 med påbud om retablering. For Sø 2 meddeltes lovliggørende dispensation til delvis oprensning, dog med et påbud om, at søens sydlige og østlige brinker skulle udjævnes til en hældning på 1:5. Kommunen baserede sin afgørelse på Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 3 og Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5.
Kommunen vurderede, baseret på luftfotos fra 1966 og frem samt tidligere besigtigelser, at begge søer var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 før indgrebene. Der blev lagt vægt på søernes størrelse og den karakteristiske flora.
Ejendommens ejer påklagede kommunens afgørelse den 22. juni 2017. Klager anførte, at:
Fredensborg Kommune fastholdt, at Sø 1 var drænet væk som følge af oprensning af Kobækken, og at vedligeholdelse af en drænbrønd ikke kan genoptages, hvis det afvander et § 3-område. Kommunen bemærkede desuden, at klager skulle have søgt om dispensation forud for oprensningen af Sø 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1. Nævnet påpegede, at kommunens tilsynsafgørelser efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5 ikke kan påklages for så vidt angår de enkelte vilkår i påbuddet, men dog for så vidt angår fortolkningen af lovgrundlaget.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Sø 1 opfyldte kriterierne for at være beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Nævnet lagde vægt på søens naturlige placering, ferskvandstørv i lavningen, vandfyldte tilstand på luftfotos og forekomsten af karakteristiske plantearter. Nævnet vurderede, at der i perioden 2013-2016 var foretaget tilstandsændringer i Sø 1 i form af dræning og opfyldning i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3. Klagerens argument om sædvanlig vedligeholdelse blev afvist, da søens tilstand ændrede sig markant. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation, idet lodsejerens økonomiske interesse ikke var tilstrækkelig, og indgrebet ikke var naturforbedrende. En dispensation ville desuden kunne skabe uønsket præcedens.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredensborg Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af Sø 1 og påbud om retablering.
Nævnet var enig med kommunen i, at Sø 2 var en beskyttet sø, og at oprensningen var foretaget i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, da alle tilstandsændringer som udgangspunkt kræver dispensation, uanset naturforbedrende formål. Oprensningen blev ikke anset for sædvanlig vedligeholdelse.
Nævnet konstaterede dog, at det ikke fremgik af sagens oplysninger, hvorvidt oprensningen af Sø 2 havde medført en ændring af brinkernes hældning. Dette gjorde det umuligt for nævnet at vurdere, om påbuddet om udjævning af brinkerne alene havde til formål at genoprette den oprindelige tilstand, eller om det gik videre end tilsynsmyndighedens beføjelser efter Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt på denne baggrund, at Fredensborg Kommunes afgørelse var utilstrækkeligt oplyst. Nævnet ophævede og hjemviste derfor afgørelsen for så vidt angår lovliggørende dispensation til delvis oprensning af Sø 2 samt det meddelte påbud om udjævning af søens brinker til fornyet behandling i kommunen.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 2.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Nævnenes Hus
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til retablering af dræn på en ejendom, der er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen havde afslået ansøgningen om dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, da retableringen af drænet ville ændre tilstanden af en sø og en fersk eng på ejendommen.
Klager anførte:
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Kommunen bemærkede, at området er værdifuldt, da der yngler spidssnudet frø og lille vandsalamander, og at området bruges som rasteområde for grågæs. Kommunen afviste, at nærheden til andre beskyttede områder skulle lempe vurderingen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Herning Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opdy...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelsesl...
Læs mereMiljøvurdering af Program for Fremtidens S-bane: Sammenfatning af væsentlige miljøpåvirkninger
