Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Furesø Kommunes afgørelse af 11. juli 2016 om, at et projekt til etablering af et kunstgræsanlæg ved [vejnavn1] i Hareskovby ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen blev påklaget af en omboende og en forening til Natur- og Miljøklagenævnet, som senere blev erstattet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Projektet indebærer etablering af et 9.280 m² stort kunstgræsanlæg på en eksisterende boldbane. Anlægget opbygges med geonet, sten, grus og et kunstgræssystem med polyætylen, der udfyldes med knap 150 tons SBR-gummigranulat og over 165 tons kvarts-/silicasand. Banen afgrænses af betonkantsten for at forhindre afstrømning, og spildevand afledes delvist til dræn og delvist nedsiver. Der opsættes fire 16 meter høje lysmaster og et 4 meter højt panelhegn med en lav kant for at minimere spredning af gummigranulat.
Området er udlagt til idrætsanlæg i kommuneplanen og ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er flere indvindingsboringer i nærheden, herunder Hareskov Kildeplads og Ny Hareskov Kildeplads. Grundvandet ligger 4-8 meter under terræn, og jordbunden består af moræneler, smeltevandssand, organisk materiale, grus, ler og muld. Umiddelbart vest og syd for banen ligger søer, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, og som modtager regnvandsudledning fra den eksisterende bane. Miljøkvalitetskrav for zink og kobber i Pavillonsøen er konstateret overskredet.
Furesø Kommune vurderede projektet som omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 14, jf. bilag 2, pkt. 11, litra a, men konkluderede, at det ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Kommunen vurderede, at støjgener fra banen ikke ville være væsentlige, og at eventuelle fremtidige gener kunne håndteres med påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3. Undersøgelser af drænvand fra lignende baner viste, at indholdet af potentielle miljøbelastende stoffer generelt overholdt miljøkvalitetskrav. Kommunen bemærkede, at udledning og nedsivning kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven med vilkår om monitering. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke ville påvirke eventuelle spidssnudede frøer, at trafikstigningen ville være begrænset, og at lugtgener ville forsvinde hurtigt. Lyspåvirkningen blev også vurderet til ikke at medføre væsentlige gener. Spredning af gummigranulat blev vurderet til ikke at påvirke miljøet i større omfang, da jorden under anlægget har stor absorptionsevne, og betonkantsten forhindrer afstrømning.
Klager 1 anførte, at VVM-screeningen var forkert, og at projektet var VVM-pligtigt på grund af øget støj, manglende vurdering af spidssnudede frøer, tab af grøn korridor, lysgener, øget trafik, lugtgener, forurening fra gummigranulat, manglende vurdering af alternativer til gummigranulat, direkte spildevandsudledning til søer, utilstrækkelig vurdering af grundvandspåvirkning og manglende redegørelse for håndtering af spildevand ved lukning af dræn. Klager 1 fremhævede, at påvirkningen af miljøet ville være varig og ikke reversibel, og at kommunen udskød vurderingen af støj og spildevand i strid med VVM-reglerne.
Klager 2 anførte, at området var sårbart over for nedsivningsvand med mikroforurenende stoffer, hvilket blev understøttet af fund af BAM i boringer. Klager 2 mente, at banens opbygning med stabilgrus ville medføre horisontal vandledning og lodret strømning fra banens kanter, hvilket øgede risikoen for forurening af grundvandet og dermed gjorde projektet VVM-pligtigt. Klager 2 påklagede desuden udledningstilladelsen, selvom der ikke var truffet en afgørelse herom.
Furesø Kommune fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at støjpåvirkningen var vurderet konkret, at miljøkonsekvenser for bilag IV-arter var redegjort for, og at den eksisterende boldbane ikke var en grøn korridor. Kommunen anførte, at spildevand ikke ledes direkte til overfladevand og grundvand, men nedsiver eller ledes via sandfang. Kommunen erkendte, at der ikke forelå tilbundsgående undersøgelser af alle påvirkninger fra gummigranulat, men vurderede, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt. Kommunen oplyste desuden, at der ikke var meddelt nedsivnings- og udledningstilladelse til projektet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Furesø Kommunes afgørelse af 11. juli 2016 om ikke VVM-pligt for etablering af kunstgræsanlæg. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke.
Nævnet bemærkede, at sagen skulle behandles efter de dagældende regler, da Furesø Kommunes afgørelse blev truffet den 11. juli 2016. Dette indebærer anvendelse af Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet § 3, stk. 1, samt Planlovens § 11g og Planlovens § 11h. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål, ikke skønsmæssige.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte Furesø Kommunes vurdering af, at miljøpåvirkningerne fra kunstgræsanlægget ikke ville medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed ikke udløse krav om en VVM-redegørelse. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af projektets miljøpåvirkning og inddraget kriterierne efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Kommunen havde foretaget tilstrækkelige vurderinger af påvirkningen fra støj, grundvand og de nærliggende søer. Nævnet anerkendte, at det ikke opfylder kravene til en VVM-screening at udskyde vurderingen af støj og spildevand, men fandt, at Furesø Kommune i denne sag havde foretaget en konkret vurdering, som nævnet ikke fandt anledning til at tilsidesætte.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne ikke tage stilling til klager 2's klagepunkt vedrørende udledningstilladelsen, da der ikke var truffet en afgørelse herom. En eventuel senere meddelt udledningstilladelse vil kunne påklages i overensstemmelse med den klagevejledning, der meddeles til afgørelsen.
De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2, stk. 1.
Nævnenes Hus
Miljoestyrelsen
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i Paraplymosen i Lille Vildmose ikke var VVM-pligtigt. Klagerne anførte, at projektet ville have negativ indvirkning på vandløb, dyreliv og afstrømningsforhold.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at opsætning af en husstandsvindmø...
Læs mereNy motorvej vest om Viborg: Lovforslag om anlæg af Hærvejsmotorvejen mellem Klode Mølle og Løvel
Miljøvurderingspligt for nyt asfaltanlæg på grund af anvendelse af genbrugsasfalt
