Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes påbud af 18. november 2016, der pålægger ejerne af en ejendom på [adresse1] at etablere låger og informationsskilte om offentlig adgang, hvor et opsat hegn krydser et vejtracé. Klagen blev indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet den 16. december 2016 og overgik pr. 1. februar 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Norddjurs Kommune modtog i juli 2016 en henvendelse om, at klager havde tilplantet vejen med frugttræer og tidligere forsøgt at hindre offentlig adgang. I efteråret 2016 kom yderligere henvendelser om, at vejen var inddraget som hestefold, og at et hegn spærrede passagen. Vejen, der er en markvej, fremgår af historiske kort fra 1842-1899 og luftfotos fra 1954 og frem, og den afgrænser beboelsesejendomme i Rimsø by fra åbne marker.
Ved en besigtigelse den 11. oktober 2016 konstaterede kommunen, at vejen forløb i yderkanten af Rimsø by og skiftevis bestod af grus, et trådt jordspor og klippet græs. Et opsat hegn spærrede størstedelen af vejen, og selvom der var et smalt spor langs en hæk, var det vanskeligt at passere på cykel. Hegnet var placeret, så det visuelt fremstod som en spærring fra begge retninger. Kommunen vurderede, at offentlighedens adgang var fysisk og visuelt vanskeliggjort, hvilket var i strid med naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1.
Klageren anførte, at der ikke var tale om en vej i det åbne land, da vejen delvist forløb i bymæssig bebyggelse. Klageren mente, at vejen tidligere havde fungeret som adgangsvej i forbindelse med landbrugsdrift, men at denne funktion var ophørt, og at vejforløbet over ejendommen ikke længere eksisterede som en naturlig vejforbindelse. Klageren henviste til, at vejen over ejendommen fremstod uden anlæg eller befæstelse og kun var synlig på grund af hegning af hestefolde og græsslåning. Klageren foreslog at opsætte hegn med låger og skiltning for at sikre adgang til fods og på cykel.
Norddjurs Kommune fastholdt påbuddet i medfør af naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, jf. naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1. Kommunen vurderede, at vejen var beliggende i det åbne land, da den afgrænsede bymæssig bebyggelse fra åbne marker og oplevedes som en del af det åbne land. Kommunen lagde vægt på vejens rekreative værdi, dens historiske forløb som del af et fælles stisystem og dens funktion som forbindelsesled til eksisterende stier. Kommunen accepterede klagerens forslag om låger og skiltning som en acceptabel løsning for at sikre offentlig adgang.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Norddjurs Kommunes påbud af 18. november 2016 om at etablere låger og informationsskilte om offentlig adgang, hvor et opsat hegn krydser et vejtracé på [matrikel1], Rimsø By, Rimsø, beliggende [adresse1]. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt.
Nævnet bemærkede, at kommunens tilsynsafgørelser efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, jf. naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1, kan påklages for så vidt angår fortolkningen af lovgrundlaget, men ikke påbuddets indhold, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.
Nævnet vurderede, at vejforløbet var omfattet af begrebet "veje og stier" som defineret i forarbejderne til naturbeskyttelsesloven, da det var en permanent menneskeskabt færdselsbane. Dette blev understøttet af, at vejforløbet kunne ses på luftfotos fra 1954 og frem, samt på målebordsblade fra 1842-1899. Nævnet lagde også vægt på kommunens besigtigelser, der viste et tydeligt, menneskeskabt vejforløb.
Ved vurderingen af, om vejen var beliggende i det åbne land, lagde nævnet vægt på, hvordan området opleves af de mennesker, der passerer igennem det. Nævnet konkluderede, at markvejen afgrænsede den bymæssige bebyggelse i Rimsø fra åbne marker og derfor fremtrådte og oplevedes som et vejforløb i det åbne land. Den omstændighed, at en del af vejen forløb mellem to ejendomme, ændrede ikke dens karakter som en del af det åbne land.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at det opsatte hegn udgjorde en fysisk hindring, da det reducerede vejens bredde betydeligt og gjorde det vanskeligt at færdes med barnevogn eller cykel. Hegnet udgjorde også en visuel hindring, der kunne give offentligheden indtryk af, at der ikke var adgang. På denne baggrund fandt nævnet, at hegnet var opsat i strid med naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet mv. § 2, stk. 2.
En ejendomsejer er blevet dømt for at opsætte ulovlige skræmmeskilte og kæder, der hindrede offentlighedens adgang til klitområder og et fyrtårn.
Nævnenes HusSagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlægge en markvej på matr. nr. F F2 og påbød retablering af vejen. Markvejen, der ligger i landzone nord for Knudsø, har ifølge lokale beboere i mange år givet offentligheden adgang til skoven nord for Tulstrup og er blevet benyttet som udsigtspunkt over Knudsø.
Skanderborg Kommune modtog den 10. april 2019 en henvendelse fra 15 lokale beboere, der oplyste, at markvejen var blevet oppløjet. Kommunen besigtigede området og varslede påbud, da vejen ikke var lovligt nedlagt uden forudgående anmeldelse. Kommunen vurderede, at markvejen fremstod tydelig på luftfotos mindst 20 år tilbage i tid, hvilket indikerede en permanent karakter, og at den havde væsentlig rekreativ betydning som del af en rundtur i området.
Svendborg Kommune indleder en systematisk gennemgang af 179 kilometer kyststrækning for at sikre borgernes ret til at færdes i naturen.
Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. juli 2019. Klageren anførte, at der var tale om et midlertidigt arbejdsspor, der ikke var gennemgående, ikke havde rekreativ betydning, og at der fandtes en tilfredsstillende alternativ adgangsvej til skoven via A2. Klageren fremsendte desuden en rapport fra en planteavlskonsulent, der understøttede, at sporet lå på en dyrket mark og ikke var belagt med grus eller flis.
Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. januar 2020, der afslog en ansøgning om at lukke et str...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Svendborg Kommunes og Faaborg-Midtfyn Kommunes fællesafgørelse...
Læs mereOffentlig høring om Naturnationalpark Ulvshale: Projektbeskrivelse og forvaltningsplan
