Dispensation til fastlæggelse af nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på en anmodning om genoptagelse af en sag vedrørende fastlæggelse af nye skel inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Dannemare, Lolland Kommune. Ejendommen, der er på 1.250 m², er fuldt ud beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen og bebygget med fire mindre sommerhuse, som er adskilt af hække.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet behandlede ansøgningen som en anmodning om genoptagelse af en tidligere sag fra 2009, hvor Miljøcenter Nykøbing Falster havde meddelt afslag på udstykning. Dette afslag blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2010. Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne ændre den tidligere afgørelse, og at sagen ikke var omfattet af den lempeligere dispensationsregel i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5, da der ikke var tale om forskellige ejere af grunde og bygninger.

Kystdirektoratet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 15, som forbyder tilstandsændringer, herunder udstykning og matrikulering, inden for strandbeskyttelseslinjen. De understregede, at administrationen af strandbeskyttelseslinjen er meget restriktiv, og at dispensation kun gives i særlige tilfælde, hvor det ikke skaber præcedens.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ejendommens ejere påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte, at ejendommen var ejet i sameje af to personer, hvoraf den ene ejede 60,8 % og den anden 39,2 %. De fire sommerhuse var fordelt således, at to huse tilhørte den ene ejer og to den anden. Klagerne argumenterede for, at dette ejerskabsforhold betød, at der var tale om sommerhuse på lejet grund, og at sagen derfor skulle vurderes efter den nye, lempeligere dispensationsregel i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5. De fremhævede, at Lolland Kommune betragtede sommerhusene som liggende på lejet grund, og at sommerhusene tidligere var blevet handlet uafhængigt af grunden.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på genoptagelse til en dispensation. Nævnet bemærkede indledningsvist, at Kystdirektoratet, på baggrund af de nye regler i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5, burde have behandlet sagen som en ny ansøgning frem for en genoptagelsessag. Nævnet behandlede derfor sagen som en ansøgning om dispensation.

Vurdering af dispensationsgrundlag

Nævnet fastslog, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer, herunder udstykning, inden for strandbeskyttelseslinjen. Formålet er at beskytte kystområderne mod indgreb. Ifølge kan der kun dispenseres i særlige tilfælde, og praksis er meget restriktiv.