Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et påbud fra Rødovre Kommune til en driftsherre om at undersøge jordforurening på ejendommene matr.nr. [F1], [F2] og [F3] Islev By, Islev, beliggende [A1] og [A2] i Rødovre Kommune. Ejendommene har siden 1968 været anvendt til jern- og metalhandel, og før det, fra 1956 til ca. 1968, som cementstøberi. Region Hovedstaden kortlagde i 2014 ejendommene som muligt forurenet på vidensniveau 1 og udførte i 2016-2017 en indledende forureningsundersøgelse.
Undersøgelsen påviste forurening af jord og terrænnært grundvand med totalkulbrinter, BTEXN, tungmetaller, chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter, polære opløsningsmidler, PFAS-forbindelser og phthalater. Forureningerne overskred både grundvands- og/eller jordkvalitetskriterierne betydeligt. Region Hovedstaden vurderede, at forureningerne stammede fra jern- og metalhandlen og var sket løbende i hele aktivitetsperioden.
Klageren, den nuværende driftsherre, påklagede Rødovre Kommunes påbud. Klageren anførte, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler, polære opløsningsmidler, PFAS-forbindelser og phthalater ikke kunne stamme fra klagers aktiviteter, da virksomheden ikke driver aktiviteter, der kan føre til denne type forurening. Klageren henviste desuden til, at en del af forureningen med BTEXN og andre stoffer sandsynligvis var spredt til ejendommene fra omkringliggende nabogrunde, som også var kortlagt som forurenede.
Klageren argumenterede for, at der ikke var grundlag for at anse klageren for forurener efter Jordforureningsloven § 41, stk. 3, nr. 1 eller Jordforureningsloven § 41, stk. 3, nr. 2, og at et undersøgelsespåbud for den samlede forurening rettelig skulle udstedes til flere forurenere forholdsmæssigt. Klageren bestred ikke umiddelbart forurening med kulbrinter og metaller, men mente, at der måtte være flere ansvarlige for den samlede forureningstilstand.
Rødovre Kommune og Region Hovedstaden fastholdt, at forureningen med overvejende sandsynlighed stammede fra aktiviteter på ejendommene. De henviste til, at jern- og metalhandel erfaringsmæssigt kan give anledning til forurening med alle de påviste stoffer, herunder opløsningsmidler og kemikalier fra klipning og presning af tromler og tanke. Kommunen vurderede, at den primære strømningsretning i de terrænnære lerlag var vertikal, hvilket gjorde horisontal spredning fra nabogrunde mindre sandsynlig. De påpegede også, at forureningerne på naboejendommene enten var afgrænset eller truffet i dybereliggende grundvand. Rødovre Kommune bemærkede desuden, at jordforureningsloven indebærer et objektivt ansvar, og at culpøs adfærd ikke er en forudsætning for påbud.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Rødovre Kommunes påbud om undersøgelse af forurening efter Jordforureningsloven § 40, stk. 1, men ændrede påbuddet, så det ikke omfattede grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler, polære opløsningsmidler, PFAS-forbindelser og phthalater.
MFKN fandt, at jern- og metalhandel kan forårsage forurening med de nævnte stoffer, og at klagers aktiviteter dermed er en mulig kilde. Nævnet lagde vægt på Miljøstyrelsens branchebeskrivelse for jern- og metalgenvindingsvirksomheder, som angiver, at klipning eller presning af tromler og tanke kan føre til spild af kemikalier, herunder chlorerede opløsningsmidler. Selvom PFAS ikke var nævnt i den ældre branchebeskrivelse, fandt nævnet ikke grundlag for at betvivle, at også PFAS kan håndteres på disse virksomheder og give anledning til forurening.
MFKN vurderede, at en ikke ubetydelig del af forureningerne er sket eller er fortsat efter den 1. januar 1992, hvilket er grænsen for påbud efter Jordforureningsloven § 40, stk. 2. Dette skyldes, at ejendommene har været anvendt til jern- og metalhandel siden 1972 og fortsat er det. Forureningerne vurderes at være sket løbende som følge af utætheder i tanke, olieudskillere, udendørs oplag af skrot og spild.
MFKN vurderede, at et påbud om yderligere undersøgelser af kulbrinteforurening, olieforurening og tungmetalforurening ikke var uproportionalt. Dette skyldes, at forureningerne ikke er afgrænsede og udgør en risiko for grundvandsressourcen samt en indeklima- og kontaktrisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse. Yderligere undersøgelser er nødvendige for at vurdere risici og eventuel afværgeindsats.
For så vidt angår grundvandsforureningen med chlorerede opløsningsmidler, polære opløsningsmidler, PFAS-forbindelser og phthalater, fandt MFKN det udelukket, at de påbudte undersøgelser ville kunne dokumentere, at den væsentligste del af forureningen er sket efter den 1. januar 2001, hvilket er en forudsætning for oprensningspåbud efter Jordforureningsloven § 41. Ligeledes kunne det ikke dokumenteres, at forureningen skyldtes klagers ansvarspådragende adfærd, hvilket er en forudsætning for påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 69. Derfor blev påbuddet ændret til ikke at omfatte denne specifikke forurening, da det ville være i strid med proportionalitetsprincippet.
MFKN vurderede, at de konstaterede forureninger med kulbrinter og BTEXN alle vurderes at stamme fra aktiviteter på ejendommene. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at forurening fra naboejendomme skulle medføre et undersøgelsespåbud til andre driftsherrer efter Jordforureningsloven § 40. Selvom en naboejendom (matr.nr. [F4]) var beliggende i grundvandets strømningsretning, var koncentrationerne af kulbrinter og BTEX-komponenter der væsentligt lavere og kulbrintefraktionerne anderledes end på klagers ejendomme. Dette, kombineret med de høje koncentrationer af kulbrinter i jorden tæt på overfladen på klagers ejendomme, tydede på en lokal overfladeforurening.
Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2, nr. 2.
Påbud om at fjerne asbestholdigt materiale fra ejendom ophævet grundet manglende lovhjemmel.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Middelfart Kommunes påbud om undersøgelse af jordforurening på en ejendom. Klagen var indsendt af [virksomhed1] på vegne af [virksomhed2].
Kernen i klagen var, at:
Sagkyndige erklæringer indhentet af den ene part efter sagens anlæg kunne ikke fremlægges som bevis, selv om erklæringerne var indhentet i anden sammenhæng
Region Nordjylland prioriterer sundhed og grundvand i ny indsatsplan, der omfatter 13,5 millioner kroner til oprensning og undersøgelse af forurenede grunde.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Horsens Kommunes påbud om undersøgelse af jordforurening på en ej...
Læs mereSagen omhandler et påbud fra Egedal Kommune til en galvaniseringsvirksomhed på [adresse1] om supplerende undersøgelse af...
Læs mereNy motorvej vest om Viborg: Lovforslag om anlæg af Hærvejsmotorvejen mellem Klode Mølle og Løvel
