Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lolland Kommunes miljøtilladelse af 16. maj 2018 til udvidelse af et hestehold på en ejendom i Nakskov. Tilladelsen, der blev meddelt med hjemmel i Husdyrbrugloven § 16 b, omfattede opførelse af en ny hestestald og etablering af en ny møddingsplads, hvilket ville give et samlet produktionsareal på 1.457 m2. Kommunen havde vurderet, at hesteholdet hidtil kun havde været anmeldelsespligtigt, men at udvidelsen nu krævede en miljøtilladelse, da produktionsarealet oversteg 200 m2, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 7, nr. 2 og Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v. § 10, stk. 1.
En omboende klagede over flere forhold, herunder:
Lolland Kommune erkendte, at afgørelsen manglede en henvisning til Husdyrbrugloven § 9, stk. 3 som hjemmel for dispensationerne, men fastholdt sin samlede vurdering og begrundelser. Kommunen oplyste, at andre placeringer var overvejet, men fundet vanskelige, hvis bygningsmassen skulle holdes samlet. Kommunen fastholdt desuden, at tilladelsen alene omfattede hesteholdet og møddingspladsen, og at ridehuset, folde og udearealer reguleredes af anden lovgivning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om tilladelsens omfang, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet bemærkede, at et husdyrbrug, der udvides eller ændres, skal have en tilladelse, der omfatter hele husdyrbruget, jf. Husdyrbrugloven § 27 og forarbejderne til ændringsloven. Dette skyldes, at hele husdyrbruget skal overføres til den nye ordning, hvor produktionsrammen udtrykkes i m2 produktionsareal.
Nævnet fastslog, at en ridehal er omfattet af definitionen af et husdyranlæg i Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 2, da det er en bygning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til. Selvom produktionsareal i en ridehal kan, men ikke skal, medregnes, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 2, nr. 4, er ridehallen stadig en del af husdyrbruget, som skal inddrages i en samlet miljøtilladelse. Kommunen skal ved afgørelse om tilladelse vurdere, om den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring kan indebære en væsentlig virkning på miljøet, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 1, og fastsætte vilkår, der sikrer, at husdyrbruget ikke har væsentlig virkning på miljøet, jf. [Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 1].
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Lolland Kommunes afgørelse af 16. maj 2018 om miljøtilladelse til udvidelse af et hestehold. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling med virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse.
Nævnet fandt, at den påklagede afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, idet tilladelsen ikke omfattede hele husdyrbruget. Kommunen havde ikke inddraget den etablerede ridehal i den meddelte miljøtilladelse, selvom en ridehal er et husdyranlæg i henhold til Husdyrbrugloven § 3, stk. 1, nr. 2. En tilladelse efter Husdyrbrugloven § 16 b skal indeholde vilkår om hele husdyrbrugets indretning og drift, jf. Husdyrbrugloven § 27.
Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Husdyrbrugloven § 90.
Nævnet bemærkede desuden, at Lolland Kommune i forbindelse med den fornyede behandling af sagen skal være opmærksom på, at placering af bebyggelse inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, hvis byggeriet ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommens drift.




Vordingborg Kommune meddelte den 8. marts 2019 en miljøtilladelse efter Husdyrbrugloven § 16 b til udvidelse af et kvæghold. Tilladelsen indebar en udvidelse af produktionsarealet fra 1.138 m² til 1.663 m², hvoraf 1.650 m² var til en "Flexgruppe: Alle dyr; Dybstrøelse", hvilket giver mulighed for at skifte mellem forskellige dyretyper.
Kommunen indarbejdede en landzonetilladelse til opførelse af et læskur. Det fremgik, at afstandskravene i Husdyrbrugloven § 8 til naboskel og vandløb ikke kunne overholdes for bygning 4, og at bygning 2 ikke overholdt afstandskravet til nabobeboelse. Vordingborg Kommune meddelte dispensation efter Husdyrbrugloven § 9, stk. 3 fra afstandskravene til naboskel og vandløb for bygning 4, med begrundelse i bygningens eksisterende placering og vilkår for at minimere gener.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fastlagt, hvordan afstandskrav til vandforsyningsanlæg skal forstås i jordvarmebekendtgørelsen.
En omboende påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen omhandlede især placeringen af læskuret, som blev anset for uegnet og potentielt fungerende som en ulovlig stald, samt den manglende overholdelse af afstandskravene i Husdyrbrugloven § 8 og Husdyrbrugloven § 6, stk. 1 til naboskel og nabobeboelse. Klager anførte, at dispensationen ville medføre væsentlige gener og forringe naboejendommes værdi, samt at kommunen burde have afslået ansøgningen med henvisning til Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 36, stk. 2.
Vordingborg Kommune bemærkede, at læskuret var placeret på et tørt område, og at det var åbent, så dyrene frit kunne gå ind og ud. Kommunen fastholdt, at dispensationen for bygning 4 ikke ville medføre væsentlige gener, da bygningen allerede var opført og delvist anvendt til stald, og der var stillet vilkår om fjernelse af dybstrøelse i sommerperioden. For bygning 2 blev det anført, at tilladelsen ikke gav mulighed for udvidelse, men blot lovliggjorde det eksisterende produktionsareal.
Under sagens behandling anmodede Miljø- og Fødevareklagenævnet om yderligere dokumentation. Kommunen oplyste, at der ikke eksisterede en forhåndsgodkendelse eller dispensation til anvendelsen af bygning 4 som stald, og at bygning 2 ikke havde fast bund og ville blive indrettet som dybstrøelsesstald.

Sagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til etablering af hestep...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Assens Kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af en minkfarm....
Læs merePlan for udpegning af ca. 28.000 hektar ny urørt statsskov for at styrke biodiversiteten
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om miljøgodkendelse til udvidelse af kvægbesætning i Vesthimmerlands Kommune