Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af Fredensborg Kommunes beslutning om nærmere vurdering af stis rekreative betydning

Sagen omhandler en klage over Fredensborg Kommunes afgørelse om at foretage en nærmere vurdering af en stis rekreative betydning. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejeren af ejendommen F2, A2, 3480 Fredensborg, repræsenteret af en landinspektør.

Baggrund for sagen

Klager henvendte sig oprindeligt til Fredensborg Kommune med forespørgsel om opsætning af skilte, der forbød kørsel og ridning på rabatten til A3. Senere blev kommunen opmærksom på, at klager var ved at opsætte et hegn i rabatten, hvilket potentielt ville nedlægge en sti, der angiveligt førte fra A3 og ind på nabomatriklen F4.

Klager anførte, at der ikke var tale om en sti i Naturbeskyttelseslovens § 26 a forstand, men snarere en græsklædt rabat med svage slidspor. Klager fremhævede desuden, at færdsel på arealet kun var tilladt efter en privat aftale fra 2006 med naboen på A5, og at denne tilladelse kunne tilbagekaldes. Klager mente derfor, at opsætning af hegnet var et privat anliggende.

Kommunens vurdering

Fredensborg Kommune betragtede klagers handling som en anmeldelse om nedlæggelse af stien. Kommunens umiddelbare vurdering var, at stien kunne have rekreativ betydning for beboere og besøgende, der skulle til skoven F3, og at det skulle belyses, om stien gav adgang til rekreative områder på matr.nr. F5. Kommunen vurderede, at der var behov for en nærmere vurdering af stiens rekreative betydning i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 2.

Kommunen bemærkede, at de manglende tydelige spor på stien kunne skyldes, at klager inden for det seneste år havde renoveret arealet i forbindelse med flytningen af sidevejen til A3, hvorved arealet blev udjævnet og der blev sået nyt græs.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredensborg Kommunes afgørelse af 9. marts 2018 om at foretage en nærmere vurdering af, om stien på matr. nr. F1 har væsentlig rekreativ betydning. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at der var tale om en gennemgående sti omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 1. Denne vurdering blev baseret på, at stien fremstod som en tydelig menneskeskabt færdselsbane på luftfotos fra 1954 og fra 1999 til 2018, samt på høje (1842-1899) og lave (1901-1971) målebordsblade. Stien passerer matrikelgrænsen mellem matr. nr. F7 og nr. F8 og er forbundet med A1, der fører ind i F3.

Nævnet bemærkede endvidere, at Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 5, som omhandler stier etableret som led i en aftale om fremme af offentlighedens adgangsmuligheder, ikke fandt anvendelse. Dette skyldtes, at stien eksisterede før klagers private aftale med naboejeren i 2006, og den kunne derfor ikke anses for at være etableret som følge af denne aftale.