Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til en parkeringsplatform, der delvist er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Helsingør Kommune. Ejendommen, et sommerhus på Sjællands Nordkyst, ligger i første række til Øresund, og en del af matriklen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
I 2012 blev en parkeringsplatform af træ opført på skellet til en ubebygget nabogrund. En del af denne platform ligger inden for strandbeskyttelseslinjen, som i dette område er reduceret og afgrænses af Strandvejen. Helsingør Kommune rettede i 2016 henvendelse til Kystdirektoratet vedrørende platformen, der benyttes som parkeringsplads for to biler. Der har desuden verseret en retssag om skellets placering mellem klagers ejendom og naboejendommen, hvilket klager mente var afgørende for strandbeskyttelseslinjens forløb.
Kystdirektoratet meddelte den 15. februar 2018 afslag på lovliggørende dispensation til den del af parkeringsplatformen, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Direktoratet vurderede, at platformen med et areal på 15-18 m² ikke kunne anses for et "mindre anlæg" omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1 eller Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3. Desuden fandt direktoratet ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, og frygtede en uønsket præcedensvirkning. Kystdirektoratet afviste at sætte sagen i bero på udfaldet af retssagen om skellets placering, da strandbeskyttelseslinjen var endeligt fastlagt.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 14. marts 2018. Klager anførte primært, at parkeringsplatformen i sin helhed var beliggende på klagers ejendom og derfor ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen, idet de matrikulære grænser ikke var korrekte. Klager henviste til en tinglyst deklaration fra 1940, der angav, at korttegninger kun var skitsemæssige. Klager anmodede derfor om udsættelse af sagens behandling, indtil skelgrænsen var endeligt fastlagt ved dom. Subsidiært anførte klager, at platformen burde sidestilles med en mindre terrasse i en lovligt eksisterende have og derfor var omfattet af undtagelserne i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 eller Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Klager mente desuden, at platformen passede fint ind i området og ønskede at ansøge om at benytte platformen som udsigtsterrasse, hvis parkering ikke kunne dispenseres.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til parkeringsplatformen.
Nævnet bemærkede indledningsvist, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen vedrørende strandbeskyttelseslinjens nærmere forløb eller den verserende retssag om skelgrænsen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4. Nævnet lagde Strandbeskyttelseskommissionens kortlægning af strandbeskyttelseslinjen, som er indeholdt i det digitale matrikelkort og tinglyst på ejendommen, til grund for afgørelsen. Klagerens anmodning om at benytte platformen som udsigtsterrasse blev afvist, da dette ansås for en ny ansøgning, der først skulle behandles af Kystdirektoratet.
Nævnet fandt, at parkeringsplatformen hverken var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3 eller den lempeligere dispensationshjemmel i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Dette skyldtes, at anlægget ikke kunne anses for et "mindre anlæg" i lovens forstand, og at det fremstod særligt synligt i det åbne kystlandskab, placeret højt oppe på en kystskrænt. Sagen skulle derfor vurderes efter den almindelige restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, som kræver et "særligt tilfælde".
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at parkeringsplatformen fremstod dominerende i det ubebyggede kystlandskab, var placeret meget kystnært inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje, hvor praksis er særlig restriktiv, og at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til en pavillon inden for strandbeskyttelseslinjen. Afvisningen skyldtes, at klagefristen angiveligt var overskredet, da klagen blev indgivet via klageportalen den 6. oktober 2018, efter fristens udløb den 2. oktober 2018.
Klager anmodede gentagne gange om genoptagelse, idet det blev anført, at klagen var sendt rettidigt til Kystdirektoratet via e-boks den 2. oktober 2018, og at der var vanskeligheder med at uploade klagen til klageportalen. Klager henviste også til eksisterende bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen på omkringliggende ejendomme.
MFKN afviste oprindeligt genoptagelsesanmodningerne. Imidlertid vurderede Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 12. juni 2020, at en klage skal anses for rettidig, hvis den først er indgivet på en anden måde end via Klageportalen inden for fristen, og klager derefter retter op på fejlen efter vejledning fra myndigheden. På baggrund heraf besluttede MFKN at genoptage behandlingen af klagesagen.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Ejendommen er et sommerhus beliggende direkte ud til Roskilde Fjord i Jægerspris, delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ca. 1.350 m² af ejendommens kystnære arealer ligger inden for denne linje, herunder en pavillon opført i 2002. Pavillonen er ca. 5,5 m² og ligger ca. 60 meter fra kysten og 62 meter fra beboelsen. Den anvendes til opbevaring af haveredskaber og havemøbler samt til fugleobservation.
Kystdirektoratet meddelte den 4. september 2018 afslag på lovliggørende dispensation til pavillonen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Direktoratet vurderede, at pavillonen ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da den ligger mere end 15 meter fra boligen. Desuden fandt direktoratet, at pavillonens fremskudte placering mod kysten medførte en negativ påvirkning af kystlandskabet, og den var derfor ikke omfattet af den lempeligere dispensationshjemmel.
Klager anførte, at pavillonen er en naturlig installation i haven, der ikke påvirker kystlandskabet negativt, og at den ikke er synlig fra den nærliggende sti. Klager mente, at der burde gives dispensation, da der i områdets omkringliggende ejendomme i forvejen er bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om udstykning af en ejendom beliggende delvist inden for strandbeskyttelses...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Kystdirektoratets afgørelse af 28. april 2020. Kystdir...
Læs mereHøring af forslag til Landsplandirektiv 2025 om sommerhusområder i kystnærhedszonen
Afgørelse om ændring af dispensation for udvidelse af campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen
