Stadfæstelse af afslag på dispensation til fjernelse af beskyttet sø

Sagen omhandler en klage over Hjørring Kommunes afslag på dispensation til at fjerne en beskyttet sø på en ejendom i Ugilt. Ejendommens ejer ansøgte om at dræne søen, fylde den med sand og jord fra egen mark og anlægge en græsplæne til hundesport.

Søens status og historik

Søen, der er ca. 500 m2 med en ø på ca. 100 m2, er registreret som § 3-beskyttet i Danmarks Miljøportal. Den blev etableret i år 2000 af den tidligere ejer med tilladelse fra Nordjyllands Amt. Søen ligger i et landbrugspræget område øst for Hjørring og har gennem årene fremstået uændret med vandflade på luftfotos. Der er desuden andre registrerede naturarealer, herunder fersk eng og mose, i nærområdet.

Klagerens argumenter

Klageren, der overtog ejendommen i 2017, anførte, at søen ikke er naturlig, da den er kunstigt anlagt, og derfor ikke burde være omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Klageren oplyste desuden, at søen tørrer ud hver sommer, ikke er blevet vedligeholdt de seneste tre år, og at en renovering ville være bekostelig. Klageren mente ikke, at floraen omkring søen var beskyttelsesværdig. Endvidere blev det anført, at standardkrav for anlæg af en ø i en sø (over 2000 m2) var fraveget ved tilladelsen i 1999.

Kommunens vurdering

Hjørring Kommune vurderede, at søen har et naturligt plante- og dyreliv og derfor er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Kommunen fremhævede, at søer, der tørrer ud om sommeren, stadig er omfattet af beskyttelsen. Kommunen oplyste desuden, at der på luftfotos tydeligt ses vegetation i søen og på bredderne, og at søen er levested for almindelige arter som rygsvømmer, vandkalv, guldsmedelarve sp., andemad samt arter af siv og star.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Hjørring Kommunes afslag på dispensation til at fjerne den beskyttede sø.

Nævnets vurdering af søens beskyttelsesstatus

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Hjørring Kommunes vurdering af, at søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at søen har eksisteret som et omtrent uændret natur- og vådbundsareal gennem mange år, og at der i søen forekommer et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Dette, kombineret med søens areal, gør den beskyttet, uanset om den er menneskeskabt.

Vurdering af dispensationsansøgningen

Det følger af Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, at dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer i § 3 kun kan meddeles i særlige tilfælde. Nævnet henviste til lovens forarbejder og egen restriktive praksis, hvorefter en væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse ikke i sig selv er tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der skal være tale om et område uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse, eller et indgreb der ikke medfører en afgørende forrykning af tilstanden.