Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En virksomhed ansøgte den 10. august 2016 om tilskud til investering i miljøteknologi under ordningen Miljøteknologi, specifikt et projekt om reduktion af pesticider i gartnerier. Ansøgningen blev indsendt i henhold til reglerne i bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier. Virksomheden fastsatte projektets omkostningseffektivitet til 580,436.
Landbrugsstyrelsen afslog den 23. juni 2017 ansøgningen. Begrundelsen var, at der var modtaget ansøgninger for et større beløb end budgettet tillod, og styrelsen havde derfor prioriteret ansøgninger efter omkostningseffektivitet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier til kvægstalde, svinestalde og gartnerier § 8, stk. 3 og stk. 5. Kun ansøgninger med en omkostningseffektivitet på 477,08 eller derunder fik tilsagn.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 10. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren stillede spørgsmålstegn ved ordningens funktion og retfærdighed, især om den sikrer tilskud til de mest miljørigtige projekter. Klageren anførte, at pesticidbesparelsen i ansøgningen var sat til 75 %, da der kan opstå situationer, hvor bekæmpelse i tunneler er nødvendig. Klageren mente, at ordningen tillader ansøgere at angive besparelser mere eller mindre optimistisk, og da det er den enkeltes angivelse, der afgør tildeling af tilskud, fandtes afslaget uretfærdigt, særligt i mangel af efterfølgende kontrol af effekten. Klageren ønskede en faglig vurdering af ansøgningerne for at sikre retfærdighed.
Landbrugsstyrelsen oversendte klagesagen med bemærkninger den 27. marts 2018. Styrelsen oplyste, at et rådgivende udvalg var nedsat for at vurdere validiteten af de oplyste årlige miljøeffekter. Udvalget havde gennemgået en stikprøve af ansøgninger inden for gartneriindsatsområderne og fandt ingen problemer med de selvrapporterede miljøeffekter, hvorfor yderligere validering ikke blev anset for nødvendig. Styrelsen fastholdt, at afgørelser om tilsagn og afslag træffes på grundlag af ansøgers oplysninger og den udregnede omkostningseffektivitet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på tilskud til projekt om reduktion af pesticider. Nævnet fandt, at klagetemaet lå uden for dets kompetence.
Nævnet henviste til Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1, som fastslår, at afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet forstod klagen som vedrørende Landbrugsstyrelsens vurderinger af validiteten af ansøgeres angivelser af omkostningseffektivitet, herunder spørgsmål om manglende faglig vurdering og kontrol af omkostningseffektivitet.
Nævnet vurderede, at styrelsens beslutning vedrørende vurdering af validiteten på grundlag af Det Rådgivende Udvalgs indstilling var truffet som en del af styrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed. Denne beslutning blev ikke anset for at være en administrativ afgørelse og dermed ikke en del af den påklagede afgørelse om afslag. Da nævnet udelukkende kan behandle klager over administrative afgørelser, var det ikke kompetent til at behandle klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring, som etablerer en tilskudsordning for investeringer i udvalgte miljø- og klimateknologier for perioden 2025-2027. Ordningen er finansieret af EU-midler under den fælles landbrugspolitik (CAP) med en samlet ramme på 180 mio. kr. fordelt på to ansøgningsrunder.
Ordningens primære formål er at fremme den grønne omstilling i landbruget ved at reducere miljø- og klimapåvirkningen. Dette opnås ved at yde tilskud til teknologier, der mindsker ammoniakudledning, pesticidforbrug og energiforbrug. Derudover støttes omlægning fra burægsproduktion til mere dyrevelfærdsvenlige produktionsformer som skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Danske gartnerier kan mellem den 9. februar 2026 og den 6. marts 2026 søge om de minimis-støtte som følge af indførelsen af CO2-afgiften (fossile brændsler) og emissionsafgiften (fjernvarme).
De afsatte midler er fordelt på følgende indsatsområder og ansøgningsrunder:
| Ansøgningsrunde | Indsatsområde | Afsatte midler (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2025 | Reduktion af ammoniakudledning fra gylletanke | 40 |
| Reduktion af pesticidforbrug i planteavl | 30 | |
| Reduktion af ammoniakudledning fra kvægstalde | 25 | |
| Reduktion af energiforbrug i væksthuse | 10 | |
| Omlægning af burægproduktion | 5 | |
| 2027 | Reduktion af ammoniakudledning fra svinestalde | 10 |
| Reduktion af næringsstofforbrug i væksthuse | 5 | |
| Reduktion af energiforbrug fra fjerkræstalde | 10 | |
| Reduktion af energiforbrug i planteavl | 25 |
De resterende 20 mio. kr. vil indgå i 2027-runden.
Tilskudssats: Der ydes tilskud på 40% af de tilskudsberettigede udgifter. For de fleste teknologier beregnes dette ud fra faste standardomkostninger, som er defineret i bekendtgørelsens bilag 1. For omlægning af burægproduktion (indsatsområde 5) beregnes tilskuddet dog ud fra de faktiske omkostninger, hvilket kræver indsendelse af mindst to sammenlignelige tilbud.
Ansøgningsperioder:
Prioritering af ansøgninger: Ansøgninger prioriteres først efter omkostningseffektivitet. Som noget nyt indgår teknologiens klimaeffekt (positiv, neutral eller negativ) i beregningen for de fleste indsatsområder. Ved lighed mellem projekter prioriteres der yderligere efter bl.a. gennemsnitlig miljøeffekt, type af landbrug eller den produktionsform, der omlægges til. I sidste ende kan der anvendes lodtrækning.
Projekt- og opretholdelsesperiode: Projektperioden starter ved indsendelse af ansøgning og slutter 1,5 år efter ansøgningsrundens lukning. Der er mulighed for at søge om forlængelse. Efter udbetaling af tilskuddet skal investeringen opretholdes i en periode på 3 år.
Ansøgerkrav: Ansøgere skal bl.a. have et aktivt CVR-nummer og et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 timer. For tilskud til omlægning af burægproduktion skal ansøger være registreret med besætningstypen "Stimulusberiget burhønsehold konsumæg" efter 1. januar 2025.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. oktober 2025.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afslag på tilskud til projektet "...
Læs mere
En tilsagnshaver søgte om udbetaling af tilskud på 126.400 kr. til en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for...
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer under markedsordningen for frugt og grønt